Ideoplæg fra Læsø: Hvordan undgår vi torsk som bifangst
Forslag omkring bifangst af torsk i jomfruhummer fiskeriet, er udfærdiget af Fiskeriforening i Strandby sammen med Læsø Fiskeindustri.

Ideoplæg fra Læsø: Hvordan undgår vi torsk som bifangst

Det skriver Brian Valentin fra Læsø Fiskeriforening og Gregers Jacobsen Læsø Fiskeindustri, i et åbent brev til Fiskeriministeren, overrakt på mødet i Fiskeriforeningen i Strandby i mandags. De skriver følgende:

I Skotland er der, i et tæt samarbejde mellem forskere og fiskere, iværksat forsøg med »Real time information« for at undgå torsk som bifangst.

Det må vi også kunne gøre i Danmark, og en konfrontation mellem myndigheder og fiskerne om tvangsovervågning med kamera kan ingen have interesse i.

Sideløbende er der et grundlæggende behov for, at der gennemtænkes og gennemføres tilpasninger af landingsforpligtigelsen, så fremtidens erhvervsfiskeri kan foregå på et acceptabelt og økonomisk bæredygtigt grundlag.

Læsø Fiskeindustri

Generel problemstilling:

Livet i havet er som alt andet liv dynamisk og under konstant forandring og uanset hvor dygtige biologerne er eller bliver, er det en umulig opgave at ramme rigtigt i deres forudsigelser om fiskearternes fremtidige størrelse.

Derfor vil der også fremover være en væsentlig afvigelse mellem de fastsatte kvoter og de faktiske fiskebestande, både overordnet og for det enkelte fartøj.

Alligevel har EU vedtaget en landingsforpligtigelse der betyder, at man i praktisk fiskeri kan stå i den situation, at en fisk ikke må landes, men heller ikke må genudsættes.

En enkelt art »i fremgang« i forhold til fastsat TAC, kan derfor utilsigtet stoppe for udnyttelsen af øvrige fiskerettigheder (kvoter).

Problemstillingen gælder i alle EU-farvande i det blandede fiskeri. Derfor er der behov for universelle løsninger.

Aktuel problemstilling:

En meget lav torskekvote i Kattegat risikerer at blokere for fiskeri af jomfruhummere.

Det er fiskernes klare overbevisning, at fiskeri med bundtrawl ikke påvirker torskebestanden i Kattegat. Mindre end halvdelen af Kattegat befiskes og erfaringerne fra det lukkede område nord for Gilleleje dokumenterer, at der ikke er nogen sammenhæng.

Samtidig benyttes der allerede i dag stærkt selektive redskaber udarbejdet i samråd med DTU Aqua. Alligevel må det i den aktuelle situation, være i fiskeriets interesse at undgå fiskeri af torsk, i det omfang det er praktisk muligt.

Konkrete tiltag:

  • For at »fiske uden om torsken« udvikles i et tæt samarbejde mellem forskere og fiskere en dansk version af »Real Time Information«. En APP der registrerer og formidler viden mellem fartøjer der fisker i Kattegat. Med viden forstås oplysninger om forekomster af torsk (eller andre uønskede arter), konstateret træk for træk. Informationerne deles med DTU Aqua.
  • Samarbejdet mellem forskere og fiskere skal styrkes, og den viden fiskerne har via deres daglige virke på havet skal udnyttes til en hurtigere og mere effektiv bestandsvurdering. En løbende korrektion af kvoterne er helt essentielt for at intentionerne i landingsforpligtelsen kan efterleves.
  • I en tæt dialog mellem myndigheder, forskere, biologer og fiskere vurderes om det mest hensigtsmæssige vil være en midlertidig fredning af torsk i Kattegat. En fredning der fastholdes indtil biologerne igen mener der er basis for et erhvervsmæssigt fiskeri af torsk. Derved fjernes ethvert incitament til at fiske efter torsk, og vi undgår at en enkelt art, der repræsenterer mindre end 1 % af den samlede fiskerimæssige omsætning i Kattegat, blokerer for al anden fiskeriaktivitet.
  • Der nedsættes en arbejdsgruppe med deltagelse af myndigheder, forskere, fiskere og grønne organisationer , der som kommissorium skal udarbejde et oplæg til hvordan landingsforpligtelsen kan efterleves i praktisk fiskeri i en dynamisk natur.

Skriv et svar