En ny rapport fra DCE giver et langt mere præcist billede af, hvor kvælstof fanges i søer, vandløb og vådområder, inden det når havet. For fiskeriet og havmiljøet betyder det mindre risiko for iltsvind, bedre vilkår for fiskebestandene og et stærkere grundlag for målrettede indsatser i de hårdest ramte områder.
Det fremgår af en netop offentliggjort videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi i august 2025 – Kvælstofretention i overfladevand – hvilket betyder; Hvor meget af det kvælstof, der ender i søer, vandløb, fjorde og havet, som bliver tilbageholdt eller fjernet undervejs, i stedet for at flyde direkte videre ud i havmiljøet.
Det er vigtigt at vide, hvor meget kvælstof der fjernes eller bindes – Kvælstofretention – er afgørende for at vurdere, hvor stor belastningen af de danske fjorde og kyster reelt er.
Tidligere blev retentionen opgjort på store oplande (ID15, ca. 1500 hektar), men den nye version af modellen kan zoome ind på langt mindre områder. Det betyder, at man nu kan beregne retentionen for fx en enkelt sø, et minivådområde eller et restaureret vådområde – i stedet for kun at se på store oplande.
De nye retentionskort bygger på et forbedret datagrundlag med målinger fra søer, vandløb og oversvømmede arealer. Dermed kan forskere og myndigheder langt mere præcist pege på, hvor kvælstof bliver holdt tilbage – og hvor der skal sættes ind med nye indsatser.
Opdateringen af modellen er en del af den grønne omstilling af dansk landbrug, hvor fremtidens regulering i højere grad skal tage udgangspunkt i lokale forhold og bedriftsnære udledninger.
Du kan læse hele rapporten her – fra Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience og Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, samt Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
Hvad betyder rapporten for fiskeriet og havmiljø?
Når landbruget udleder kvælstof, risikerer store mængder at ende i fjorde og kystnære områder, hvor de skaber iltsvind, algeopblomstring og dårligere levevilkår for fisk og bunddyr.
De nye retentions-kort viser mere præcist, hvor kvælstoffet faktisk bliver tilbageholdt i naturen og hvor det siver videre ud i havet.
For fiskeriet og havmiljøet betyder det:
- Mere målrettede indsatser: Myndighederne kan bedre udpege de områder, hvor der skal laves vådområder eller minivådområder, som effektivt fanger kvælstof, inden det rammer fjordene.
- Mindre risiko for iltsvind: Når udledningen af kvælstof reduceres, forbedres iltforholdene i vandet. Det giver bedre vilkår for fiskebestande, muslinger og andre bunddyr.
- Større sikkerhed for fiskeriet: Et sundere havmiljø betyder, at fiskebestandene kan trives mere stabilt, og det giver bedre rammer for både erhvervs- og fritidsfiskeri.
- Bedre beslutningsgrundlag: Rapporten giver fiskeriet og havnebyerne mere gennemsigtighed i, hvor presset på havmiljøet er størst, og hvor indsatsen skal prioriteres.
Rapporten kan blive et redskab, der styrker både havmiljøet og fremtidens fiskeri – hvis resultaterne bliver omsat til handling.
