Trepart Smålandsfarvandet er den første af landets 23 lokale treparter, der er klar med en samlet omlægningsplan. Planen skaber bedre havmiljø og mere stabile forhold for fiskeriet.
Den indeholder 450 mulige projekter, hvoraf 100 allerede er i gang, og den overopfylder kvælstofmålet markant med en potentiel reduktion på 1.100 tons årligt. Derudover lægges der op til udtagning af 11.600 hektar lavbundsjord, 2.500 hektar skovrejsning og 7.200 hektar ny natur.
Formand Cathrine Riegels Gudbergsen (V) fremhæver en positiv proces, overfor Altinget.dk og understreger, at planerne skal vedtages uden at blive en del af valgkampen. Hun peger samtidig på, at ikke alle projekter nødvendigvis bliver til virkelighed, og at berørte lodsejere nu skal informeres. Planen skal godkendes i de seks involverede kommuners byråd inden årets udgang.
Et skrøbeligt fundament
Trepartsmodellen hviler på frivillighed fra lodsejerne — og det er både styrken og svagheden. På papir kan Smålandsfarvandets plan overopfylde kvælstofmålet med god margin, men i praksis ved man først, hvor mange hektar der faktisk bliver udtaget, når lodsejerne har sagt ja. Hvis mange trækker sig, kan den beregnede effekt hurtigt smuldre, og de politisk vedtagne mål bliver svære at nå.
Derfor er planen sårbar: den lever af, at frivillige tilslutter sig, ikke af bindende aftaler. Risikoen er, at ressourcer bruges på projekter, der aldrig realiseres, eller at man først opdager manglerne, når tidspunkter og politiske deadlines nærmer sig.
For at styrke fundamentet kræver det øget transparens, klare milepæle, tidlig dialog med berørte lodsejere og backup-strategier (fx alternative arealer eller prioriterede indsatser), så planens ambitiøse mål ikke står og vakler, når frivilligheden møder virkeligheden.
Positivt for havmiljøet og fiskeriet
At Trepart Smålandsfarvandet er kommet godt fra land, kan få stor betydning for både fiskeriet og havmiljøet. Den markante reduktion i kvælstofudledningen kan mindske iltsvind og skabe bedre forhold i fjorde og kystnære områder, hvilket samtidig styrker biodiversiteten gennem skovrejsning, ny natur og udtagning af lavbunds-jorde.
For fiskeriet betyder et sundere havmiljø mere stabile bestande, bedre gyde- og opvækstområder samt mere forudsigelige fangstvilkår, hvilket både erhvervs- og småkystfiskere kan drage fordel af. På længere sigt kan et renere havmiljø også understøtte rekreativt fiskeri og turisme.
Planens frivillige karakter gør dog resultaterne sårbare, da effekten afhænger af, hvor mange projekter lodsejerne faktisk vælger at realisere. Hvis mange falder fra, risikerer man, at de forventede gevinster for både havmiljø og fiskeri udebliver, og dermed hviler planens succes på et skrøbeligt fundament.
Læs kommissioriet (dokument der fastlægger rammerne, målene og opgaverne for den grønne trepart) her
