Af redaktionen FiskerForum.dk samt indlæg af DAPOs Direktør
Kritikere, NGO’er og politikere har travlt med at udråbe kontrolleret dansk fødevareproduktion til »åbne kloakker« og »tikkende bomber« for at score billige point i miljødebatten. Men sammenligningen overser bevidst en afgørende detalje: Havbrug udleder ikke samfundets farlige reststrømme af PFAS, medicinrester og mikroplast til havmiljøet.
I debatten om de danske havbrug bliver der ofte trukket voldsomme paralleller. Modstandere som lektor Anders Grosen har i sit indlæg »[Havbrug i Danmark – Nej tak](https://gylle.dk/havbrug-i-danmark-nej-tak/)« hvor der i Jyllands-Posten blev påstået, at et enkelt planlagt havbrug ved Endelave udleder lige så meget forurening som urenset spildevand fra 34.000 mennesker, mens direktøren for Aqua Djurs, Palle Lyngsø Mikkelsen, med sit indlæg »Folk på Djursland betaler 100 mio. kroner om året for at rense spildevand..« raser over, at borgerne betaler millioner for spildevandsrensning, mens havbrugene slipper gratis. Også organisationer som Greenpeace og Enhedslisten har stemplet havbrugene som »tikkende bomber« i en artikel under overskriften »Havbrug er tikkende bomber under vores natur.« og Enhedslistens artikel omkring »Nej til nye havbrug – fuld opbakning til Djursland.« baseret på simple sammenligninger af kvælstofmængder.
Men disse dramatiske sammenligninger er både fagligt forkerte og politisk vildledende – her svarer direktør for Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO), René Christensen, igen på anklagerne: »Havbrug er ikke kloakvand«
Indlæg af René Christensen, direktør i Dansk Akvakultur Producentorganisation DAPO
I debatten om havbrug bliver der ofte sagt hårde ting. Det kan vi som branche leve med. Men når havbrug sammenlignes med kloakvand, er grænsen nået. Ikke fordi, at havbrug ikke påvirker miljøet, det gør al fødevareproduktion. Men fordi sammenligningen er fagligt forkert og politisk vildledende.
Et havbrug er ikke en kloakudledning
Havbrug er en fødevareproduktion under myndighedskontrol. Input af foder, medicin og kobber i produktionen er kendte og indberettes. Der er således styr på foder, produktion og udledninger.
For kloakvand er det noget helt andet. Det er reststrømme fra husholdninger, virksomheder, hospitaler, veje og bysamfund. Det kan indeholde medicinrester, kemikalier, PFAS, rusmidler, mikroplast og andre miljøfremmede stoffer. Disse typer stoffer er ikke en part af havbrugsproduktionen.
Derfor er det misvisende, når Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Sportsfiskerne alene sammenligner mængden af kvælstof og deraf sidestiller udledninger fra havbrug med udledninger af urenset spildevand. Det fremgår blandt andet af en artikel på DR.dk.
Selvom kvælstof kemisk set er det samme stof, er der væsentlige forskelle på udledningernes karakter, sammensætning, kontrol og miljømæssige sammenhæng. Udledninger fra havbrug sker inden for en reguleret produktion med løbende myndighedskontrol, mens urenset spildevand indeholder en lang række andre stoffer og mikroorganismer ud over kvælstof. En sammenligning alene på baggrund af kvælstofmængden giver derfor ikke et retvisende billede af de to forskellige typer udledninger.
En faktabaseret miljødebat skaber de bedste løsninger
Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) har aldrig sagt, at havbrug ikke påvirker miljøet. Det gør de, og derfor skal de reguleres, kontrolleres og overvåges. Men en seriøs miljødebat kræver proportioner fra alle sider, også fra minister til NGO’er.
Danske havbrug producerer fødevarer og skaber arbejdspladser, eksportindtægter og aktivitet i kystområder. Samtidig producerer akvakultur animalsk protein med et lavt klima- og miljøaftryk i forhold til udbyttet. Derfor er akvakultur en sektor, der skal udvikles.
Det har Folketingets partier også anerkendt. I fiskeriaftalens punkt 19 står der, at der skal sikres stabile rammer for akvakultursektoren, og at havbrug er en vigtig del af fødevareforsyningen. Aftalen peger også på muligheden for at flytte produktion fra kystnære områder til mere robuste områder og undersøge, hvordan kapaciteten kan øges.
Akvakultur er vores fødevaresikkerhed
EU arbejder ligeledes for mere akvakultur i Europa. Europa importerer store mængder fisk og skaldyr og har samtidig brug for større fødevaresikkerhed og stærkere lokale værdikæder. Europa-Kommissionen ønsker en more konkurrencedygtig sektor, og Europa-Parlamentet har slået fast, at akvakultur skal have plads i den maritime planlægning.
Naturbeskyttelse og Havbrug kan gå hånd i hånd
I Lillebælt er havbrug igen blevet gjort til skydeskive. Men de eksisterende havbrug har ligget der i mange år og producerer under kendte og kontrollerede vilkår. Da de marine naturnationalparker blev aftalt, blev der netop taget højde for eksisterende aktiviteter. Det betyder ikke, at naturen er glemt, men at politik også skal kunne håndtere virkeligheden.
Vi skal passe på vores fælles havmiljø. Løsningen er at regulere klogt, placere produktionen rigtigt og udvikle sektoren, så Danmark både kan have et godt havmiljø, fødevareproduktion og arbejdspladser.
DAPO går gerne ind i den dialog. Vi er åbne for nye og mere robuste placeringer, hvis det samtidig giver mulighed for udvikling og øget produktion. Målet bør være mindre belastning de forkerte steder og mere produktion de rigtige steder.
Det er fair at være kritisk over for havbrug. Men det er ikke fair at sammenligne havbrug med kloakvand.
Havbrug is kontrolleret fødevareproduktion. Kloakvand er samfundets reststrøm.
Danmark får ikke et renere havmiljø ved at basere debatten på misvisende sammenligninger. Ligeledes styrker vi ikke produktionen af sunde, europæiske fødevarer ved at forenkle eller fordreje de faglige fakta. Hvis Danmark skal bidrage til øget fødevareforsyning med et lavt klima- og miljøaftryk, kræver det en faktabaseret debat og klare rammer for udviklingen af akvakulturen. Lad os derfor udvikle dansk akvakultur på et oplyst og fagligt grundlag.
