Nu advarer det norske Veterinærinstituttet om øget opmærksomhed i opdrættet, for bakteriesygdommen »Ápiscirickettsiose« dukkede op på flere norske anlæg i 2024 efter at have været næsten væk siden 2002. Varmere hav og udbrud i nabolande gør overvågning og forskning ekstra vigtig.
En bakteriesygdom, som norsk lakseopdræt stort set ikke har set i mange år, er nu igen aktuel. Ifølge Veterinærinstituttet får udviklingen »Advarsels-lamperne til at blinke« for norsk opdrættet laks, efter at sygdommen piscirickettsiose blev konstateret på flere norske anlæg i 2024.
Sygdommen skyldes bakterien Piscirickettsia salmonis, som findes i Norge, Skotland, Irland og Chile. I Norge har den været næsten borte siden 2002, men den er nu dukket op igen.
Varmere hav og udbrud i nabolande øger risikoen
Veterinærinstituttet peger på, at varmere hav og hyppige udbrud i nabolandene betyder, at fiskehelsepersonale i Norge skal være særligt opmærksomme fremover.
Under norske forhold har symptomerne ifølge instituttet ofte været relativt milde. Et eksempel er lyse, ringformede og delvist blodige områder i leveren, hvor bakterierne kan findes i flere organer.
Stor forskel i antibiotikaforbrug – nyt projekt skal kortlægge bakterien
Norge bruger generelt meget lidt antibiotika i opdræt, mens der i Chile bruges store mængder. Veterinærinstituttet oplyser, at omkring 85 procent af antibiotikaforbruget i Chile går til behandling af netop denne sygdom.
Forsker Duncan Colquhoun fra Veterinærinstituttet leder et nyt forskningsprojekt, der skal give mere viden om sygdommen og dens spredning. Projektet – kaldet PisciNor – skal blandt andet sammenligne bakterievarianter fra Norge, Skotland og Irland i én samlet undersøgelse. Målet er at afklare, hvor ens bakteriestammerne er, og forskerne håber, at arbejdet kan bidrage med stammer, der kan bruges i udviklingen af en vaccine.
Veterinærinstituttet har desuden lavet en ny episode af deres podcast VETpodden, hvor Colquhoun gennemgår bakterien, symptomerne og hvorfor opmærksomheden bør skærpes nu.
