I et laboratorium uden for den lille by Strömstad i Västre Götalands län, ser forskerne Susanna Strömberg og Anita Tullrot på de norske koraller, der kan være med til at redde de sidste tilbageværende rev i Sverige.
Det skriver Forsking.no
Sveriges sidste koralrev er ved at forsvinde. Ved hjælp af koraller fra Norge håber de to svenske forskere, at kunne redde revene og få dem til at blomstre igen. Det sker med den lille koral Lophelia pertusae, øjekoralen, der normalt danner rev på dybt vand – blandt andet i Skagerrak – også i dansk område.
I den dæmpede belysning i laboratoriet skinner hvide øjenkoraller i akvarierne. I vandet driver noget, der ligner lyse støvkorn, det er korallens æg. Det forklarer den svenske forsker Susanna Strömberg således, »Vi tester, om de udvikler sig endnu bedre i bevægelse,« siger Susanna Strömberg. Hun viser et andet akvarium frem, hvor et lille skovlhjul hvirvler de små koral-lembryoner rundt i vandet.
I godt tre år har hun og hendes kolleger arbejdet på at dyrke øjenkorallarver for at undersøge, hvilke forhold de bedst trives under. Målet er at frigive dem og redde koralrevene i Sveriges største marine nationalpark, Kosterhavet. Der består af 392 kvadratkilometer hav og ca. 8 kvadratkilometer land.
Tager norske koraller til hjælp
»På svensk side er der stort set kun grus og skeletter tilbage på de seks kendte steder med koralaflejringer,« fortæller Ann Larsson, der er forskningsleder for Life Lophelia-projektet. Korallerne i laboratoriet er derfor hentet fra det norske »Tislerrev«, der ligger ved øen Tisler, som er sidste skanse mod den svenske grænse og den sidste udpost før Skagerrak.
Anita Tullrot som er projektleder fortæller, »Der er alle mulige arter dernede. Der lever dyr af forskellig størrelse, som finder føde og beskyttelse i revet. Der findes over 1.300 forskellige arter her. En mangfoldighed på linje med den, der findes ved tropiske koralrev. »Det er ret almindeligt, at folk ikke er klar over, at vi har svenske koralrev. At udbrede denne viden er en del af projektet. Hvis folk ved, at de findes, vil de måske gerne bevare dem,« siger Larsson.
Du kan læse mere om disse koralrev i artiklen på forskning.no her
