Blåhvilling i Nordatlanten og tobis i Nordsøen i sæson lakker mod enden, og inden længe rigges der om både på Færøerne og i Danmark.
Den færøske trawler Norðingur landede 1100 tons blåhvilling, som de havde fisket nord for Færøerne. De har haft et godt fiskeri på turen, og så snart de havde landet tog de til Tórshavn, hvor skibet skal på værft, og have foretaget noget reparations- og vedligeholdelsesarbejde. Jupiter landede 1250 tons til Havsbrún, efter et fornuftigt og godt fiskeri nord for Færøerne, og da de havde landet tog de til Runavík, hvor de går i venteposition, til sæsonen for makrel og sild går igang. Borgarin landede 1700 tons blåhvilling, som de også havde fisket nord for Færøerne. De landede fangsten til fiskemelsfabrikken Havsbrún, hvor blåhvilling bliver produceret til foder. Så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter blåhvilling. Den danske trawler »Asbjørn« landede 1.400 tons tobis i Skagen, som var hentet på Turbobank. Fiskeriet har efter det oplyste været meget svingende, desværre mere dårligt end godt. Efter losningen i Skagen blev kurs og fart igen sat efter tobis i Nordsøen.
Pæne landinger af torsk til Leirveik og Klaksvík
Den mindre trawler Jens Leon landede 25,6 tons til Leirvík, hvoraf 10,9 tons var torsk, som havde en kilopris på 15,51 kr. Lasten blev vurderet til 322.786,44 kr., som de havde fisket i 5 dage nord for Færøerne. Den mindre trawler Sigatindur landede 24,8 tons i Leirvík, hvoraf 10,7 tons var torsk, som havde en kilopris på 16,28 kr. Lasten blev vurderet til 458.072.00 kr., som de havde fisket i 6 dage ud for Færøerne. Den mindre trawler Búgvin landede 17,5 tons i Leirvík, hvoraf 8,7 tons var torsk, som opnåede en kilopris på 16,34 kr. Lasten blev senere vurderet til 318.639.00 kr., som var resultatet af et fiskeri på 8 dage ud for Færøerne. Den mindre trawler Dýrindal landede i ugen en last på 7,7 tons til Klaksvík, hvoraf 3 tons torsk, som havde en kilopris på 16,28 kr. Lasten var vurderet til 135.485,00 kr., hvilket var resultatet af et fiskeri på kun 2 dage ved Færøerne. Fiskeriet blev afsluttet før tid, da trawleren blev ramt af uheld, da de fik trawl i skruen. Den mindre trawler Fiskaklettur landede 23,9 tons til Klaksvík, hvoraf 10.9 tons var torsk, som havde en kilopris på 16,16 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til 417.944.00 kr., som var det kontante resultat af et fiskeri på 5 dage nord og øst for Færøerne.
Partrawlerne har også haft travlt
Partrawelerne Fuglberg og Skoraberg landede 250 tons guldlaks. Fangsten blev landet til Kósina i Klaksvík og derefeter kørt til Tavuna i Leirvík, hvor guldlaksen blev forarbejdet inden den sendes videre. De har haft godt fiskeri på turen og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet ud for Færøerne. Partrawlerne Safir og Smaragd landede 150.000 pund til Kósina i Klaksvík, overvejende sej, som de havde fisket ud for Færøerne og fiskeriet har været tilfredsstillende. Frysetrawleren Ran kom i ugens løb hjem med 180 tons til Klaksvík, som de har fisket på under 3 uger i internationalt farvand. Fangsten bestod overvejende af rødfisk, som de har frosset om bord. Ran tager igen tilbage til fiskeri den 12. juli, og det bliver igen efter rødfisk i internationalt farvand. Partrawlerne Stelkur og Bakur landede i sidste uge en last på 350.000 pund til Faroe Origin i Runavík, hvoraf det meste af fangsten var sej. De har fisket øst for Færøerne,
Partrawlerne Rókur og Lerkur landede 85.000 pund hellefisk i Runavík, som var resultatet af et fiskeri ud for Færøerne på turen, som blev betegnet som værende tilfredsstillende. Fangsten blev landet til Faroe Origin i Runavík, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet ved Færøerne. Partrawlerne Steintór og Niels Pauli landede 90.000 pund til Hvalba, hvor fangsten overvejende bestod af rødfisk og hellefisk. De har fisket ud for Færøerne, med et tilfredstillende resultat. Så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet ud for Færørne.
FiskerForum.dk