Ny forskning viser, at fisk spiller en langt større rolle i klimaregnskabet, end man hidtil har troet. De er ikke bare mad – de er små klima-arbejdere på overtid under havoverfladen.
Når kulstof bliver bundet i havet i stedet for at forblive i atmosfæren, hjælper det med at bremse klimaforandringerne på land. Og her viser det sig, at fisk spiller en langt vigtigere rolle, end forskerne længe har troet.
»Uden fisk i dybe havområder vil kulstoffet blive ved overfladen, hvor det let vender tilbage til atmosfæren. Fisk fungerer som transportører, der hjælper med at få kulstoffet ned i dybet, hvor det kan lagres længe. Men vi ved stadig for lidt om kystfiskens rolle,« siger Angela Martin fra Universitetet i Agder.

Studerede fiskenes afføring
I sit ph.d.-projekt har Martin undersøgt afføringen fra ti forskellige kystfiskearter — blandt andet torsk, sej, hvilling, makrel, bergnebb og berggylte — fanget i Skagerrak og langs den Norges vestkyst i perioden mellem 2018 og 2020.
Hun udviklede nye metoder til at måle, hvor meget kulstof der findes i fiskeafføring, og hvor hurtigt den synker.
»At estimere kulstofindholdet i fiskeafføring hjælper os med at forstå, hvor vigtig fisken kan være for at transportere og lagre kulstof i kystøkosystemer,« forklarer Angela Martin.
Afføringen fra torsk, bergnebb, berggylte og sortkutling indeholdt mellem 17 og 38 procent kulstof – og den sank hurtigt: mellem 2.550 og 6.390 meter pr. dag.
»Jeg opdagede store variationer. Den samme fisk kunne lave helt forskellig afføring alt efter, hvad den havde spist. Fisk, der havde spist alger, lavede afføring, der sank langsomt, mens fisk, der havde spist dyr med skal, lavede afføring, der sank hurtigt,« pointerer hun.
Skalmaterialet virker altså som ekstra ballast, der får »bæsjen« til at falde direkte mod havbunden – hvor kulstoffet bliver liggende i årtier eller århundreder.
Fire måder fisk påvirker klimaet på
Ifølge Martin spiller fisk en central rolle i havets kulstofkredsløb – på fire måder:
- Direkte lagring: Fisk lagrer kulstof i kroppen og laver kulstofrig afføring, som synker til havbunden.
- Transport: Gennem vandringer flytter fisk kulstof mellem havområder og dybder.
- Økosystemkontrol: Rovfisk holder byttedyr i skak og beskytter kulstofrige habitater som tangskove.
- Næringsstofpumpe: Fisk transporterer næringsstoffer, der får plankton og havplanter til at vokse – og fange mere CO₂.
»Vi må forstå fisk som klimaregulatorer og områdebyggere – ikke bare som mad. Det kan give os en bedre hav-forvaltning, der både beskytter klimaet og sikrer bæredygtig ressourceudnyttelse,« understreger Angela Martin.
Mere afføring om sommeren
Studiet viser også, at kystfisk producerer markant mere afføring om sommeren end om efteråret. Det betyder, at deres bidrag til kulstoflagring varierer gennem året.
»Det er meget mere komplekst, end vi troede. Fisk lagrer og frigiver kulstof på samme tid. De udånder CO₂, men de laver også afføring, der lagrer kulstof,« forklarer Angela Martin.
Kan ændre fiskeriforvaltningen
Angela Martin arbejder nu i en arbejdsgruppe under ICES (Det Internationale Havforskningsråd), hvor hendes forskning kan få praktiske konsekvenser for fremtidens fiskeriforvaltning.
»Vi arbejder for, at fiskeriforvaltningen ikke kun tager hensyn til, hvor meget fisk vi kan fange, men også til den rolle, fisk spiller for klimaet,« fortæller Angela Martin.
Særligt i Skagerrak kan det få betydning. Her findes dybe områder med høje kulstofniveauer, men forskerne ved endnu ikke, hvor kulstoffet stammer fra.
Forskningen fortsætter
Martins metoder bruges nu af forskere i Oslo, Irland og Finland, som fortsætter studierne af, hvordan fisk bidrager til havets kulstofkredsløb.
»Jeg prøvede og fejlede mange gange undervejs. Det er fint, hvis andre kan lære af mine fejl,« siger hun med et smil.




















