Den færøske supertrawler »Næraberg« fra Klaksvík landede i sidste uge en pæn last på 3.000 tons blåhvilling, som de har fisket ud for Færøerne. Fangsten, som bliver frosset ombord, blev landet til Faroe Pelagic i Kollefjord. Efter denne flotte landing af blåhvilling, blev kursen igen sat til fiskeriet efter blåhvilling.
Stadig flotte landinger af industrifisk til Fuglefjord
Høgaberg landede 2.000 tons blåhvilling, som de har fisket ud for Færøerne. De landede fangsten til Havsbrún i Fuglefjord. Den grønlandske trawler Tasilaq landede 800 tons, som de har fisket ud for Færøerne. De landede også deres fangst til Havsbrún. Tummas T landede ligeledes en pæn last af 1.600 tons blåhvilling til Havsbrún i Fuglefjord, også her er der tilfredshed med fiskeriet.
Landinger af torsk og kuller til Leirvík
Den mindre trawler Búgivn landede i sidste uge en last på 22,4 tons, hvoraf 9,7 tons var torsk, som havde en kilopris på 15,81 kr. Lasten blev vurderet til 331.418,00 kr., som de havde fisket i 8 dage ud for Færøerne og fiskeriet har været godt på denne tur. Trawleren Sigatindur landede 19,9 tons, hvoraf 8,5 tons var kuller, som havde en kilopris på 11,63 kr. Lasten blev her vurderet til 237.960,50 kr., efter et fiskeri på 5 dage nord for Færøerne. Trawleren Olga Maria landede 29,9 tons hvoraf 11,5 tons var kuller, som havde en kilopris på 11,66 kr. Lasten blev vurderet til 327.049,00 kr., som de havde fisket i 7 dage, ligeledes nord for Færøerne. Trawleren Jens Leon landede en fangst på 29,4 tons, hvoraf 10,2 tons torsk, som havde en kilopris på 15,69 kr. Lasten blev vurderet til 329.247,80 kr. En fangst som de havde fisket efter i 7 dage nord for Færøerne.
Pæne landinger af torsk til Klaksvík
Trawleren og søsterskib til Sigatindur, Fiskaklettur, landede 25,7 tons, hvoraf 12,4 tons var torsk, som havde en kilopris på 15,98 kr. De har fisket i 6 dage nord og øst for Færøerne og fiskeriet har været fint. Lasten blev vurderet til 407.191,00 kr. Lineskibet Kvikk landede 69,8 tons, hvoraf 21,2 tons torsk, som havde en kilopris på 15,43 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til 942.831,60 kr., efter et fiskeri i 13 dage ud for Island og der var også her stor tilfredshed med fiskeriet. Lineskibet Núpur fra Klaksvík, landede 78,9 tons efter et fiskeri på 13 dage ved Øst Grønland. Fangsten bestod overvejende af 75 tons torsk, som havde en kilopris på 15,66 kr. Lasten blev vurderet til 1.204.125,00 kr.
Lange og hellefisk til Tórshavn
Lineskibet Sandshavið landede 81 tons, hvoraf 32,1 tons var lange, som havde en kilopris på 15,90 kr. De har ligeledes fisket i 13 dage ud for Island, og fiskeriet har også her været yderst tilfredsstillende. Lasten blev vurderet til 1.090.972,37 kr. Garnskibet Thor landede i ugens løb en last på 12 tons, hvoraf 10,8 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31 kr. Lasten blev her vurderet til 357.600,00 kr., efter et fiskeri på 4 dage nord og øst for Færøerne.
Toftir, Eiði og Runavík modtager landinger af torsk, hellefisk, lange og sej.
Trawleren Karen landede i sidste uge en last på 12,3 tons, hvoraf 8,6 tons var torsk, som havde en kilopris på 15,71 kr. Lasten blev her vurderet til 176.198,00 kr., som de havde fisket i 3 dage ud for Færøerne på denne tur. Garnskibet Oknin landede 10,5 tons, hvoraf 8,9 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31 kr. Lasten blev vurderet til 306.930,00 kr., som de havde fisket i 2 dage nord og øst for Færøerne på denne tur og skipper samt besætning var tilfredse med resultatet. Linekutteren Volunteer landede i ugens løb en last på 24,6 tons til Eiði, overvejende lange, som havde en kilopris på 16 kr. Lasten blev vurderet til 435.462,00 kr., som de havde fisket i 8 dage nord og øst for Færøerne. Partrawlerne Heykur og Falkur landede 270,000 pund til Faroe Origin i Runavík. Fangsten bestod overvejende af sej. Skibene har fisket ud for Færøerne og straks efter landingen tog de tilbage til fiskeriet.
FiskerForum.dk