Nyt fra Færøerne uge 2

Nyt fra Færøerne uge 2

Atlantic Star har slået den tidligere norske rekord i fangster, med tilsammen 142 millioner kroner i år, er det ca. 20 millioner mere end den gamle norske rekord. Med sine 142 mio kr er Atlantic Star det bedste fiskeskib i Norge. De landede i ugen ca. 460 tons torsk og kuller i Ålesund hvor de også skiftede besætning.

Gode afregninger i Tórshavn

Vesturbúgvin lander en fangst på 24,1 tons til Barðið i Tórshavn, overvejende 22 tons sej, som har en kilopris på 9,01 kr. Lasten er vurderet til 222,975,00 kr., som Vesturbúgvin har partrawlet sammen med Eysturbúgvanum. Hvor meget der bliver landet herfra er ikke oplyst. Garnskibet Thor lander også i Tórshavn, en fangst på 4 tons til Barðið i Tórshavn, det meste som er i lasten er 3 tons hellefisk, som har en kilopris på 30 kr. Lasten er vurderet til 98,100,00 kr., som de har fisket i 4 dage øst for Færøerne på denne tur og fiskeriet har været godt. Fiskefartøjet Ågot tog på Værft i Tórshavn. De havde fået noget om skruen mens de var på fiskeri, og det begyndte at lække smøreolie fra drivakslen, hvorfor de straks tog på værft hos Mest i Tórshavn, hvor arbejdet tog små 3 dage. Efter endt reparation, tog de tilbage på fiskeriet ved Færøerne.

Suðringur lander en fangst på 4,3 tons hellefisk til Tvøroyri

Trawleren Suðringur lander på Tvøroyri, efter et fiskeri vest for Færøerne i 4 dage. De lander en last på 4,3 tons hellefisk som er vurderet til 205,080,00 kr. Fiskeriet har været godt på denne tur, og de tog tilbage på fiskeri så snart de havde landet.

Toftir afregnede med 170.000 kroner efter 4 dages fiskeri øst for Færøerne

Garnskibet Oknin lander på Toftir, en fangst på 5,3 tons hvoraf det meste var hellefisk, som har en kilopris på 30 kr. Lasten er vurderet til 170,000,00 kr., som de har fisket i 4 dage øst for Færøerne og fiskeriet har været godt.

Flere søgte ly i Klaksvík pga. dårligt vejr

Partrawlerne Polarhav og Stjørnan har fisket i ca en uge øst for Færøerne og lander ca 150 tons tilsammen til Kósina i Klaksvík. Det meste som er i lasten er sej. Fiskeriet har været godt på denne tur og så snart de havde landet tog de igen på fiskeri. Filettrawleren Gadus tog sidst på ugen tilbage til Barentshavet for at fiske. Gadus kom til Færøerne nytårsaften og landede ca. 500 tons filet i Klaksvík. De skal fiske i både norsk og russisk farvand i Barentshavet. Lineskibet Kvikk lander ligeledes i Klaksvík, en last på 25 tons til Kósina i Klaksvík, det meste som er i lasten er torsk og kuller. De har vært på fiskeri i 5 dage under Færøerne, men kom ind på grund af dårligt vejr. Fiskeriet har eller været fint på denne tur.

Partrawlere lander næsten en halv million kroner sej i Hvalba

Partrawlerne Niels Pauli og Steintór lander i Hvalba, efter et fiskeri i ca. en uge øst for Færøerne og de lander tilsammen hele 540,000 pund hvoraf det meste er god sej. Begge fangster er vurderet til ca 1.8 mio kroner. Straks efter losningen, tog de tilbage på fiskeri. Partrawlerne Breiðanes og Hamranes lander i Hvalba. De lander en last på 100,000 pund overvejende sej. Fiskeriet har ikke været det bedte på turen, som har varet i 6 dage, østen udfor Færøerne og de tog også på vandet straks efter landingen.

Havsbrún Fuglefjord fik besøg af fire store fiskefartøjer

På grud af dårligt vejr kommer 4 store fartøjer til Fuglefjord for at lande. Det var Finnur Fríði der landede 700 tons blåhvilling, som er fisket syd for Færøerne og Christian í Grótinum lander en last på 1700 tons blåhvilling samt Tróndur í Gøtu der lander ca. 700 tons og sidst men ikke mindst Jupiter der landede 700 tons blåhvilling, som ligeledes er fisket ved Færøerne. Alle tager tilbage på fiskeriet, så snart vejret er blevet bedre.

Torsk og kuller giver 176.000 kroner ved Eiði

Kutteren Volunteer lander en last på 11 tons på Eiði, hvoraf det meste er torsk og kuller, De har kun fisket i 4 dage og lasten er vurderet til 176,000,00 kr. Fiskeriet har været godt på denne tur og straks efter losningen, tog de tilbage på fiskeri udfor Færøerne.

En kvart million pund sej til Faroe Origin i Runavík

Partrawlerne Heykur og Falkur lander en last på 265,000 pund til Faroe Origin i Runavík, det meste som er i lasten er sej Skibene har fisket lidt mere end en uge øst for Færøerne og de tog tilbage på fiskeri så snart de havde landet. Stelkur og Bakur lander i Runavík, hvor de lander en last på 150 tons tilsammen til Faroe Origin, det meste som er i lasten er sej, som Skibene har fisket øst for Færøerne på denne tur og de tog tilbage på fiskeri så snart de havde landet.

FiskerForum.com

Skriv et svar

Luk menu