Der er ikke noget overblik over, hvor mange tabte fiskeredskaber, også kaldet spøgelses-gar, der ligger rundt de danske farvande. Den opgave blev i 2019 givet videre til DTU Aqua, der nu i de kommende år for Fiskeristyrelsen, skal undersøge omfanget af problemet.
Tabte fiskeredskaber er uønskede i havet, fordi de gennem måneder eller år fortsætter med at fange fisk og krebsdyr til ingen nytte, og fordi havpattedyr og dykkende fugle kan blive viklet ind i dem og drukne. Desuden er fiskeredskaberne en kilde til forurening med mikroplast, når de med tiden nedbrydes.
Norsk teknologi »Ping-Me« kan redde fisk fra Spøgelsesgarn – læs artiklen i FiskerForum.dk her
Udover DTU har også en miljøorganisation »Landsforeningen Levende Hav« (LLH), sat fokus på spøgelsesgarn. De har fundet en del efterladte garn i Limfjorden denne sommer og de har resoneret, at årsagen til det er gået så galt, overvejende skyldes en alt for ringe fiskeriforvaltning.
LLH sender åbent brev til ministrene for miljø og fiskeri
I starten af august måned har Landsforeningen henvendt sig direkte til miljøminister Lea Wermelind og fiskeriminister Mogens Jensen, hvor de retter en anklagende finger mod fiskerikontrollen, for ikke at have været deres opgave voksen.
De skriver blandt andet i deres brev til ministrene »Fiskerikontrollen har svigtet i denne sag. Vi har meget klare statement fra erhvervsfiskere, hvor de fortæller om det store svigt fra kontrollen. De har gang på gang fortalt og udpeget de »skurke og banditter« som bruger den praksis med udtjente garn, som efterlades i fjorden, når de heller ikke kan fange krabber og hummer længere. De har også forsøgt at få ryddet op og intet sker. Kontrollen handler ikke. Det kan der være mange grunde til, men tilbage står det uomgængelige faktum at vi i Danmark har en fiskerikontrol, som bl.a. skal sikre os alle et lovligt fiskeri. Og de efterladte fiskeredskaber vi finder er ulovlige redskaber.«
Hvis erhvervsfiskerne »taber/mister« deres redskaber skal de indrapportere at de har mistet deres redskaber. Fritidsfiskere må kun bruge længder på 135 meter, og miljøorganisationen hiver længder af garn op der er meget længere og i nogle tilfælde på langt over 1 kilometers længde.
»Kære miljø- og fiskeriminister, det er en fiskeri- og miljøpolitisk skandale vi oplever i Limfjorden denne sommer. Det skal stoppes og der skal ryddes op.« kommer det fra miljøorganisationen LLH.
Faktum: Spøgelsesgarnene i Limfjorden er efterladte garn
LLH skriver videre i deres meddelelse, at der kan stå over 1.000 skadelige garn alene i Nissum Bredning, viser de første erfaringer fra det frivillige projekt. Her defineres spøgelsesgarn som »mistede og tabte garn«, dvs. redskaber, som fiskeren har mistet ved et uheld. »Fiskeren mister også redskaber, men langt hovedparten af de spøgelsesgarn, vi hiver på Limfjorden, er ikke mistede, men efterladte garn,« fortæller LLH-formanden Kurt Svennevig Christensen.
Dermed retter han en udbredt misforståelse i både medier og blandt politikere. »Efterladte garn, som består af bl.a. plastik og bly, er garn hvor ejermanden har fjernet ankrene i begge ender, fordi garnene ikke længere kunne fange så mange krabber og hummere, at det kunne betale sig at røgte dem,« præciserer han.
Ifølge LLH fortæller nogle af de få erhvervsfiskere, der er tilbage i Limfjorden, som forsøger at overleve ved lidt fiskeri efter østers og hummer, at de løbende har holdt fiskerikontrollen opdateret om de efterladte garn, men intet er sket. »De ved godt, at fjorden er fuld af spøgelsesgarn, men fiskerne bliver ligeglade, når de år efter år forsøger at råbe myndigheder op og intet sker, og så holder de op med at anmelde og opsamle de gamle garn de støder på«, fortæller LLH videre.
Til køb af udstyr og reparation samt vedligehold af foreningens kutter »Anton« har LLH i år fået støtte fra Aage V. Jensen Fonden, Velux Fonden, havnen i Lemvig og Lemvig Kommune samt Frydendahl i Hvide Sande.
