Udsigten til at gigantiske havvindmølleparker lukker vitale fiskefelter i Nordsøen, så jubler man i København og i energisektoren over en positiv »revanche«, hvor milliardbud på nye havvindmøller i Nordsøen og Kattegat, nu virkeligt ser ud til at komme op på sporet igen.
Men de nye gigantparker vil reelt beslaglægge enorme hav-kvadratmeter og fastlåse fiskerne i et endnu mindre og mere presset arbejdsområde. Med statsgaranterede milliarder i ryggen tromler vindindustrien nu hen over traditionelle fiskefelter i Nordsøen Midt og ved Hesselø.
Der var store smil og klapsalver hos både Green Power Denmark, Dansk Metal og på Christiansborg, da Energistyrelsen onsdag den 20. maj kunne meddele, at der er tikket konkrete bud ind på at bygge de to gigantiske havvindmølleparker Nordsøen Midt og Hesselø i Kattegat.
Efter det historiske udbudsflop i december 2024, hvor ingen selskaber ville røre projekterne, har staten nu sikret adgang til havbunden.
Men den grønne triumf har en høj pris, som ikke betales af vindselskaberne, men af de danske fiskere. De to nye parker vil øge den danske havvinds-kapacitet med svimlende 70 procent. Det betyder enorme »skove af stål og beton«, der reelt spærrer for trawlet og udelukker fiskeriet fra store, traditionelle fangstområder i både Nordsøen og Kattegat.
Milliardstøtte presser erhvervet ud
Hvor vindselskaberne i 2024 flygtede fra udbuddene af frygt for lave elpriser, har staten denne gang måttet spænde et gigantisk, økonomisk sikkerhedsnet ud under energiindustrien. Der er indført en massiv statsgaranti med et udbetalingsloft på hele 15,7 milliarder kroner for Nordsøen Midt og svimlende 21,9 milliarder kroner for Hesselø.
Mens vindindustrien således er polstret mod enhver økonomisk risiko med skattekroner i ryggen, må fiskerierhvervet se passivt til, mens deres råderum indskrænkes uden samme økonomiske rygdækning.
Når de første møller efter planen snurrer i begyndelsen af 2030’erne, vil store, vitale fiskefelter være omdannet til industriområder. Særligt placeringen ved Hesselø Ø i Kattegat rammer et i forvejen hårdt presset farvand, hvor restriktioner, sæler og iltsvind i forvejen gør det svært at opretholde et rentabelt fiskeri.
»En elektrisk trepart« uden fiskerne
Hos Green Power Denmark lugter man blod og kræver endnu mere fart på ekspansionen. Adm. direktør Kristian Jensen foreslår allerede nu, at den kommende regering skal sætte sig i spidsen for en såkaldt »elektrisk trepart« sammen med erhvervslivet og energisektoren for at gennemtvinge den grønne strøm.
Spørgsmålet er dog, hvor fiskerne og havmiljøet efterlades i den ligning. Erfaringerne viser, at når de store energiaktører og Produktionsdanmark – anført af organisationer som Dansk Metal – tromler afsted for at sikre faglærte arbejdspladser på land og i havnene, bliver det blå erhverv på havet ofte både overset og overhørt.
Klimaanalytikere peger da også på, at presset på de danske farvande kun vil stige herfra. Udbuddet af en tredje kæmpepark, Nordsøen Syd, ventes i 2028, og den politisk vedtagne Energiø Bornholm lurer ligeledes i horisonten i 2030’erne.
For fiskerne på havnen i Hvide Sande, Thyborøn eller Gilleleje efterlader de mange udbuds-succeser ét stort, kritisk spørgsmål: Hvor skal der overhovedet fiskes i fremtiden, når staten har pantsat havbunden til vindmøller?
