Den knapt tyve år gamle filettrawler Akraberg, der hen over sommeren har fisket makrel og sild, er nu taget til Island. Her skal skibet gennemgå en større ombygning, så den kan være klar til torskefiskeriet og forarbejdningen af torsk i stedet.
Filettrawleren Gadus er også færdig med makrel og sild for i år og tager nu på fiskeri i Barentshavet efter torsk, de har en kvote på 1000-1100 tons tilbage. Der er 32 mand ombord på denne tur. Gadus har for det meste partrawlet sammen med Atlantsfariðnum.
Efter en god sæson med fiskeri efter guldlaks, rigger tre gange partrawlere nu om til fiskeri efter makrel og sild. Partrawlerne der lægger om er; Vestmenningur og Fram, Polarhav og Stjørnan, samt Vestbúgvin og Eysturbúgvin.
Fortsat gode landinger af makrel og sild på Færøerne.
Kollefjord
Efter et godt fiskeri lander Fagraberg 1000 tons overvejende makrel. De har partrawlet sammen med både Jupiter og Tummas T på denne tur. Partrawlerne Vestmenningur og Fram lander 250 tons makrel, som er fisket ved Færøerne. Fiskeriet har været godt, og skibene lander nu lasten i Kollefjord og sætter straks herefter kursen ud mod fiskeriet igen. Not/trawleren Slættaberg lander en last på 600 tons sild og makrel til Faroe Pelagic. Fangsten er taget ved Færøerne og der er da også tilfredshed med fiskeriet, som betegnes værende godt. De tager tilbage på fiskeri efter makrel og sild så snart de har landet. Tróndur í Gøtu lander i 1600 tons makrel og sild til Faroe Pelagic. Tróndur í Gøtu plejer ellers at lande til Varðin Pelagic på Tvøroyri, men her var trawleren Høgiklettur i færd med at lande.
Tvøroyri
Jupiter lander 1200 tons til Varðin Pelagic på Tvøroyri. Fiskeriet efter makrel og sild betegnes også her som værende godt, og de tager også tilbage på fiskeriet, så snart de har landet. Høgiklettur lander som bekendt 1250 tons, overvejende makrel til Varðin Pelagic på Tvøroyri. Vejret har ikke været det bedste på denne tur, hvor Høgiklettur partrawlede med Tummas T.
Hvalba
Partrawlerne Niels Pauli og Steintór lander 150 tons makrel i Hvalba. Makrellen bliver frosset i Hvalba. Derimod lander Steintór sin del af lasten til Varðin Pelagic på Tvøroyri.
Runavík
Partrawlerne Heykur og Falkur lander 180 tons makrel til Faroe Orgin i Runavík, hvor makrellen bliver helfrosset. Heykur og Falkur plejer ellers at lande til et moderskib som ligger på feltet, men denne gang valgte de selv at komme ind for at losse.
Fuglefjord
Atlantsfarið betegner selv fiskeriet som godt og de lander da også 1200 tons makrel og sild, som er fisket tæt på Færøerne. Lasten bliver landet til Havsbrún og skibet tager straks tilbage til fiskeriet igen efter losningen.
Havsbrún
Grunnabarð lander 500 tons makrel og sild til Havsbrún i Fuglefjord. Når de har landet tager de tilbage på fiskeri efter makrel og sild.
Pæne landinger af blandet fisk på Færøerne.
Toftir
Lineskibet Mascot lander 68,9 tons på Toftir, det hvoraf lasten overvejende består af 14,5 tons blålange, som blev afregnet med en kilopris på 10,00 kroner og en samlet lastværdi på 730,098,00 kroner. Mascot har fisket ved Island på denne tur. Garnskibet Oknin lander efter et fiskeri på 7 dage nord for Færøerne, 14,2 tons på Toftir, hvoraf 12,8 tons er hellefisk, som har en kilopris på 20,00 kroner og en samlet lastværdi på 267,120,00 kroner. Kutteren Keldan lander 2,2 tons som de har fanget på en dag. Fangsten består overvejende af hvilling, som opnåede en afregningspris på 10,00 kroner pr. kilo. Lasten indbragte i alt 22.820,00 kroner efter et fiskeri øst for Færøerne.
Hvannasund
Kutteren Brandur lander, efter et fiskeri på en enkelt dag øst for Færøerne, 2 tons torsk, som gav en kilopris på 12,00 kroner. Hele lasten indbragte 23.210,00 kroner.
Klaksvík
Lineskibet Klakkur lander 23,1 tons i Klaksvík, hvoraf 9,4 tons er blålange, som gav en kilopris på 10,00 kroner og en samlet lastværdi på 277,750,00 kroner. De har fisket 2 dage ved Island. Partrawlerne Safir og Smaragd lander 100 tons til Kósina i Klaksvik, overvejende sej. De har fisket øst for Færøerne på denne tur og fiskeriet betegnes som værende godt.
Sørvági
Lineskibet Havbúgvin lander 60,9 tons i Sørvági, overvejende torsk, som gav en kilopris på 11,78 kroner og en samlet lastværdi på 624,734,54 kroner. De har fisket ved Island på denne tur.
Thorshavn
Lineskibet Sandshavið lander 31,2 tons i Thorshavn, fortrinsvis lange, som gav en kilopris på 10,00 kroner.
Lasten er vurderet til 330,600,00 kroner, som var resultatet af et fiskeri ved Færøerne på denne tur.
Tromsø
Rejetrawleren Havborg fra Leirvik lander ca 300 tons rejer i Norgelander i Norge, l, rejer som er fisket i Barentshavet. Nu skal de på værft i Kirkenæs før de tager tilbage på fiskeri efter rejer. På værftet skal de have lavet noget vedligeholdelses arbejde.
Ánunum
Vesturleiki ind med fuld last: De kommer ind med 275 tons makrel og sild, som er fisket sammen med Sjagaklettur. Vesturleiki lander sin last i og Sjagaklettur er nu på fiskeri sammen med Brestir.
FiskerForum.com