En aftale om forvaltning og gensidig adgang til makrel i hinandens farvande er indgået mellem Norge, Færøerne og Storbritannien. Udenfor aftalen står EU, Island, Grønland og Rusland.
»Storbritannien og Færøerne er vigtige partnere for os,« var kommentaren fra Norges nye fiskeri- og havminister Marianne Sivertsen Næss, efter underskriften.
Hun forklarer videre, at Storbritannien og Færøerne er vigtige partnere og hun er derfor meget tilfreds med, at man er blevet enige om en flerårig aftale om forvaltning og distribution af makrel, hvor man sammen bidrager til at mindske det samlede fiskeripres på bestanden,« siger Norges fiskeri- og havminister Marianne Sivertsen Næss.
Trepartsaftalen omfatter nationale kvoter, adgang og videnskabeligt samarbejde og gælder indtil videre i tre år.
I henhold til aftalen får Færøerne 98.708 tons makrel, svarende til 13,35 % af den internationalt aftalte TAC på 739.386 tons. Aftalen giver Norge en andel på 31 %, 229.210 tons, mens Storbritannien får 27,48 % eller 203.211 tons.
Under denne ordning har de tre nationer tildelt sig selv næsten 72 procent af makrel-TAC’en for det nordøstlige Atlanterhav, hvilket overlader de resterende 28 procent (ca.185.000 tons) af TAC’en til EU, Island, Grønland og Rusland. I de senere år og uden nogen aftale om deling af TAC’en mellem alle de berørte kyststater, har fiskeriet uvægerligt overskredet den aftalte TAC og i år ser det ud til at være uden undtagelse.
Ifølge de norske myndigheder er aftalen udformet, så det er muligt at inddrage de resterende kyststater, hvis de ønsker det, som norges fiskeriminister Marianne Sivertsen Næss udtrykker det. »Jeg håber, at denne aftale kan inspirere de øvrige partier til at tilslutte sig en omfattende kyststatsaftale på et senere tidspunkt.«
Helt anderledes ser danske fiskere på makrelfordelingen. De mener omvendt at disse fiskerikvoter er kaos, når de tre kystlande fuldstændigt ignorerer anbefalingerne fra ICES
Aftalen om makrelkvoterne mellem Storbritannien, Færøerne og Norge er internationalt set problematisk, da den har ført til en situation, hvor de involverede lande fastsætter deres egne kvoter uafhængigt af hinanden. Denne mangel på enighed blandt kystlandene – som også inkluderer Grønland, Island, Rusland og EU – har resulteret i en betydelig overfiskning af makrelbestanden.
Siden 2010 har fangsterne i gennemsnit ligget 40 procent over de anbefalede kvoter, hvilket truer bestandens bæredygtighed. Selvom Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) i september sidste år anbefalede en samlet makrelfangst på 740.000 tons for 2024, blev der i 2023 fanget hele 1,1 millioner tons, svarende til 47 procent mere end anbefalingen.
Denne fortsatte overfiskning kan have alvorlige konsekvenser for både makrelbestanden og det marine økosystem, hvilket understreger behovet for en mere koordineret og bæredygtig forvaltning af fiskeriet.
