Det handler om Havvind og Energi-øer i Nordsøen, som vores Statsminiser Mette Frederiksen (S) og Klimaminisgter Dan Jørgensen (S) ønsker at omgøre til et grønt kraftværk.
Onsdag den 18. maj tager statsminister Mette Frederiksen (S) imod EUs kommissionsformand Ursula von der Leyen, Tysklands kansler, Olaf Scholz, Hollands premierminister, Mark Rutte, og Belgiens premierminister, Alexander De Croo. Sammen med de fire landes Energi- og klimaministre, vil de med en lang række »Grønne virksomheder« sætte fokus på en øgning af havvind og energi-øer i Nordsøen.
De danske ambitioner på området er store og den danske klimaminister Dan jørgensen (S) lover da også her nogle dage forinden sammen med Statsministeren, at runde mødet af med nogle historiske erklæringer.
Topmødet vil have fokus på den centrale rolle, havvind spiller i forhold til at gøre EU fri af Putin’s gas og fossile brændsler, og hvordan Nordsøen kan blive et grønt kraftcenter for EU.
Det har statsministeriet tidligere skrevet i en pressemeddelelse omkring topmødet. Her vil landene sætte en fælles vision for udbygningen af havvind og tilhørende infrastruktur i Nordsøen.
Topmødet holdes i forlængelse af Danmark kan mere II, hvor det fremgår, at Danmark vil gå foran og arbejde for et stærkt regionalt og europæisk samarbejde i Nordsøen og i Østersøen om at forsyne EU med grøn energi.
Statsminister Mette Frederiksen udtaler omkring mødet. »Europa skal hurtigst muligt være uafhængig af russisk gas. Danmark vil gå forrest og bane vejen for, at Nordsøen bliver et grønt kraftværk for hele Europa baseret på dansk teknologi og danske erfaringer, forklarer Mette Frederiksen (S) og fortæller videre, at man på den baggrund har taget initiativet til mødet.«
Opbakningen fra både Tyskland, Nederlandene, Belgien og EU-Kommissionen er ifølge Statsministeren glædelig og hun ser frem til at vise Nordsøens grønne potentiale og diskutere, hvorledes ambitionsniveauet kan øges og sætte gang i havvind og infrastruktur i Nordsøen.«
Fakta omkring »Danmark kan mere II«Danmark skal firedoble den samlede produktion af vedvarende energi på land frem mod 2030. Nordsøens enorme havvinds-potentiale skal høstes, og forberedelserne til flere energi-øer igangsættes. Og der skal snurre endnu mere havvind inden udgangen af 2030.
Den socialdemokratiske Regerings udspil består i alt af fem spor, der tilsammen vil accelerere den grønne omstilling i Danmark og Europa.
- Mere grøn varme – Naturgas skal udfases
- Mere grøn gas. Mere gas til Europa
- Mere grøn strøm
- Grøn skattereform – omstilling af industrien
- Grønne danske løsninger skal omstille Europa
Danmark skal drives af grøn strøm, der skal erstatte benzin og diesel i vores biler, fjerne naturgassen i vores hjem samt fortrænge olie, kul og gas fra vores industri.
Det vurderes, at der er potentiale for at udnytte 35 gigawatt (GW) havvind i Danmark frem mod 2050, og det potentiale ønsker regeringen at høste til fulde. De 35 GW havvind er 15 gange så meget, som vi har i dag – og svarer desuden nogenlunde til det, vi så på globalt plan i 2020. Regeringen vil udbygge massivt med vedvarende energi allerede frem mod 2030, både til lands og til vands, hvilket skal gøre Danmark til nettoeksportør af grøn energi i 2030.
Regeringens tiltag:
– Udspil før sommerferien om grøn strøm, både på land og på havet. Udspillet vil indeholde en plan for, at Danmark er nettoeksportør af grøn energi i 2030
– Udbyde yderligere 1-4 GW havvind til etablering inden udgangen af 2030
– Firedoble den samlede produktion af vedvarende energi fra solceller og vindmøller på land inden 2030
– Gå i gang med forberedelserne af flere energiøer
– Fjerne barrierer, skabe smidigere sagsbehandling og bedre balance i miljøreguleringen
– Sikre bedre kortlægning, der offensivt udnytter mulighederne for at fravige problematiske EU-regler, når det er nødvendigt.
Fiskeriet fortrænges -15 gange så meget havvind, som vi har i dag
Vi har i dag følgende etablerede havvindmølleparker:
- Tunø Knob (1995) 10 møller, 5 MW
- Middelgrunden (2000) 20 møller, 40 MW
- Horns Rev I (2002) 80 møller, 160 MW
- Rønland (2003) 8 møller, 17,2 MW
- Nysted (2003) 72 møller, 165,6 MW
- Samsø (2003) 10 møller, 23 MW
- Frederikshavn (2003) 3 møller, 7,6 MW
- Horns Rev II (2009) 91 møller, 209,3 MW
- Avedøre Holme (2009/10) 3 møller, 10,8 MW
- Sprogø (2009) 7 møller, 21 MW
- Rødsand II (2010) 90 møller, 207 MW
- Anholt (2013) 111 møller, 399,6 MW
- Nissum Bredning forsøgsmøller (2018) 4 møller, 28 MW
- Horns Rev 3 (2019) 49 møller; 400 MW
Følgende havvindmølleprojekter er sat igang:
- Kystnære havmølleparker (Vesterhav Nord og Syd) 350 MW
- Kriegers Flak 600 MW
- Omø Syd 200 – 320 MW
- Jammerland Bugt 120 – 240 MW
- Mejl Flak – 60 – 120 MW
- Lillebælt Syd
- Frederikshavn Havvindmøllepark 21,6 – 72 MW
- Aflandshage 250 MW
- Nordre Flint 160 MW
- Thor Havvindmøllepark 800 – 1000 MW
- Kadet Banke Havmøllepark 504 – 864 MW
- Paludan Flak 154 – 228 MW
- Treå Møllebugt 434 – 720 MW
- Hesselø Havvindmøllepark 800 – 1200 MW
