Mens Danmark beskytter havbunden mod bomtrawl og erklærer krig mod den invasive stillehavsøsters, ser forskere i Norge og Sverige helt nye nuancer. Ny forskning viser nemlig, at den ellers udskældte østers faktisk kan gøre gavn – både som levested for småfisk og som naturlig vandrenser i trængte fjorde.
Den danske havbund står over for en historisk forandring. Med en bred politisk aftale lukkes der nu reelt for fiskeri med bundslæbende østersskrabere – herunder bundtrawl og bomtrawl – i store, sammenhængende zoner, der dækker næsten en femtedel (18,7 %) af det danske havareal. Det betyder et farvel til tunge redskaber i hele Bælthavet (fra den dansk-tyske græse i syd og op til en linje fra Ebeltoft til og med Isefjorden), Smålandsfarvandet (Hele vejen ned til den tyske grænse og rundt om Møn), Faxe Bugt (mod øst), det østlige Kattegat (Kims Top og Den kinesiske Mur) og et nu fuldstændig trawlfrit Øresund ved også nu at inddrage (Kilen) i den nordlige ende.
Mens fiskerne må indstille sig på de nye zoner for at beskytte havbunden, kæmper de danske miljømyndigheder sideløbende mod en anden trussel mod havmiljøet: den uønskede og invasive stillehavsøsters.
I Danmark er holdningen til den hurtigvoksende østers krystalklar – den skal bekæmpes. Men på den anden side af Skagerrak og Kattegat er norske og svenske forskere begyndt at kigge på den uvelkomne gæst med helt nye øjne.
Danmark: En biologisk trussel mod blåmuslingen
Fra Miljøstyrelsens og Fiskeristyrelsens side betragtes stillehavsøstersen som en økologisk stopklods. Den vokser med lynets hast og danner massive, knivskarpe rev, som dækker bunden. Det kvæler de områder, hvor de traditionelle blåmuslinger og den flade, hjemmehørende europæiske østers ellers lever. Samtidig ændrer revene fødemulighederne for fugle og er til stor gene for badegæster.
Derfor opfordres der til at indsamle og spise så mange som muligt. For at beskytte havbunden mod tunge skrabere har erhvervsfiskere i Limfjorden og Vadehavet fået særlige tilladelser til mere skånsomme metoder som dykning, håndopsamling for at holde bestanden nede.
Norge og Sverige: Kan østersen redde Oslofjorden?
Helt anderledes nuanceret er meldingen nu fra Havforskningsinstituttet i Norge og IVL Svenska Miljöinstitutet. En ny rapport konkluderer overraskende, at stillehavsøstersen faktisk bringer flere positive end negative effekter med sig til det lokale havmiljø.
- Læs her artiklen på Forskning.no »Vi blir invadert av stillehavsøsters..« (Norsk)
- Læs den videnskabelige afhandling fra svenske IVL »To clear or not to clear..« (engelsk)
Nøglepunkterne fra den svensk-norske forskning viser, at østersen gør gavn på flere områder:
- Øget biologisk mangfoldighed: Fremfor at udrydde blåmuslingerne viser feltstudier, at blåmuslinger trives inde i de tætte østersrev. Her vokser de ganske vist langsommere på grund af fødekonkurrence, men til gengæld ligger de godt beskyttet mod rovdyr og fugle. Småfisk bruger desuden de komplekse rev som skjulesteder.
- Naturlige vandrensere: Østers er ekstremt effektive til at filtrere vandet for mikroalger og organisk materiale. Det reducerer mængden af næringsstoffer (nitrogen og fosfor) og gør vandet klarere, hvilket giver bedre lysforhold for vigtig undervandsvegetation som ålegræs.
- Hjælp til trængte fjorde: I den hårdt plagede Oslofjord, som kæmper med massiv iltsvind og overgødskning, peger forskerne på, at de nye østersrev reelt fungerer som lokale rensningsanlæg, der forbedrer vandkvaliteten.
Umulig at udrydde og hvad gør vi med de tonsvis af skaller?
Selvom de positive effekter luner hos forskerne, understreges det, at stillehavsøstersen fortsat forandrer kystnaturen dramatisk. Men den er kommet for at blive. Alene på en 230 kilometer lang strækning på den svenske vestkyst anslås det, at der findes omkring 300 millioner individer. Larverne føres med havstrømmene direkte mod Norge, og forskerne erkender, at en total udryddelse er en umulighed.
Derfor handler det i fremtiden om at tænke klogere, smartere og udnytte østersen optimalt, som den økonomisk ressource den vitterligt udgør.
Udfordringen er, at de vilde østers vokser i store samlede banker, hvilket gør dem svære og dyre at sortere. Derfor arbejdes der i øjeblikket på højtryk i Skandinavien for at finde alternative anvendelsesmuligheder for de mange tons skaller, der samles ind ved strandrensninger. Idéerne spænder bredt fra at bruge skallerne som proteinrigt dyrefoder og jordforbedring i landbruget, til at brænde dem til kalk, der kan indgå i cement, beton og historisk bygningsrestaurering.
