Biologiens blinde vinkel: Hvorfor overser debatten forskellen på fiskenes og menneskers efterladenskaber

Leder af redaktionen FiskerForum.dk

En fisk spiser ikke ultraforarbejdede fødevarer med e-numre, konserveringsmidler og kemikalier. Alligevel sidestiller kritikere konstant havbrugenes udledninger med menneskers urensede spildevand. Det overser et fundamentalt, biologisk faktum: Fiskens efterladenskab er en naturlig del af havets eget kredsløb – menneskets er ikke.

I debatten om de danske havbrug fyger det med beskyldninger om »åbne kloakker« og »tikkende miljøbomber«. Når Danmarks Naturfredningsforening, Sportsfiskerne og diverse politikere skal forklare havbrugenes påvirkning af havmiljøet, griber de næsten altid til den samme formel: De omregner mængden af kvælstof (N) og fosfor (P) fra fiskene til antallet af »personækvivalenter« – altså hvor mange menneskers urensede spildevand, det svarer til.

Det er en retorik, der virker uhyre effektivt i overskrifterne. Men biologisk og kemisk set svarer det til at sammenligne æbler med pærer – eller rettere: naturligt organisk materiale med komplekst kemisk samfunds-affald.

Når FiskerForum.dk vælger at gå aktivt ind i denne debat, er det ikke for at frede havbrugene for kritik. Enhver form for fødevareproduktion påvirker naturen, og det skal naturligvis kontrolleres. Men vi gør det, fordi vi ønsker at rykke fokus hen på det, der efter vores mening fuldstændig overses i den offentlige debat: Kommunernes spildevandsudledninger, de massive kloakoverløb og industriens kemiske aftryk.

For fiskerne, der hver dag lever af og på havet, er det dybt frustrerende at se debatten køre af sporet. Mens politikere og NGO’er har travlt med at tælle »personækvivalenter« på havbrug, overser man de gigantiske mængder af urenset, kommunalt spildevand, der hvert eneste år skyller direkte ud i vores fjorde og indre farvande, når rensningsanlæggene må give op under skybrud.

Naturens eget kredsløb: »Hvad der kommer ind, skal ud«

Fiskene i de danske havbrug fodres med foder, der primært består af naturlige, marine råvarer som fiskemel, fiskeolie samt vegetabilske proteiner fra landbruget. Foderet indeholder ingen konserveringsmidler, syntetiske farvestof-kemikalier eller e-numre for at sikre uendelig holdbarhed på supermarkedshylden.

Når fisken spiser foderet, optager den proteinerne og energien til at vokse. Det, den udskiller som ekskrementer, er intet andet end ufordøjet, organisk materiale – præcis de samme naturlige næringsstoffer, som vilde fisk udskiller hver evig eneste dag. Det er fosfor og kvælstof, der allerede findes i havmiljøets naturlige kredsløb, og som havets planter, alger og mikroliv er designet til at nedbryde og genbruge.

Skaden på det samlede økosystem er med andre ord af en helt anden karakter, fordi der ikke introduceres nye, fremmede stoffer til havet. »Det er rå, biologisk recirkulering«.

Menneskets spildevand: En cocktail af samfundets kemikalier

Kontrasten til menneskeligt spildevand kunne næsten ikke være større. Det spildevand, der udledes fra vores byer, virksomheder og hospitaler, er ikke blot et spørgsmål om kvælstof og fosfor.

Når vi trækker ud i toilettet, skyller vi en kompleks og »giftig cocktail« ud i systemet. Menneskers fækale efterladenskaber og spildevand indeholder:

• Miljøfremmede stoffer og PFAS: Kemikalier, som ophobes i fødekæden og aldrig nedbrydes.

• Medicinrester og hormoner: Rester af smertestillende piller, p-piller, kemoterapi og antibiotika, der ikke fuldstændigt kan renses på rensningsanlæggene, og som kan ændre kønsfordelingen hos vilde fisk.

• Mikroplast og tungmetaller: Fra kosmetik, tøjvask, dækslid og industri.

Når kritikerne udelukkende kigger på det kemiske grundstof »kvælstof«, overser de fuldstændig denne afgørende forskel. En ton kvælstof fra et havbrug bringer ingen PFAS eller syntetiske hormonforstyrrere med sig ud i havet – det gør en ton kvælstof fra et kommunalt renseanlæg eller et overløb fra kloakken under skybrud derimod meget ofte.

Branchen arbejder på at mindske spildet endnu mere

At fiskenes udledninger er naturlige, betyder dog ikke, at havbrugene ikke påvirker lokalområdet. For meget kvælstof og fosfor samlet ét sted kan fortsat føre til lokale algeopblomstringer. Det anerkender branchen, og netop derfor arbejdes der målrettet på at mindske aftrykket.

Gennem store udviklingsprojekter, som for eksempel det DTU-støttede projekt Hav-Tek (et samarbejde mellem Dansk Akvakultur, DTU og foderproducenter), arbejdes der på at udvikle nye fodertyper, hvor fosforet er langt nemmere for fiskene at optage. Målet er, at endnu mere af næringen bliver i fisken, så mængden af næringsstoffer i fiskenes efterladenskaber reduceres til et absolut minimum.

Når debatten koger over med påstande om “kloakvand”, fjerner det fokus fra de reelle, faglige løsninger. Danmark får ikke et renere havmiljø af, at vi baserer debatten på skræmmekampagner frem for biologiske realiteter. Det er på tide, at vi begynder at debattere havmiljøet med proportionerne i behold.

Leder af redaktionen FiskerForum.dk