I EU har man ud over de generelle mærkningsregler, særlige regler der gælder for mærkning af fisk og fiskevarer. Der skal blandt andet oplyses om artens handelsbetegnelse, det videnskabelige navn, produktionsmetode og fangstområde. Så forbrugerne kan vide sig sikre på, hvor dét de spiser stammer fra og hvor det er produceret.
Det er efter det norske kystmagasinet.no ikke et sekund for tidligt, for de har gennem flere artikler, netop omkring dette emne, klarlagt og beskrevet hvor svært det er for forbrugerne, at finde ud af hvor deres foretrukne fiskeprodukt egentlig er produceret og hvilke fiskearter de indeholder med opgivelse af oprindelsesland. Det har tidligere været helt umuligt.
Det laves der nu om på, efter EU har vedtaget regler om mærkning af fødevarer.
For knapt otte år siden havde Kystmagasinet.no en artikel om Arctic Blue AS, der ejer Melbukaviar-mærket. En kaviar der ifølge producenten er fremstillet af førsteklasses råvare fra det arktiske havdyb udenfor Lofoten og Vesterålen og røget på traditionel vis. Denne smukke historie får dog et knæk, hvis man ud fra disse oplysninger også tror, at den dyre kaviar/ rogn er produceret i Norge – det er den ikke. På pakningen af Melbukaviar står et lille umiskendeligt DK mærke, som med disse små bogstaver fortæller en helt anden historie om den ellers så berømte norske kaviar/rogn, med dens lange modningsproces og tidkrævende håndtering, hvor tønderne jævnligt vendes over en 12 måneders periode. På intet tidspunkt nævnes det, at denne kostbare »kaviar« – torske-rogn bliver fragtet flere tusinde kilometer, for at blive færdigproduceret på en fabrik i Danmark. Det er faldet mange nordmænd for brystet – de føler sig snydt og bedraget, når et tilsyneladende helt igennem norsk kvalitetsprodukt, produceres og pakkes i Danmark.
Artiklen i Kystmagasinet.no, gør det klart at forbrugerne ønsker ærlighed
Ja, der er et lille mærke (DK). Men de fleste mennesker kender ikke til betydningen af disse små mærker. Kystmagasinet.no forstår udemærket, at der kan være en konflikt i, at en tydeligere mærkning af hvem der har produceret Melbukaviar, kan have en vis negativ indflydelse på nordmændenes opfattelse af dette ellers så rene norske produkt, men forbrugerne vil hellere have en ærlig deklaration, end fordækt skjulte sandheder, mener Kystmagasinet.no videre.
Kystmagasinet.no har ikke selv fysisk fulgt op med en kontrol af Melbukaviar-produktet, om man siden har ændret deklarationen, så det klart fremgår hvor produktet er produceret. Oplysningerne på hjemmesiden melbukaviar indikerer dog ikke, at man har foretaget nogen ændringer overhovedet her.
I februar kunne NRK ligeledes afsløre, at Insula, én af Norges største skaldyrsleverandører, har flyttet produktionen af hjerte-fiskekager (fiskefrikadeller) til Leknes i Lofoten. I Lofoten er der friske råvarer lige ved hånden og til rådighed i rigelige og store mængder. Iøvrigt verdens bedste råvare, når nordmændene selv skal sige det. Tidligere fandt denne produktion af Hjerte-fiskekager sted i Kongsvinger, der ligger langt fra havet, hvor transporten af råvarerne selvsagt ikke lå lige ved hånden.
Men med NRK undre mange nordmænd sig over, hvorfor flytte produktionen af de folkekære hjerte-fiskekager, når der nu ikke længere findes skyggen af norsk fisk i dem. Istedet er fiskefrikadellerne nu fyldt med sild fra Færøerne samt sej og hvilling fra Stillehavet. Ændringen i indholdet af fisk og hvilke arter der benyttes forklares af virksomheden selv med, at den nu har den lidt søde smag, som børnene elsker ved disse deller. En forklaring som ingen nordmænd tror på, men som istedet kan forklares udfra et økonomiske aspekt, nemlig af disse fiskearter sild, sej og hvilling er langt billigere, end alternativet med de langt bedre og noget dyrere norske fisk fra Lofoten.
NRK’s historie bliver kun værre og værre, for Insula producerer også fiskekager i Godvik uden for Bergen. Alle mennesker i Bergen kender til Madam Bergen’s »Heartfish Cakes«. De er en langt større succes end selv byens fodboldhold er det. De er både kendte og berømte. Men på Madam Bergen’s hjemmeside står der, at Madam Bergen’s produkter er baseret på solid viden og lange traditioner fra Bergen. I Norges næststørste by, Bergen repræsenterer disse »Heartfish Cakes« et ikon, en årelang tradition og kultur, som de vestboende folk fra Bergen er vokset op med.
Men selv disse verdensberømte norske »Heartfish Cakes« indeholder heller ikke skyggen af norsk fisk og spørgsmålet er hvornår dette blev lavet om i produktionen, at man istedet for god norsk fisk, istedet har erstattet det med billigere færøske sild og sej fra Alaska samt stillehavshvilling. Hvornår vil dette blive informeret ud overfor den almindelige norske forbruger, der fortsat går i den vildfarelse og overbevisning, at Madam Bergen’s fiskefrikadeller alle er fremstillet af norske kvalitetsfisk. Også her har NRK og flere norske forbrugere en mistanke om, at man har fravalgt et indhold af god norsk kvalitetsfisk i dellerne, for at optimere profitten. Sandheden vil også her være ilde hørt af de norske forbrugere.
Kystmagasinet.no skriver videre, at når folk fra Bergen og andre forbrugere forføres med misvisende etiketter og deklarationer, der skjuler noget, hvad enten det er råvarens oprindelse eller produktionssted og ingredienser, svækkes tilliden til fisk og skaldyr. Når NRK afslører disse skjulte fakta, skaber det en general negativ holdning til al fisk og skaldyr.
Forbruget af fisk og skaldyr er faldende i Norge. Måske er en del af grunden til dette fald, at mange mennesker ikke kan lide at blive narret af forkerte og vildledende samt misvisende deklarationer for fisk og skaldyr.
Ærlighed varer længst.
