Verdens næststørste fisk er en brugde, en haj-art der er mere modtagelig for klima- og miljøændringer end først antaget. Det viser ny forskning fra North University og Aberdeen University.
Forskere fra de to universiteter har indsamlet DNA fra 400 brude, hvor de har været i stand til at følge, hvor disse store fisk svømmer hen for at finde mad. Brude er verdens næststørste fisk, en brusk-art, der betragtes som en haj.
»Ved at oprette et register over genetiske profiler for haj-arten, har vi været i stand til at identificere individuelle brude, når de ankommer til området hvor de finder deres føde ,« siger Leslie Robert Noble, professor ved Northern University. han har i samarbejde med forskere fra flere lande, samlet prøver fra slim fra fisken, som efterfølgende danner grundlag for et omfattende DNA-register.
Familie sammen for at finde mad
Nu ved forskerne, at brude bevæger sig samlet i en stor familie på vandretur efter mad. Dette er ellers i modstrid med den almindelige opfattelse af hajen, som en både ensom og et meget uafhængigt rovdyr. Og netop dét de samler sig, gør dem mere sårbare. »Som familier er de samlet mere udsatte end hvis de gik på jagt hver for sig. Fiskene har en meget lav reproduktions-evne, hvilket også gør dem ekstra sårbare, hvis der sker noget,« forklarer forskeren videre.
Filtrerer plast i hajens store gab
Forskerne mener, at der kan være vigtige genetiske forskelle mellem hver brude-familie, så bab af sådan genetisk variation kan forårsage, at grudene mister potentialet til at udvikle sig for at klare morgendagens miljøændringer. De går simpelthen glip af de genetiske ressourcer, der kan bidrage til en sådan udvikling.
Brude kan blive over 50 år gamle, så det vil tage lang tid, før forskerne eventuelt kan observerer et fald i bestanden af brude.
- Brude er truet af fiskenet og især af plastforurening. Jeg har observeret hajer med fordøjelseskanalen fuld af plastikpartikler. Problemet med bruden er, at den er tilpasset til at filtrere plankton og da plastpartiklerne kan være i samme størrelse eller endnu større, er dette et kæmpe problem.
- Bruden kan ikke adskille disse plastartikler fra mad, så partiklerne danner nærmest en tæt måtte, som en kattehårbold, som til sidst kan blokerer hajens mave, forklarer forskeren.
Virkningerne af vedvarende energi i havet er en anden uforklarlig trusselfaktor for bruden. Leslie Robert Noble forklarer her, at det er usikkert om højspændingsledninger i havet kan påvirke hajens elektromagnetiske sanser, og muligvis om dette kan forstyrende indvirkning på fiskens vandringsrutern.
»Vi ved, at Det Irske Hav er et område, hvor den vedvarende energi, hurtig etablerer og udvider sig. Hvilket kan medføre problemer i fremtiden, specielt når vi går mod en mere grøn omstilling samt grøn økonomi. Grøn energi kan være god for os, men er det ikke samtidig nødvendigvis for brude, medmindre vi med den rigtige viden og en mere intelligent indstilling håndtere eventuelle effekter.«
Spiser plankton i norske fjorde
Bruden kan observeres i norske fjorde, herunder i Saltenfjorden i sensommeren. Så kommer de til de nordlige breddegrader for at spise store mængder plankton. »Vi har fulgt deres vandring i flere år og ser, at brudene opfører sig meget som trækfugle. De kommer tilbage til de samme steder år efter år for at spise plankton, og de kommer stort set tilbage på samme dato som sidste gang,« siger han.
Bruden findes i øjeblikket på rødlisten over verdens mest truede dyre og fiske-arter.
