Lederskribent i Politiken mener at bundtrawl og udledning fra landbruget udgør en tofronts-krig mod livet i havet

Det er rart når en avis benytter sig af metoder som sætter nyhederne ind i sammenhænge, analysere dem og gøre dem mere begribelige for læsere, og som både har kant, vid og en klar mening om tingene der foregår rundt omkring os lige nu – men det kunne være ønskeligt, at skribenten ikke kun lod sig rive med at storbyens frelste miljøforkæmperes udsagn, der fortsat ser landbrug og fiskeri som et unødvendigt onde, når vi taler naturgenopretning.

I politikens leder fra onsdag den 9. august 2023 skriver de at »Havet omkring Danmark skal genoplives«.

I bedste Morten Korck stil, fortæller man i lederen, at engang bugnede havet ud for Europas kyster af fisk, muslinger og østers. Enorme sildestimer, en overflod af brislinger og sardiner, makreller, torsk, blåfinede tun. Men også hajer, store flokke af marsvin og delfiner, finhvaler, vågehvaler. Der var rev og østersbanker overalt, biodiversiteten var i top.

Med dette skønmaleri af tidligere tiders sprudlende liv i vores fælles farvande, lægger avisen op til, at sådan er det ikke længere, og synderne er, ifølge Politikken selv – landbruget og fiskeriet. Ingen over og ingen under.

MEN HOV – Der er faktisk flere faktorer der spiller ind her

• Glemt er imidlertid industri-forureningen fra de store tyske og polske floder. Oder, der har sit udløb i Østersøen. Floden var alene sidste år skyld i tusindevis af fisks død, der blev betegnet som en ren miljøkatastrofe, som det vil tage floden Oder mange år om at nå tilbage til sin naturlige tilstand igen. Forureningen endte i Østersøen. Rhinen, der med sine 1200 km lange vej fra sit udspring i de Schweiziske Alper med gennemløb at Østrig, Liechtenstein, Frankrig, Tyskland og Holland, har tilløb fra 14 bifloder undervejs og har med sit store befolkningskoncentration medført omfattende forureningsproblemer – flodvandet ender her i Nordsøen.

• Glemt er de mere end 4.500 overløbsbygværker der findes spredt over hele landet i forbindelse med vores rensningsanlæg. De fungere i praksis som overløbsventiler i forbindelse med de meget hyppige skybrud og kraftige regnskyld vi i stigende grad oplever  i Danmark. Kloakoverløb: Her løber spildevand urenset ud i vores vandløb og videre ud i vores kystnære havområder. Denne udledning af koncentreret organisk stof medfører iltsvind og / eller trænger ind i gydebanker (5.1.1.5 fra DHIs rapport om kortlægning af overløb fra fælleskloakerede afløbssystemer) – Læs FiskerForum.dk’s artikel »Venstre-politiker sender byge af spørgsmål til Miljøministeren omkring kloak-overløb« fra sidste år.

• Glemt er de ødelæggende konsekvenser ved sugning af sand og grus fra de danske havbunde. Hvor flere vurderer, at denne sugning, i de danske farvande, ødelægger langt mere end dumpning af slam.

• Glemt er dumpning af havneslam og bundmateriale, der indeholder miljøfarlige stoffer som menneskeskabte tungmetaller samt store mængder kvælstof, fosfor og iltforbrugende stoffer, der fører til algevækst, der igen giver øget risiko for iltsvind, uklart vand og mindre liv under vandet.

• Glemt er stigningen i den gennemsnitlige vandtemperatur i havet. Der primært skyldes de klimaændringer vi oplever pt. netop fordi øgningen i forbruget af fossile brændstoffer, resulterer i en tiltagene drivhuseffekt. Varmere vand får fiskene til at migrere og andre fiske-arter og anden bundvegetation vil så småt finde vej til vores varmere farvande. Vi står i begyndelsen af denne periode, hvor fisk, dyr og fauna skal tilpasse sig.

• Glemt er den negative betydning som EU’s naturbeskyttelses-direktiver, der utilsigtet har fået både skarv og sæl-bestanden i Danmark til at nå så stor en koncentration, at de nu udgør en risiko for vores fisk og skaldyr og dermed forskubber balancen i vores økosystem (havet). En balance, som de danske fiskerne allerede efterlever med bæredygtigt fiskeri, kvoter og reguleringer samt efter fiskerilovens forordninger. (ICES og EU). Skarv: der findes i dag ca. 83 kendte ynglesteder og skarvkolonier i Danmark. De kendes let på den klamme lugt af rådden fisk i kolonierne, hvor al vegation er »ned-skidt« og dødt. Fuglene spiser dagligt op til 700 gram fisk om dagen, 365 dage om året og med ca. 31.000 ynglede par i Danmark svarer det til (62.000 skarv) der tilsammen kan komme op af spise småfisk for over  16 mio kilo – en anseelig mængde. Når man så tænker på at der i perioder befinder sig op til 250.000 skarv i Danmark, så bliver tallet bare endnu større. Sæl: Her svinger tallene for hvor mange grå – og spættede sæler der findes i Danmark. Tallet varierer afhængigt af om man taler ynglende par eller enkelt individer. Uanset så er antallet steget betragteligt i de sidste 10 år, hvor man nu finder sæler helt ude ved de danske olieplatforme i Nordsøen og så langt op i de danske åer, at selv lystfiskerne føler sig truet. En sæl spiser mellem 3 og 5 kg fisk om dagen. Men selvom dette tal er meget større end danske fiskere må fange af kvotefisk i enkelte områder, så lægger sælernes tilstedeværelse et tryk på de forskellige fiskearter, der under gydeperioden således fortrænges fra deres yngleområder, men de udsættes også for sælernes parasitter, der med sælens ekskrementer spredes til havbundens snegle og larver, der igen spises af små og større fisk, der således inficeres med disse paracitter, som svækker fisken og afkræfter den i en grad, så det truer deres livscyklus og dermed også hele økosystemet.

