Sådan indledes en kampagne fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) hvor man i landsdækkende reklamer opfordre helt almindelige danskere til at skrive under på noget der potientielt kan stoppe en stor del af dansk fiskeri – »STOP Bundtrawl i beskyttet hav«.
Desværre er FAKE NEWS blevet helt almindelig i DNs markedsførring, for at tiltrække nye medlemmer og dermed få flere penge i kassen. Og det lykkedes overraskende godt, for både underskrifter og penge vælter ind til denne Miljøorganisation der tæller over 130.000 medlemmer, som blindt tror på, hvad foreningen kommer op med af usandheder, fordrejninger og indimellem direkte løgne.
Sidst her med annoncen fra DN – der kan ses herunder:
FiskerForum har prøvet at vende dette opråb og advarsel 180 grader om, så det nu istedet er fiskerne der er de truede i denne annoncering.
Læs herunder hvorledes en sådan overskrift istedet kunne lyde:
Naturens beskyttere har brug for din hjælp
Arten homo sapiens, der ernærer sig som fiskere, fiskerimedarbejdere i fiskeindustrien, eller transportarbejder samt truckfører og ekspedienter i fiskeribranchen m.fl., oplever i stadig stigende grad, at deres erhverv og arbejdssteder forsvinder med større hast end nogensinde før. Over 16.000 ansatte, tæller man i denne branche samt følgeerhverv, der lige nu i fare for at forsvinde ud af Danmark.
Det gælder for eksempel leverandører til fiskeriet, som smede, elektrikere, hydraulikfolk samt industri-teknikere og mange, mange flere med tilknytning til dette eksporterhverv, hvor mere end 90 procent af fangsterne landes af trawlere og eksporteres ud af landet.
Ifølge eksperter kan tabet blive så omfattende, hvis DNs og EUs forslag om et generelt trawlforbud gennemføres, at der er tale om en egentlig krise indenfor erhvervet og branchen, som nærmest kan sammenlignes med klima-krisen i omfang.
Men heldigvis kan vi stadig nå at vende udviklingen. Fiskeriet vender tilbage, når vi stopper den landsskadelige fakta-fordrejning og forvrængning af konsekvenserne af trawlfiskeri, som flere miljøorganisationer er talsmænd for. Naturen kommer tilbage, når vi stopper, både de usande påstande og de skadelige aktivister og derefter får genoprettet fiskeriets ødelagte image.
Derfor har danske fiskere brug for din hjælp! Kæmp med os for at beskytte vores fantastiske erhverv imod disse miljøorganisationers løgnagtigheder, der udelukkende giver fiskeriet skylden for havets dårligdomme.
Danmarks Naturfredningsforening Forslår følgende:
- Bundslæbende fiskeri skader livet på havbunden
- Bundslæbende redskaber forværrer iltsvindet
- Bundslæbende redskaber påvirker klimaet.
Danske fiskere forslår istedet følgende:
- At Miljøorganisationer, herunder DN, fører bevis for deres påstande og dokumenterer at trawlfiskeri ødelægger livet på havbunden
- At Miljøorganisationer, herunder DN, fører bevis for bundslæbende redskaber forværrer iltsvindet
- At Miljøorganisationer, herunder DN, fører bevis for at trawlfiskeri påvirker klimaet.
For virkeligheden, som beskrevet af blandt andet Danmarks Naturfredningsforening (DN) med andre, er en helt anden end dén som miljøorganisationerne beskriver.
67,5 procent af havbundsarealet er ikke blevet påvirket af dansk fiskeri med bundslæbende redskaber og for Bælthavets vedkommende, er det 90 procent der ikke er påvirket af fiskeri med bundslæbende redskaber. (Kilde DTU)
Der har i tidens løb været flere diskutioner mellem kystfiskere med trawl og Danmarks Naturfredningsforening (DN) – læs her.
- Glemt er industri-forureningen fra de store tyske og polske floder. Oder, der har sit udløb i Østersøen. Floden var alene sidste år skyld i tusindevis af fisks død, der blev betegnet som en ren miljøkatastrofe, som det vil tage floden Oder mange år om at nå tilbage til sin naturlige tilstand igen. Forureningen endte i Østersøen. Rhinen, der med sine 1200 km lange vej fra sit udspring i de Schweiziske Alper med gennemløb at Østrig, Liechtenstein, Frankrig, Tyskland og Holland, har tilløb fra 14 bifloder undervejs og har med sit store befolkningskoncentration medført omfattende forureningsproblemer – flodvandet ender her i Nordsøen.
- Glemt er de mere end 4.500 overløbsbygværker der findes spredt over hele landet i forbindelse med vores rensningsanlæg. De fungere i praksis som overløbsventiler i forbindelse med de meget hyppige skybrud og kraftige regnskyld vi i stigende grad oplever i Danmark. Kloakoverløb: Her løber spildevand urenset ud i vores vandløb og videre ud i vores kystnære havområder. Denne udledning af koncentreret organisk stof medfører iltsvind og / eller trænger ind i gydebanker (5.1.1.5 fra DHIs rapport om kortlægning af overløb fra fælleskloakerede afløbssystemer) – Læs FiskerForum.dk’s artikel »Venstre-politiker sender byge af spørgsmål til Miljøministeren omkring kloak-overløb« fra sidste år.
