Udviklingen øger risikoen for, at noget går galt – for vores teknologi er dybt afhængig af magnetfeltet
For søfarende over hele verden har det også stor betydning – for Kompasser peger mod den magnetiske nordpol, ikke den geografiske nordpol. Forskellen mellem »magnetisk nord« og »sand nord« kaldes magnetisk misvisning (declination).
Når den magnetiske nordpol bevæger sig hurtigt (f.eks. mod Rusland/Sibirien) påvirker det misvisningen på forskellige steder — dvs. kompasset viser mere »forkert« nord end tidligere.
Derfor opdateres modeller som World Magnetic Model (WMM) regelmæssigt – senest »WMM 2025«. Denne model er nøglebrug for navigation (skibe, fly, GPS) for at sikre, at systemerne stadig har korrekte data.
For professionelle systemer (skibe, fly, ubåde, GPS-navigation, geografiske kort, militær navigation) er det meget vigtigt, fordi selv få graders fejl kan skabe store unøjagtigheder. Derfor er modeller som WMM opdaterede og vigtige.
Hvis magnetfeltet svækkes meget – eller polerne skulle »skifte« (geomagnetisk reversal) – kunne det på længere sigt få større konsekvenser: for elektronik, beskyttelse mod stråling, navigation m.v.
Jordens usynlige magnetfelt fungerer også som et skjold
Et skjold der beskytter os mod farlig stråling fra Solen og det dybe rum. Uden det ville livet på Jorden være – ja, noget nær umuligt.
Men nu viser nye målinger, at dette beskyttende felt er i forandring. Det svækkes og flytter sig – og det kan få alvorlige konsekvenser for alt fra satellitter til strømnet.
Et skjold, der mister styrke
Magnetfeltet bliver i disse år undersøgt mere detaljeret end nogensinde før takket være ESA’s tre Swarm-satellitter, som i over ti år har overvåget Jordens magnetisme.
De nyeste data – fra 2014 til 2025 – afslører en bekymrende udvikling: Et stort, svagt område over det sydlige Atlanterhav er vokset markant.
Det kaldes den sydatlantiske anomali, og feltet dér er blevet både større og svagere.
»Der foregår noget særligt i dette område, som får feltet til at svækkes mere intenst,« siger professor Chris Finlay fra DTU Space, der har ledet forskningen.
Satellitter i farezonen
Over det sydlige Atlanterhav er magnetfeltet nu så svagt, at strålingen fra rummet lettere trænger igennem. Det betyder, at satellitter og rumteknologi i området er langt mere udsatte for fejl og skader.
»Magnetfeltet beskytter normalt mod stråling, men her er risikoen for, at noget går galt, betydeligt større,« forklarer Karl Magnus Laundal, seniorforsker ved DTU Orbit
Når de højenergiske partikler fra Solen rammer satellitterne direkte, kan de forstyrre elektronik, slette data og ødelægge komponenter.
Statistikken viser, at flest satellitfejl sker netop dér, hvor magnetfeltet er svagest.
Et mysterium dybt under os
Hvorfor feltet ændrer sig, er stadig et åbent spørgsmål. Forskere peger på, at det hænger sammen med de flydende jernstrømme i Jordens indre, som fungerer som en slags naturlig dynamo.
Men præcis hvordan disse strømninger ændrer sig – og hvorfor – ved ingen med sikkerhed.
»Det er frygtelig kompliceret,« indrømmer seniorforsker ved DTU Orbit Karl Magnus Laundal. »Men når vi ser variationer i magnetfeltet af denne størrelsesorden, er det et klart tegn på, at der sker noget nede i Jordens indre.«
En gammel satellitflåde og en usikker fremtid
Der er dog et problem: Swarm-satellitterne, som har leveret de vigtige data, er ved at være udtjente. To af dem kredser så lavt, at de vil brænde op i atmosfæren inden for få år – og der findes endnu ingen afløser.
Det gør situationen alvorlig, for uden præcise målinger fra rummet bliver det svært at forstå, hvordan Jordens magnetfelt – og dermed vores beskyttende skjold – udvikler sig.
Som Karl Magnus Laundal siger: »Hvis magnetfeltet fortsætter med at svækkes, og vi mister vores evne til at måle det, så flyver vi i blinde – både her på Jorden og i rummet.
Hvor alvorligt er det?
- For professionelle systemer (skibe, fly, ubåde, GPS-navigation, geografiske kort, militær navigation) er det meget vigtigt, fordi selv få graders fejl kan skabe store unøjagtigheder. Derfor er modeller som WMM opdaterede og vigtige.
- Hvis magnetfeltet svækkes meget – eller polerne skulle »skifte« (geomagnetisk reversal) – kunne det på længere sigt få større konsekvenser: for elektronik, beskyttelse mod stråling, navigation m.v.
www.Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. (Læs den oprindelige artikel her på Norsk »Det store svake feltet over Atlanterhavet vokser..«