• Glemt er påvirkningen af de mange havvindmøller der planlægges opsat de næste mange år. Det er ikke kun den fysiske tilstedeværelse, men i høj grad også den aktivitet der vil foregå i havvindmøllesparkernes livsforløb. Stigende trafik, ændring af strømmønstre og ikke mindst mængden af havmøller, der således plastre store dele af vores hav-natur til med store jernkonstruktioner, der under drift udsender lavfrekvente lyde (man har ikke undersøgt hvorledes fisk og havdyr samt fugle vil opføre sig under disse lydforhold) samt elektro-magnetiske spændinger fra strømkablerne fra havvindmøllerne til omgivelserne.(Dette er heller ikke tilstrækkeligt undersøgt, hvilken indflydelse det vil have på havets liv).

• Glemt er det dog ikke, at der findes talrige andre eksempler på, hvorfor hav-naturen i Danmark har det så elendigt – så dét skyldes ikke kun fiskeriet og landbruget.

Politikens leder skriver videre, at helt frem til 1950’erne kunne bestandene i havet omkring Danmark følge med. De små blå kuttere brugte skånsomme fiskemetoder, når der skulle fanges fladfisk i »vort moderlige hav«, som her henviser til Laurits Christian Nielsens berømte digt og sangtekst

Rovdriften var dengang endnu ikke sat ind skriver Politiken
Lederen beskriver herefter den begyndende industrialiserings- og vækstperiode, som på så mange områder skulle vise sig at have en mørk bagside, med det voldsomme trawlfiskeri og den massive kvælstofudledning fra landbruget. Dette mener lederen i Politiken reelt har udgjort en tofronts-krig mod livet i havet. Resultatet er, at ni ud af ti fisk er forsvundet, påstår de og masser af arter helt er forsvundet og er i dag fuldstændig væk, ja, at store dele af havbunden beskrives nu af fagfolk med ord som »ørken« og »kirkegård«. Nordsøens bund er i dag kun sand, grus og mudder.

Men store dele af Nordsøens bund består og har altid kun bestået af sand, grus og mudder. Pga. Nordsøens barske og ret forblæste natur, flytter bølger og strøm til stadighed bundmateriale, således bundvegetation ikke har de bedste og mest optimale betingelser her. Især den naturlige turbiditet, dvs. mængden af tilførsler og indhold af silt og sidiment i vandet, gør at gennemsigtigheden i vandet også svækkes og dermed også lysets vej gennem vandsøjlen. Hvor lyset ikke når ned, gror der intet.

Fuldstændigt som lederen i Politiken mener at, »Havet omkring Danmark skal genoplives«, så ser fiskerne det på tilsvarende vis, at »Et sundt havmiljø er forudsætningen for sunde fiskebestande og et sundt fiskeri«.

Det er selvfølgelig også i høj grad i fiskernes egen interesse. For sunde fiskebestande og et sundt havmiljø er jo netop forudsætningen for et godt fiskeri . Derfor er fiskerne grundlæggende for alle tiltag, som kan sikre et sundt havmiljø – Det gælder ogå de beskyttede havområder, når der er fagligt grundlag for det.

Til sidst vil FiskerForum.dk kun henvise Politiken til, at der findes andre oplysningskilder, end de oplysninger i henter fra Miljøorganisationerne og det kunne i dette tilfælde være en anden part i sagen Danmark FiskeriForening, der i deres 2023 udgave af »Fiskeri i tal«, giver en lidt anden forklaring.

Her gengiver man oplysninger fra DTU Aqua, der i deres oplysninger om trawlfiskeri (bundslæbende redskaber) oplyser, at 67,5 procent af det samlede danske havbundsareal ikke er blevet påvirket af fiskeri med bundslæbende redskaber. Alligevel tankevækkende, at over totredjedele af det danske farvand ikke fiskes med dét, som Politiken betegner som det voldsomme og ødelæggende trawlfiskeri. Derimod foregår 75 procent af fiskeriet på kun 10 procent af havet.

FiskerForum.dk