Den færøske industritrawler Tummas T landede 1.000 tons blåhvilling til Havsbrún í Fuglefjord. De har været en tur Nord om Færøerne og har fisket ganske pænt af den lille torskefisk blåhvilling på turen.
Ligeledes har Christian í Grótinum haft et godt fiskeri ud for Færøerne. De landede 2.000 tons blåhvilling, hvilket var et godt resultat og besætning med skipper ombord var tilfredse. Lasten blev landet til Havsbrún i Fuglefjord. Næraberg landede i sidste uge en last på 2.190 tons blåhvilling, som de havde fisket ud for Færøerne. De har frosset fangsten ombord, og lasten blev landet til Faroe Pelagic i Kollefjord.
Landinger til bygden Runavík på det sydlige Eysturoy
Lineskibet Skørin fra Toftir, landede 40,4 tons, hvoraf 13,6 tons var lange, som blev afregnet til en kilopris på 13,45 kr. Lasten blev følgende vurderet til 490.932,23 kr. De har fisket i 10 dage ud for Færøerne og fiskeriet har været godt. Lineskibet Vesturhavið fra Vestmanna landede 23,1 tons, hvoraf 21,6 tons var kuller, som blev afregnet til en kilopris på 12,69 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til 292.699,35 kr. De har fisket i 10 dage ud for Færøerne og der var generelt tilfredshed med fiskeriet.
Landinger til Færøernes næststørste by Klaksvík
Lineskibet Kvikk fra Klaksvík, landede 27,5 tons, hvoraf 18 tons var kuller, som havde en kilopris på 12,47 kr. Lasten var vurderet til 390.480,00 kr., som de havde fisket i 9 dage ud for Færøerne, og fiskeriet har været tilfredsstillede på denne tur. Lineskibet Jákup B landede 31,2 tons, hvoraf 23 tons torsk, som havde en kilopris på 18,76 kr. Lasten var vurderet til 617.785,00 kr. De har fisket i 10 dage mellem Færøerne og Island, og fiskeriet har været yderst fornuftigt.
Landinger til Toftir i den sydlige ende af Eysturoy
Lineskibet Váðasteinur landede 19,4 tons, hvoraf 10,4 tons var torsk, som havde en kilopris på 18,71 kr. Lasten var vurderet til 393.814,00 kr. De har fisket i 9 dage mellem Færøerne og Island, og fiskeriet har også her været godt. Garnskibet Oknin landede 13,5 tons, hvoraf 11 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31 kr. Lasten var vurderet til 370.284,00 kr. De har fisket i 5 dage ud for Færøerne og fiskeriet betegnes som værende rigtig godt.
Landinger i Danmark og Tyskland
Den danske trawler Ruth landede 400 tons i Hirtshals, og 1.900 tons til Tyskland, fra samme tur. De har fisket sild i Nordsøen, og fiskeriet har været rigtig fornuftigt på denne tur. Den færøske trawler Fagraberg fra Fuglefjord, landede i ugens løb en fuld last blåhvilling i Skagen. De har fisket blåhvilling ud for Færøerne og fiskeriet har yderst rimeligt. Så snart de havde landet i Skagen, stævnede de atter nordover til fiskefelterne omkring Færøerne.
FiskerForum.dk