Miljøministeren sætter stopklods i for vækst i havdambrug

Miljøministeren sætter stopklods i for vækst i havdambrug

Fuldstændigt som vi for tiden ser en overreaktion fra den socialdemokratiske Fødevareminister Mogens Jensen’s side omkring Covid-10-nedslagtning af raske mink i Midt- og Vestjylland samt i det Nordjyske, så holder vores Miljøminister Lea Wermelin sig heller ikke tilbage på Østkysten af Danmark.

I et netop fremsendt lovforslag lægger hun begrænsninger på for nye og større havdambrug, som i fald lovforslaget bliver vedtaget bliver en kæmpe stopklods for fremtidige havbrugsplaner.

Skidt for branchen i det hele taget og især når andre lande vækster på netop akvakultur, for at imødekomme den stadigt voksende og stigende efterspørgsel på marine fødevare.

Men det er måske en socialdemokratisk kerne-opgave at nedlægge og bremse nogle af vores bedste eksporterhverv i at udvikle sig og gøre Danmark rigere. Sådan ser det umiddelbart ud fra sidelinjen, for med miljøministerens lovforslag, som nu indgår i regeringens lovkatalog, søsætter hun nu et lovforslag om begrænsning af større og nye havbrug.

Det vil brancheformanden for Dansk Akvakultur Niels Dalsgaard kæmpe imod, for at sikre branchens fortsatte udvikling.

Han vil slås for at lovforslaget, der handler om ændringer om lov af miljøbeskyttelse, hvor man vil ophæve bestemmelserne vedrørende de såkaldte »marine virkemidler«, der blev indført tilbage i 2017 af den borgerlige trekløver-regering, for at give mulighed for oprettelse af nye havbrug, forbliver uændret, så man fortsat i havbrugsbranchen vil have gunstige vækstvilkår.

Brancheorganisationen Dansk Akvakultur ærger sig over lovforslaget fra Miljøministerens side, fordi man mener, det bremser udviklingen og rammer alle hjørner af branchen herhjemme. Lige fra de landbaserede recirkulations-anlæg med ørredsmolt og over til havbrugene, fabrikkerne og til de marine råvarer til den danske fiskeindustri.

Til Fodevarewatch siger Niels Dalsgaard, »Vi insisterer på, at vi er et klimavenligt og miljøeffektivt erhverv og vi fortsætter med at fremlægge de gode argumenter herom politisk. Vi vil fortsat være en bred sektor der rummer både anlæg til vands og til lands. Det har Miljøministeriets selv dokumenteret ved en gennemgang tilbage i 2019 samt ved den almindelige miljøovervågning der er sket gennem mange år. Derfor bør man selvfølgelig se på en egentlig fødevareproduktion også til vands. Især når vi som Danmark har så meget vand omkring os.«

Men Miljøministeren ser åbenbart kun muligheder på land for dambrug, og efter hendes mening bør man udelukkende satse på miljøvenlige salt- og ferskvandsdambrug på land.

Havbrugene skal på land
Miljøministeren meldte sidste år klart og tydeligt ud om sin modstand mod flere og større havbrug efter en række sager. Til Fodevarewatch.dk forklarer hun blandt andet, »Jeg ser et potentiale i at satse på de mest miljøvenlige salt- og ferskvandsdambrug på land, men det skal selvfølgelig ske i overensstemmelse med miljølovgivningen. Det er den vej, vi skal gå, i stedet for at udvide havbrug med risiko for vandmiljøet,« sagde hun sidste år. I sommers iværksatte hun derfor en ny handleplan på området.

Det er store summer der er på spil, for sidste år opgjorde Danmarks Statistik at de 19 havbrug alene tilsammen stod for 4 procent af den samlede produktion af spisefisk, men at omsætningen udgjorde 14 procent af den samlede omsætning tilbage i 2017.

Skriv et svar