Den mindre trawler »Karen« landede 8,2 tons i Tórshavn på Færøerne, hvoraf 4,2 tons var torsk. Torsken blev afregnet til 15,72 kroner pr. kilo, efter et fiskeri på kun tre dage ud for Færøerne. Fiskeriet betegnes som fornuftigt, med en vurdering og endelig afregning af lasten på 121.029,50 kr.
Ligeledes havde den mindre trawler Skálafossur landede en last på 22,7 tons, hvoraf 15 tons var torsk. Torsken blev afregnet med en kilopris på 15,87 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til 356.790,00 kr., hvilket er rimeligt pænt i forhold til et fiskeri på kun 5 dage ud for Færøerne
Landinger af torsk til Leirvík og Klaksvík
Den mindre trawler Sigatindur landede en last på 27,5 tons til Leirvík, hvoraf 15 tons var torsk, som havde en kilopris på 15,79 kr. Lasten blev senere vurderet til 352.385,80 kr. De havde fisket i 7 dage nord for Færøerne og fiskeriet betegnes som værende godt og tilfredsstillende. Den mindre trawler Búgvin landede i ugens løb en last på 19,1 tons, ligeledes til Leirvík, hvoraf 7,6 tons var torsk, som havde en kilopris på 15,35 kr. Lasten blev her vurderet til 224.859,50 kr., hvilket også er pænt efter et fiskeri på 7 dage Nord for Færøerne. Den mindre trawler Fiskaklettur landede 26,2 tons i Klaksvík, hvoraf 11,7 tons var torsk, som opnåede en kilopris på 15,95 kr. på auktionen. Lasten blev vurderet til 390.083,68 kr., efter et fiskeri omkring Færøerne på knapt en uge.
250 tons guldlaks
De færøske trawlere Polarhav og Stjørnan landede i sidste uge en last på 250 tons guldlaks til Kósina i Klaksvík. De er efterfølgende blevet kørt til Tavuna i Leirvík til forarbejdning. Guldlaksen har de fisket ud for Færøerne og fiskeriet har været rimeligt pænt på denne tur.
Landinger af torsk til Kollefjord
Sisimiut fra Grønland landede en last på 500 tons overvejende torsk. De havde fisket i Barentshavet, og da de havde landet tog de i stedet på fiskeri i Østgrønland. Stapin landede en last på 185 tons, hvoraf det meste var torsk. De landede fangsten i Kollefjord, og planen er at de tager tilbage på fiskeri én af de kommende dage.
Hellefisk og torsk til Toftir
Lineskibet Skørin landede i sidste uge en last på 50,6 tons, hvoraf 39 tons var torsk, som havde en kilopris på 15,37 kr. Lasten blev vurderet til 721.688,85 kr., efter et yderst tilfredsstillende fiskeri på 11 dage ud for Island. Garnskibet Oknin landede 7 tons i Toftir, hvoraf 5,7 tons var hellefisk, som opnåede en kilopris på 31,- kr. Lasten blev vurderet til 202.500,00 kr. De havde fisket fangsten på kun 4 dage nord for Færøerne og fiskeriet betegnes som værende mere end fornuftigt.
Pæne landinger af industrifisk i Fuglefjord
Hoyvík fra Tórshavn landede 600 tons blåhvilling De havde fisket ud for Færøerne og fiskeriet har været fint. Så snart de havde landet tog de tilbage på fisker ud for Færøerne. Høgaberg landede 1800 blåhvilling, som de også havde fisket ud for Færøerne. Så snart de havde landet tog de og tilbage på fiskeri ved Færøerne. Jupiter landede 2500 tons blåhvilling, som de også har fisket ved Færøerne.
Tobis landinger i Danmark
Ruth fra Hirtshals landede i sidste uge en last op mod 3200 tons tobis i Skagen. De havde fisket på Dogger Bank og fiskeriet har været yderst tilfredsstillende. Den færøske trawler Havborgs sidste tur gik til Norge, hvor de landede 250 tons til Kårvika, en mindre bygd i Lenvik Kommune i Troms. De landede efter et fiskeri på tre uger. Derefter sejlede de til Færøerne, hvor skibet skal på værft, inden det færøske fartøj sætter kurs og fart mod sine nye ejere i Rusland. Fartøjet bliver officielt overdraget onsdag den 7. juni 2017.
FiskerForum.dk