Danske og Færøske pelagiske fartøjer landede i sidste uge pæne fangster af både sild og makrel. Danske Ruth landede 1.650 tons sild, fanget i Nordsøen. 200 tons blev landet i Hirtshals, mens resten blev landet i Tyskland.
Makrel og sild til fabrikkerne Pelagos, Vardin og Faroe Pelagic
Fram landede i ugen en last på 300 tons makrel til Pelagos i Fuglefjord. De har haft et godt fiskeri på turen, og så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri efter makrel. Fagraberg landede i ugens løb en last på 1.000 tons sild, som de landede til Pelagos i Fuglefjord. De har fisket ud for Færøerne og fiskeriet betegnes som værende godt. Så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri efter sild. Finnur Fríði landede i ugen en last på 1.100 tons sild, som de har fisket under Færøerne. de har haft et godt fiskeri, og fangsten blev landet til Vardin Pelagic på Tvøroyri. Jupiter landede ligeledes en større last på 700 tons sild til Varðin Pelagic. De har haft et rigtig godt fiskeri på denne tur. Norðingur landede 700 tons makrel, som de har fisket ud for Færøerne. De har haft godt fiskeri på turen, og så snart de havde landet tog de igen tilbage på fiskeriet efter makrel ud for Færøerne. Næraberg lander 2.000 tons makrel til Faroe Pelagic i Kollefjord. De har også haft et godt fiskeri efter makrel. De skal på efter dette fiskeri en tur på et værft i Holland.
landinger til Klaksvík
Lineskibet Jákup B landede i ugens løb en last på 35 tons, hvoraf 15,8 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31 kr. Lasten var vurderet til 768,766,60 kr., som de har fisket i 10 dage mellem Færøerne og Island, og fiskeriet har været godt. Sjúrðarberg tog tilbage på fiskeri i Barentshavet. De har landet fuld last i Klaksvík, og søndag tog de tilbage på fiskeri i Barentshavet. Dette er den sidste tur de foretager i år.
Landinger til Runavík
Lineskibet Skørin landede 32,8 tons, hvoraf 19,2 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten var vurderet til 807.804,90 kr., som de havde fisket i 10 dage mellem Færøerne og Island, og fiskeriet har været rigtig godt på denne tur.
Landinger til Leirvík
Hansa Maria landede 16,6 tons, hvoraf 6,6 tons var torsk, som havde en kilopris på 15,12 kr. Lasten var vurderet til 217.669,55 kr., som de havde fisket i 8 dage nord for Færøerne og fiskeriet har været fint. Den mindre trawler Olga Maria landede i ugens løb en last på 23 tons, hvoraf 8,4 tons var torsk, som havde en kilopris på 15,11 kr. Lasten var vurderet til 240.832,00 kr. De har fisket i 8 dage nord for Færøerne.
Landinger til Tórshavn
Linekutteren Volunteer landede en last på 9,7 tons, hvoraf 7,9 tons var kuller, som havde en kilopris på 16,01 kr. Lasten var vurderet til 152,165,00 kr., som de havde fisket i 5 dage vest for Færøerne og fiskeriet betegnes som værende rigtig godt. Lineskibet Havbúgvin landede 36,2 tons, hvoraf 13,5 tons var torsk, som havde en kilopris på 16,92 kr. Lasten var vurderet til 651.882,00 kr., som de havde fisket i 15 dage mellem Færøerne og Island, også her betegnes fiskeriet som værende tilfredsstillende.
Flere landinger til Norge
Havbryn landede 850 tons i Tromsø. Det meste som var i lasten var kuller og sej. De havde fisket i 5 uger, og besætning og skipper ombord, var tilfredse med resultatet. Efter at have skiftet besætning og landet fangsten, tog de atter tilbage på fiskeriet. Langenes landede 410 tons sej, som de har fisket i 14 dage i norsk farvand. De har haft et godt fiskeri.
FiskerForum.dk