- Glemt er de ødelæggende konsekvenser ved sugning af sand og grus fra de danske havbunde. Hvor flere vurderer, at denne sugning, i de danske farvande, ødelægger langt mere end dumpning af slam.
- Glemt er dumpning af havneslam og bundmateriale, der indeholder miljøfarlige stoffer som menneskeskabte tungmetaller samt store mængder kvælstof, fosfor og iltforbrugende stoffer, der fører til algevækst, der igen giver øget risiko for iltsvind, uklart vand og mindre liv under vandet.
- Glemt er stigningen i den gennemsnitlige vandtemperatur i havet. Der primært skyldes de klimaændringer vi oplever pt. netop fordi øgningen i forbruget af fossile brændstoffer, resulterer i en tiltagene drivhuseffekt. Varmere vand får fiskene til at migrere og andre fiske-arter og anden bundvegetation vil så småt finde vej til vores varmere farvande. Vi står i begyndelsen af denne periode, hvor fisk, dyr og fauna skal tilpasse sig.
- Glemt er den negative betydning som EU’s naturbeskyttelses-direktiver, der utilsigtet har fået både skarv og sæl-bestanden i Danmark til at nå så stor en koncentration, at de nu udgør en risiko for vores fisk og skaldyr og dermed forskubber balancen i vores økosystem (havet). En balance, som de danske fiskerne allerede efterlever med bæredygtigt fiskeri, kvoter og reguleringer samt efter fiskerilovens forordninger. (ICES og EU). Skarv: der findes i dag ca. 83 kendte ynglesteder og skarvkolonier i Danmark. De kendes let på den klamme lugt af rådden fisk i kolonierne, hvor al vegation er »ned-skidt« og dødt. Fuglene spiser dagligt op til 700 gram fisk om dagen, 365 dage om året og med ca. 31.000 ynglede par i Danmark svarer det til (62.000 skarv) der tilsammen kan komme op af spise småfisk for over 16 mio kilo – en anseelig mængde. Når man så tænker på at der i perioder befinder sig op til 250.000 skarv i Danmark, så bliver tallet bare endnu større. Sæl: Her svinger tallene for hvor mange grå– og spættede sæler der findes i Danmark. Tallet varierer afhængigt af om man taler ynglende par eller enkelt individer. Uanset så er antallet steget betragteligt i de sidste 10 år, hvor man nu finder sæler helt ude ved de danske olieplatforme i Nordsøen og så langt op i de danske åer, at selv lystfiskerne føler sig truet. En sæl spiser mellem 3 og 5 kg fisk om dagen. Men selvom dette tal er meget større end danske fiskere må fange af kvotefisk i enkelte områder, så lægger sælernes tilstedeværelse et tryk på de forskellige fiskearter, der under gydeperioden således fortrænges fra deres yngleområder. Men de udsættes også for sælernes parasitter, der med sælens ekskrementer spredes til havbundens snegle og larver, der igen spises af små og større fisk, der således inficeres med disse paracitter, som svækker fisken og afkræfter den i en grad, så det truer deres livscyklus og dermed også hele økosystemet.
- Glemt er påvirkningen af de mange havvindmøller der planlægges opsat de næste mange år. Det er ikke kun den fysiske tilstedeværelse, men i høj grad også den aktivitet der vil foregå i havvindmøllesparkernes livsforløb. Stigende trafik, ændring af strøm-mønstre og ikke mindst mængden af havmøller, der således plastre store dele af vores hav-natur til med store jernkonstruktioner, der under drift udsender lavfrekvente lyde (man har ikke undersøgt hvorledes fisk og havdyr samt fugle vil opføre sig under disse lydforhold) samt elektro-magnetiske spændinger fra strømkablerne fra havvindmøllerne til omgivelserne.(Dette er heller ikke tilstrækkeligt undersøgt, hvilken indflydelse det vil have på havets liv).
Den ensidige kritik af trawlfiskeriet, som én af de største årsager til vores ringe havmiljø, er totalt forfejlet. Men med den kommende danske hav-plan, har vi chancen og en helt unik mulighed for en bæredygtig udvikling af vores maritime ressourcer, med fokus på alle presfaktorer mod havmiljøet.
Men en succes kræver tæt samarbejde mellem myndigheder, industri og civilsamfund, baseret på faktabaseret viden og erfaring samt økologisk ansvarlighed med en social balance. Ved at prioritere naturbevarelse og stadig innovative løsninger teknologisk, kan vi sikre fælles fremgang og bevare vores havmiljø, også for et fortsat trawl-fiskeri i Danmark.
Kilde: FiskerForum.dk
