Pæne makrelfangster i den forgangne uge, senest har Finnur Fríði blot fisket et døgn for at få en fangst på 1.700 tons makrel. Fisken blev pumpet fra Fagraberg og Jupiter. Den fangede makrel havde en størrelse på 440 gram.
Makrel:
Norðborg er hjemme med fuld last makrel, makrellen landes i Klaksvik – fiskemel og olie landes i Fuglefjord
Næraberg har landet fuld last frosen makrel. Efter en rejse af et par ugers varighed, er skibets frostlager fyldt op og Næraberg er derfor sejlet til havn for at lande fangsterne.
Efter mere end en måneds arbejde på makrelfelterne, er Fagraberg netop sejlet til havn.
Fagraberg har partrawlet med andre fartøjer, som hver gang har fået overdraget fisken. På samme måde har fartøjet Jupiter også lagt længe på feltet, mens Tróndur í Gøtu og Finnur Fríði har bragt mange laster i land.
Eiði:
Linekutter Volunteer landede 19,6 tons på Eiði. Lasten er samlet vurderet til 315 t.kr. Fangsten bestod bl.a. af 4,8 tons hellefisk, som kostede 28 kr./kg. Fangsten er taget i farvandet mellem Island og Færøerne.
Linekutteren Mýlingur har landet 18,8 tons på Eiði, heraf 9,6 tons hellefisk, som kostede 27 kr./kg. Skibet var afsejlet d. 20. august og fiskede nord for Færøerne.
Leirvik:
Den mindre trawler Birtingur har landet en last på 13,6 tons, heraf var 5,1 tons torsk, som kostede 14,10 kr./kg. Samlet fangstværdi 192.858 kr.
Den mindre trawler Jens Leon landede 9,9 tons, hvoraf 5 tons var torsk. Disse kostede 14,28 kr./kg. Samlet fangstværdi 127.466 kr. Fangsten er taget i farvandet nord for Færøerne.
Dragasund har landet en fangst på 8,3 tons i Leirvík. Den mindre trawler var afsejlet d. 21. august og fangede bl.a. 3 tons torsk, som kostede 14,10 kr./kg. Samlet fangstværdi 126.920 kr.
Hvalba:
Steintór, som partrawler med Niels Paula, har landet 13,2 tons i Hvalba. Det meste som er i lasten er hellefisk, som har en kilopris på 23 kr. Lasten er samlet vurderet til 273.550 kr.
Fangstrejsen blev indledt d. 16. august og skibet fiskede i farvandet øst for Færøerne.
Nils Pauli landede ligeledes i Hvalba. Skibet havde 18 tons ombord, som samlet kostede 383.950 kr. Af de 18 tons var 15 tons hellefisk.
Toftir:
Vesturhavið har landet 24,2 tons på Toftir. Heraf var halvdelen torsk, som blev afregnet med 16,93 kr./kg. Samlet fangstværdi 285 t.kr.
Lineskibet Mascot har landet 56 tons på Toftir, heraf 20,3 tons lange, som kostede 18,65 kr./kg. Skbet var afsejlet d. 9. august og lasten indbragte i alt 650 t.kr.
Thorshavn:
Líraberg landede 7,9 tons, heraf 3,1 tons helleflyder, som kostede godt 28 kr./kg. Samlet fangstværdi 220 t.kr.
Garnskibet Thor har landet 13 tons, hvoraf det meste var havtaske, som kostere 28 kr./kg. Samlet fangstværdi 364.000 kr.
Klaksvik:
Lineskibet Kambur landede 32 tons til en samlet værdi af 370.000 kr. Fangsten bestod af en del blålange, som kostede 9 kr./kg. Fangsten er taget i farvandet syd for Island.
Lineskibet Jákup b har landet 43 tons i Klaksvík. Lineskibet var afsejlet d. 8. august og fangede på turen mest torsk og blålange. Samlet fangstværdi 540.000 kr.
FiskerForum.com