Leder af redaktionen FiskerForum.dk
KOMMENTAR: Iltsvindet i de indre danske farvande dækkede i september knap halvt så stort et areal som året før. DCE peger på blæst og en formodet lavere næringsstoftilførsel som forklaring. Havet er stadig alvorligt belastet, men regeringen bør møde forbedringer med samme interesse som forværringer – og dokumentere, hvorfor dens indgreb over for landbrug og fiskeri virker.
Kilde: DCE’s nye iltsvindsrapport, offentliggjort 2. oktober 2026, side 5–6.
Der er kommet en god nyhed fra havet. Den slags fortjener også en plads mellem de røde alarmer, som vi ofte lyder fra vores ministre og politikere samt miljøfolk.
DCE ved Aarhus Universitet opgør iltsvindsarealet omkring midten af september til cirka 1.650 kvadratkilometer. Det er knap halvdelen af arealet i september sidste år og omkring en fjerdedel mindre end i august i år. For første gang siden 2017 var septemberarealet mindre end augustarealet.
Det er en forbedring, som regeringen bør forholde sig til. Også selv om den er vanskeligere at omsætte til en dramatisk tale end billeder af døde fisk og en livløs havbund.
Men inden nogen bestiller ministerkaffe og sejrsflødeskum, skal resten af rapporten med: 60 procent af iltsvindsarealet var ramt af kraftigt iltsvind. Flere områder havde fortsat meget alvorlige forhold, og septemberarealet har samlet set været stigende siden 2010. Havet er altså ikke raskmeldt. Årets forbedring er heller ikke aflyst, blot fordi den ikke løser alle problemer.
Vejret passer dårligt ind i en enkel fortælling
DCE fremhæver to perioder med kraftig blæst og en formodet relativt lav næringsstoftilførsel. Årets begrænsede nedbør har mindsket afstrømningen fra land og dermed transporten af næringsstoffer til havet. Det bør gøre enhver politisk konklusion mere omhyggelig. Et mindre iltsvindsareal dokumenterer ikke automatisk, at en bestemt miljøindsats har virket. Et større areal dokumenterer heller ikke alene, at en bestemt erhvervsgruppe har ændret adfærd til det værre.
Næringsstoffer skaber grundlaget for omfattende iltsvind. Vind, temperatur og vandudskiftning har samtidig stor betydning for, hvordan det udvikler sig. Den sammenhæng skal med, både når kurven går op, og når den går ned.
Dårlige tal må ikke have politisk eneret
Regeringens dilemma er derfor ikke, at DCE har bevist, at miljøtiltag er overflødige. Det har forskerne ikke. Dilemmaet er, hvordan regeringen vil forklare årets forbedring uden at gøre miljødebatten til et udvalg af de tal, der passer bedst til dagens budskab. Vil den fremhæve den lavere udbredelse lige så tydeligt som de alvorlige forhold? Vil den forklare vejrets betydning? Og vil den fastholde den samme faglige forsigtighed, når et dårligt år bliver anledning til krav om yderligere indgreb?
Vi tvivler på, at bedre ilttal i sig selv udløser nogen politisk appetit på at løsne skruerne. Men regeringens reaktion må vise, om tvivlen er berettiget.
Fiskerne har krav på en forklaring
For fiskeriet er sondringen afgørende. Regulering af bundkontaktende redskaber kan være begrundet i beskyttelse af havbund og levesteder. Den begrundelse skal vurderes på sit eget faglige grundlag. Et fald i iltsvind kan derfor ikke i sig selv bruges til at ophæve sådanne begrænsninger. Omvendt bør iltsvind heller ikke bruges som en bred politisk begrundelse for ethvert indgreb over for fiskeriet.
En lukket fiskeplads skaber ikke blæsevejr. Et redskabsforbud fjerner ikke næringsstoffer fra et spildevandsudløb. Regeringen må forklare, hvilket problem hvert indgreb skal løse, hvilken forbedring der forventes, og hvordan den skal måles. Samme krav gælder landbruget. Et tørt år er ikke et fripas til større næringsstoftab. Men det understreger behovet for at skelne mellem vejrets påvirkning og virkningen af regulering.
Revurdering kræver mere end ét godt år
De nye tal begrunder ikke en generel tilbagerulning af miljøkrav. De begrunder derimod et krav om, at politikken løbende bliver efterprøvet.
- Er indgrebene målrettede?
- Er deres samlede omkostninger belyst?
- Og bliver de justeret, hvis dokumentationen viser, at andre løsninger virker bedre?
Landbrug og fiskeri skal tage ansvar for deres påvirkning. Regeringen skal tage ansvar for kvaliteten af sine beslutninger.
DCE’s rapport giver hverken grundlag for at erklære havet reddet eller for at ignorere forbedringen. Den giver anledning til noget mere nyttigt: mindre retorik og mere præcision. Det burde også kunne holde vand på Christiansborg.
