Nyt fra Færøerne uge 4

Nyt fra Færøerne uge 4

Her i starten af januar har de færøske langlineskibe taget den lange vej til Flemish Cap øst for Newfoundland, for at fange torsk. Fangsterne landes på den franske Ø St.Pierre, der ligger ca. 25 km fra Newfoundlands kyst. De færøske fangster fragtes efterfølgende til Færøerne, hvor de bliver solgt.

Stapin landede i sidste uge en last på 225 tons frossen torsk på St. Pierre, som de havde fisket på Flemish Cap, hvorfra Kambur også landede sine 200 tons frossen torsk. Lineskibet klakkur og lineskibet Eivind landede hver 300 tons frossen torsk og også her var man tilfredse med resultatet. Alle langlinefartøjerne er igen at finde på fiskebanken Flemish Cap, hvor de fisker videre på den fælles færøske kvote.

Fangster af Blåhvilling
Trawleren Borgarin landede 2000 tons blåhvilling til Havsbrún i Fuglefjord, som de har fisket ud for Færøerne. De har haft et godt fiskeri på denne tur, og så snart de havde landet, blev kursen igen sat til fiskeriet ud for Færøerne. Norðingur landede 1800 tons blåhvilling, som de har fisket ud for Færøerne. De har haft godt fiskeri, hvor de landede fangsten til Havsbrún i Fuglefjord. Høgaberg landede 1560 tons blåhvilling til Fuglefjord, som de har fisket ud for Færøerne. De har haft et godt og fornuftigt fiskeri på denne tur, og så snart de havde landet tog de også tilbage til fiskeriet efter blåhvilling ud for Færøerne.

Fangster af makrel
Hoyvík landede 170 tons makrel i Fuglefjord, som de har fisket ud for Færøerne. De har haft et fint fiskeri, og så snart de havde landet tog de tilbage til de øvrige makrelbåde i fiskeriet. De landede fangsten til Pelagos. Tummas T landede 300 tons makrel til Varðin Pelagic på Tvøroyri. De har også fisket ud for Færøerne, og fiskeriet har også her været rigtig fint. Jupiter landede 1530 tons makrel, som de har fisket i EU farvand. De har også haft et fornuftigt fiskeri på turen, og de landede fangsten til Varðin Pelagic på Tvøroyri. Finnur Fríði landede 1100 tons makrel til Tvøroyri, som de har fisket i EU farvand. Også de havde haft et godt fiskeri. Tróndur í Gøtu landede 1500 tons makrel, som de har fisket i EU farvand også med et godt resultat. Katrin Jóhanna landede 320 tons makrel til Snarfrost i Miðvágur, som de også har fisket i EU farvand, med et godt resultat.

Fangster af sild og blålange
Den danske pelagiske trawler Ruth fra Hirtshals landede i sidste uge en last på 1250 tons sild til FF Skagen. De har fisket i norsk farvand, med et tilfredsstillende resultat og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter sild. Den færøske trawleren Suðuroyingur landede 37,3 tons til Tvøroyri, hvoraf 29,1 tons var blålange, som havde en kilopris på 10,- kr. Lasten blev her vurderet til 471.810,00 kr., som var resultatet af et fiskeri på 6 dage syd for Færøerne.

Fangster af torsk
Lineskivet Kvikk  landede 45,4 tons til Klaksvík, hvoraf 20,2 tons var torsk, som havde en kilopris på 20,13 kr. Lasten blev her vurderet til 724.664,19 kr., som de havde fisket i 7 dage nord for Færøerne, hvor fiskeriet har været rigtig fint og godt. Lineskibet Pison landede 66,6 tons til Klaksvík, hvoraf 51 tons var torsk, som havde en kilopris på 20,18 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til 1.218.231,45 kr., som var et godt resultat af et 10 dages fiskeri vest for Færøerne. Linekutteren Volunteer landede 17,6 tons til Eiði, hvoraf 13,9 tons var torsk, som havde en kilopris på 17,96 kr. Lasten blev vurderet til 308.534,00 kr., som de havde fisket i 5 dage vest for Færøerne. Linekutteren Brandur landede i ugen en last på 20,1 tons til Leirvík, hvoraf 12,3 tons torsk, som havde en kilopris på 19,- kr. Lasten blev vurderet til 358.500,00 kr., som var resultatet af et fiskeri på 2 dage. Den mindre trawler Búgvin landede 25,8 tons til Leirvík, hvoraf 22,7 tons var torsk, som havde en kilopris på 19,25 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til 477.180,50 kr., som de havde fisket nord for Færøerne. Linekutteren Mýlingur landede i ugen en last på 16,8 tons i Tórshavn, hvoraf 10,4 tons var torsk, som havde en kilopris på 17,96 kr. Lasten blev vurderet til 259.507,52 kr., som blev resultatet af et fiskeri på 3 dage vest for Færøerne. Lineskibet Sandshavid landede 67,3 tons til Tórshavn, hvoraf 33,1 tons var torsk, som havde en kilopris på 18,39 kr. Lasten blev her vurderet til 1.008.352,00 kr., som de havde fisket i 9 dage vest for Færøerne.

Fangster af hellefisk og havtaske
Den mindre trawler Fiskaklettur landede 22,7 tons til Klaksvík, hvoraf 21 tons var havtaske, som havde en kilopris på 23,- kr. Lasten blev her vurderet til en halv million, 500.490,00 kr., som de havde fisket i 6 dage ud for Færøerne på denne tur. Den mindre trawler Dýrindal landede 11,6 tons i Klaksvík, hvoraf 10 tons var havtaske, som havde en kilopris på 23,- kr. Lasten blev her vurderet til 242.560,00 kr., som de havde fisket i 5 dage ud for Færøerne, med et godt resultat. Den mindre trawler Sigatindur landede 27,9 tons til Leirvík, hvoraf 15,2 tons var havtaske, som havde en kilopris på 23,- kr. Lasten blev her vurderet til 569.800,00 kr., som de havde fisket i 6 dage ud for Færøerne. Garnskibet Oknin landede 9,7 tons til Toftir, hvoraf det 8,3 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten blev vurderet til 280.392,00 kr., som de havde fisket i 7 dage vest for Færøerne. Garnskibet Váðasteinur landede 4,9 tons til Toftir, hvoraf 3,9 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten blev her vurderet til 138.120,00 kr., som de havde fisket i 4 dage syd for Færøerne på denne tur, og fiskeriet har været rigtig fint og godt. Garnskibet Thor landede 11,7 tons i Tórshavn, hvoraf 9,7 tons hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten blev her vurderet til 331.200,00 kr., som de havde fisket i 4 dage øst for Færøerne. Den mindre trawler Skálafossur landede i ugen en last på 28,4 tons til Tórshavn, hvoraf 25 tons var havtaske, som havde ne kilopris på 21,- kr. Lasten blev her vurderet til 537.840,00 kr., som var resultatet af et fiskeri på 9 dage. Garnskibet Túgvusteinur landede 9,5 tons til Tórshavn, hvoraf 6,5 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten blev her vurderet til 239.660,00 kr., som de havde fisket i 4 dage vest for Færøerne.

FiskerForum.dk