Pelagos har modtaget sin første last. Det er Fagraberg, som ejes af Framherji i Fuglefjord der også er medejer af den nye Fabrik Pelagos i Fuglefjord. Fagraberg lander en last på 210 tons makrel, som er modtaget fra mindre skibe fra makrelfeltet. De tog straks tilbage til fiskeriet, da de havde losset.
Rejetrawlere lander i Norge
Rejetrawleren Arctic Viking er tilbage på fiskeriet og landede i ugens løb i Kåravik i Norge. De har nu sat kursen mod Grand Bank hvor de skal fiske rejer. De fisker af den færøske kvote, som er på mellem 5-600 tons tilsammen. De har lavet flere gode turer til Svalbard i år. Det tager ca 4-5 dage at sejle fra Kåravik til Grand Bank. Rejetrawleren Havborg lander også i Kåravik, hvor de lander 380 tons rejer. Før de ankom til Kåravik, skulle de til Tromsø, hvor de skulle bunkre olie og lave få lavet nogle småreparationer. Havborg begyndte fiskeriet den 10.juli, som betegnes som været rigtig godt.
Jagten på makrel
Fem færøske skibe samt 12 russiske skibe, ledte i ugens løb efter makrel nord for Færøerne, men de var ikke særligt heldige. De færøske skibe var Jupiter, Christian í Grótinum, Norðborg, Akraberg og Finnur Fríði.
Da de ikke fandt noget nord for Færøerne, tog de syd på i stedet og det går da også langt bedre her med fiskeriet.
Tórshavn
Magnus Heinason lander en last på 13,4 tons til Barið i Tórshavn, det meste som er i lasten er 3,9 tons sej, der har en kilopris på 1,94 kr. Lasten er vurderet til 120.504,25 kr. som er fanget vest for Færøerne på denne tur. De har samtidig udført noget forskning, vest for Færøerne på denne tur, som har taget ca. 6 dage. Garnskibet Thor lander også en last til Barið i Tórshavn, det meste som er i lasten er 5,6 tons hellefisk som har en kilopris på 22,50 kr. Lasten er vurderet til 117.300,00 kr., som de har fisket i 4 dage.
Partrawlerne Vesturtúgva og Grønanes landede hver for sig i ugen der gik. Vesturtúgva landede sin last til Barið i Tórshavn og Grønanes landede sin last til Kósina i Klaksvík. Begge skibe havde 55 tons om bord og efter losningen blev kursen sat ud for Færøerne efter makrel.
Toftir
Lineskibet Váðasteinur lander en last på 22,6 tons på Toftir, det meste som er i lasten er lange som har en kilopris på 11 kr. Lasten er vurderet til 244,126,00 kr., som de har fisket i 9 dage vest for Færøerne og straks efter losningen tog de tilbage på fiskeriet ud for Færøerne.
Kollefjord
Saksaberg lander 300 tons makrel som de har modtaget ude på makrelfeltet fra andre partrawlere. De lander lasten til Faroe Pelagic i Kollefjord. Men der er ventetid, da Atlantsfarið først skal være færdige med losningen her, inden de kan komme til. Begge skibe tager tilbage på makrel fiskeriet ud for Færøerne, efter losningen.
Asbjørn Senior lander en last på 150 tons, som de har modtaget fra nogle partrawlere der har fisket nord for Færøerne. De lander lasten til Faroe Pelagic i Kollefjord, men der er kø i Kollefjord, da Atlantsfarið lossede først og siden Asbjørn Senior og sidst Saksaberg også skulle losse sine 300 tons. Straks efter losningen, tog de tilbage på makrelfeltet for at modtage flere makrel. Atlantsfarið lander en last på 500 tons makrel, som er modtaget fra partrawlerne Safir/Smaragd, Polarhav/Stjørnan pg Vestmenningur/Skoraberg. Alle skibene fisker vest ude mod den islandske grænse i øjeblikket og så snart Atlantsfarið har losset, tager de også tilbage på feltet.
Tvøroyri
Fram lander en last på 400 tons makrel til Varðin Pelagic. De har på denne tur partrawlet sammen med Niels Pauli, som nu partrawler sammen med Steintór mens Fram lander deres last. Fram må vente med at lande, på grund af Tummas T lander til Varðin Pelagic i øjeblikket. Høgiklettur lander 800 tons som de har modtaget fra Rankin/Surring, Stelkur/Bakur, Rókur/Lerkur og Heykur/Falkur. De lander også deres last til Vardin Pelagic på Tvøroyri. Tróndur í Gøtu lander en last på 600 tons til Varðin Pelagic, de har på denne tur partrawlet sammen med Enniberg fra Tórshavn. Makrel-skibene fisker rundt omkring i Færøerne i øjeblikket.
FiskerForum.com