Den færøske trawler KG 183 Sjúrðarberg, som i den seneste tid har været på værft i Danmark, er atter tilbage i fiskeriet. De har sat kurs mod Barentshavet, hvor der meldes om godt fiskeri fra de andre skibe.
Fortsat pæne landinger af hellefisk til Tórshavn
Lineskibet Sandshavið, landede i ugens løb en last på 21,6 tons til Tórshavn, hvoraf 15,4 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 30 kr. Lasten var vurderet til 540.172,90 kr., som de har fisket i 11 dage mellem Færøerne og Island, og skipper og besætning beretter om et rigtigt godt fiskeri. Garnskibet Thor landede en last på 21,2 tons, ligeledes til Tórshavn, hvoraf 12,6 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 30 kr. Lasten var vurderet til 463.480,00 kr., som de har fisket i 8 dage på denne tur og her har fiskeriet også været tilfredsstillende.
Færøsk kutter lander hellefisk i Klaksvík til 30 kr.pr.kg.
Linekutteren Mýlingur landede 12,6 tons til Klaksvik, heraf var 11,7 tons hellefisk, som havde en kilopris på 30 kr. Lasten var vurderet til 358.710,00 kr., som de har fisket i 5 dage øst for Færøerne.
Èn landing på næsten trekvartmillion kroner hellefisk til Runavík
Lineskibet Sigmund, landede efter et fiskeri på 11 dage mellem Færøerne og Island, en last på 27,9 tons heraf 16,5 tons hellefisk, som havde en kilopris på 30 kr. Lasten var vurderet til 646.901,34 kr., hvilket var meget tilfredsstillende. Stelkur og Bakur landede 305,000 pund til Runavik, overvejende sej, som de har fisket ud for Færøerne i ca 10 dage på denne tur og fiskeriet har fået en pil opad. Efter losningen, tog de straks afsted på fiskeri igen.
Faroe Pelagic i Kollefjord modtog guldlaks
Vestmenningur og Skoraberg landede i ugenS løb en last på 230 tons guldlaks til Kollefjord, som de har fisket syd for Færøerne. Fiskeriet har været rigtig godt, og de landede fangsten til Faroe Pelagic i Kollefjord. Så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri efter guldlaks.
Danske Ruth lander 1250 tons i Tyskland
Den danske kombinerede snurper og trawler Ruth fra Hirtshals, landede 1250 tons sild i Tyskland. De har haft et rigtig godt fiskeri i Nordsøen, og så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri. Lasten var vurderet til over 7 mio kr, og skipper og mandskab var ovenud tilfredse med turen og det gode resultat.
FiskerForum.dk