Norge i uheldigt dobbeltspil om reglerne for Selektiv rejetrawl

Norge i uheldigt dobbeltspil om reglerne for Selektiv rejetrawl

Særlige regler for fiskeriet i hjemlige farvande og en rapport der understøtter disse regler samt en politik, der er designet til at afskrække udefrakommende fiskere, er højdepunkterne i en meget komplicerede sag om regler, hvor de norske myndigheder tilsyneladende fører en politik i egne farvande, men en helt anden og diamentral modsat i internationale farvande, hvor EU’s rejerflåde hovedsageligt er aktive.

EU rejeflåden der opererer i NEAFC-Zonen ligger i de baltiske lande

Norge foreslår NEAFC (Den Nordøstlige Atlantiske Fiskerikommission), at forbyde brugen af ​​kombinations-redskaber i rejefiskeriet. Et forbud mod redskaber der adskiller og sorterer fangster af rejer og fisk. Med forslaget følger en norsk rapport der understøtter deres forslag, men denne rapport stiller flere spørgsmål end den besvarer.

Det norske forslag vil forbyde brugen af den øverste fangstpose (også kaldet ‘opsamlerposen’) upåagtet den maskestørrelse, som EU-trawlerne fisker med. Maskestørrelsen i opsamlerposens fangstpose varierer mellem 130 til 155 mm afhængigt af fartøj. Sådanne har været brugt i en årerække i Skagerrak og Nordsøen samt i islandsk og norsk samt NEAFC´s farvande. Det norske forslag hævder, at man med denne metode risikerer at fange ungfisk, når det benyttes i internationalt farvand i NEAFC zonen.

Men der er mange spørgsmål til de data, der er forelagt af det norske fiskeridirektorat. Dataene blev indsamlet om bord på to norske trawlere »Remøy« og »Arctic Swan«, der arbejdede på disse felter. Det oplyses i rapporten, at opsamlerudstyret er fremstillet om bord på fartøjerne af de respektive besætninger og fangstprøvetagning også blev udført af selv samme besætninger. Her koncentrerede man sig om målinger udført fra den første fisk i modtagekamret fra hvert slæb, i stedet for den normale og sædvanlige praksis og fremgangsmåde, at vælge fisk på tværs af hele slæbet.

Arctic Swan fra Aalsund i Norge, er én af de to norske trawlere, der blev brugt til at indsamle data.

Blandt andre besynderligheder i rapporten, er der betydelige uoverensstemmelser mellem dataene fra de to trawlere, blandt andet referer rapporten til fangster af hellefisk, torsk og små mængder kuller, men der nævnes ikke amerikansk rødspætte, som normalt ville være en betydelig del af fangsterne på disse fiskefelter.

Ifølge rapporten blev »Remøys« øvre opsamlingspose lavet i 155 mm masker, mens »Arctic Swan« var lavet i 140 mm masker. Selvom det ville være logisk for »Remøy«, at have mindre mængder ungfisk i den øvre opsamlerpose, var dette ikke tilfældet.

Rapportens vigtigste konklusion syntes at være, at jo mindre maskerne er i fangstposen, desto færre undermåler-fisk fanges der.

Det norske Havforskningsinstitut antages at have afvist at være knyttet til rapporten, produceret med ringe videnskabelig dokumentation og ved hjælp af redskaber, som der ikke synes at være nogen skematisk tegning over. Fiskerforum.com har henvendt sig til det norske Havforskningstittut, som hverken har bekræftet eller benægtet, at de er blevet bedt om at verificere rapporten – En rapport som derfor kun har én udgiver og det er det norske Fiskeridirektorat.

I Norges hjemmelige farvande bruges opsamlingsposer i vid udstrækning af rejetrawlere og har været i brug i mange år. Den norske Fiskeriminister Harald T Nesvik har reageret på klagerne fra kystfiskerne, ved at skærpe kravene til kystreje-trawlerne, så der i dag er krav om at bruge en sorterings-rist og en opsamlingspose, hvilket effektivt reducerer selektiviteten af ​​rejertrawludstyr, der bruges af trawlere, der lander fangster til salg på kajen. Norske rejetrawlere er derfor begyndt at tage bundfisk-fangster i de indenlandske farvande med reje-fangstposer med 38 til 40 mm masker. Samtidig er det den norske holdning, at der er for stor risiko for, at ungfisk fanges af EU’s rejeflåde i NEAFC-farvande ved hjælp af indsamlingsposer fra 130 til 155 masker, kombineret med en sorterings-riste.

Forslaget til NEAFC om at afslutte brugen af ​​opsamlingsposer er blevet set som et direkte angreb på EU’s fiskerfartøjer, der opererer i internationale farvande, og som deltager i et MSC-certificeret fiskeri. Ubehageligt, set i lyset med lempelsen af kravene i norske farvande – netop som torsk i Nordsøen har mistet sin MSC-certificering.

Estonian Long Distance Fishing Association (ELDFA) har overfor Europa-Kommissionen påpeget, at EU-flåden er afhængige af fiskeriet med kombinationsredskaber.

»Den sande motivation for oliestaterne, Rusland og Norge er ikke kendte, men deres forsøg på at minimere EU’s fiskeriindsats i de internationale farvande i NEAFC-zone Ia er kendte. I det mindste har det intet at gøre med bevarelsen af fiskebestanden eller at gøre bundtrawl mere bæredygtigt. EU’s rejerflåde har kvoter for både reje- og fiskefangster. Ud fra et miljømæssigt hensyn er det fornuftigt at fiske bundfiskekvoter med 130 til 155 mm masker-fangstposer, mens der trawles efter rejer med brug af sorterings-rist. Co2-aftrykket bundtrawling er praktisk taget nul, og det øger naturligvis emissionerne fra fiskeriet, hvis fartøjer skal trawle separat efter den samme fisk,« forklarer ELDFA i sin brevveksling med Europa-Kommissionen.

»Det mest bekymrende aspekt i Norges forslag, er ikke forbuddet mod andre, mens man fremmer sine egne i mere hjemmelige farvande. Misbrug af data indsamlet i det »eksperimentelle« fiskeri, af de to norske trawlere, er langt mere alvorligt. Det norske ministerium ved, at dataene ikke er gangbare, så deres institut for Havforskning ønsker ikke at lægge navn til. Men der præsenteres stadig vildledende fund fra disse data til et internationalt forum som NEAFC (North East Atlantic Fisheries Commission) for at støtte deres forslag. Norges opførsel undergraver den videnskabelige tilgang til fiskeriforvaltning i internationale farvande, og det er langt det mest bekymrende aspekt af deres forslag,« fortæller ELDFA (Den Estonian Long Distance Fishing Association).