Det mener en fisker fra Svaneke, der i de sidste mange år har haft et samarbejde med Professor, D.V.Sc., Ph.D., M.Sc.Kurt Buchmann fra University of Copenhagen, der har undersøgt torsk, som Claus Stenmann Hansen med kutteren R200 Cometen, løbende har landet i Svaneke Havn.
Fiskeskipperen fra Svaneke har i et mangeårigt samarbejde med Kurt Buchmann, fået undersøgt sine torsk for sælorm og han er netop ved at afslutte sælorme-projektet her i starten af 2014. I de utallige prøver af torsk fra Bornholm, har Buchmann, de sidste par år, fundet en væsentlig stigning af torsk inficeret med sælorm, noget som ikke buchmann ikke fandt i starten af forskning tilbage i 1980erne. Buchmann udtrykker således også stor bekymring for sælbestandens udbredelse i Østersøen og den medfølgende orm`s tilstedeværelse.
Brev til forskerne
I et brev til forskerne ved DTU,kommenterer fisker Claus Stenmann Hansen, på Dana`s togt i Østersøen, hvor forskerne har målt lavt ilt-indhold samtidig med, at man har betegnet torsken som værende mager og ikke så stor som den burde være. Alt sammen resultater, der kan få myndighederne, til helt at forbyde fiskeri efter torsk i en kortere eller længere periode.
Men Fiskerskipper Claus Stenmann Hansen skriver da også i brevet til forskerne, at han absolut ikke er enig i deres konklusioner. Han siger videre til FiskerForum, *”jeg sætter stort spørgsmålstegn ved om det er ilt-problemer og mangel på føde, der er skyld i de magre torsk. Min egen konklusion er, at årsagen skal findes i sælernes øget bestand og at de med deres tilstedeværelse øger trykket på torsken, så den viger fra de naturlige fangstpladser, samtidig med at de smitter torsken med orm. Vi fiskere får stadigt færre og mindre fisk i trawlet og vi kan kun konstaterer, at omkring tolv mil rundt Christiansø, er det fuldstændig umuligt, at fange torsk og det kystnære fiskeri her, er da også fuldstændigt gået i stå.” *
”Jeg er også bekymret for, at torsken bliver skræmt væk fra de steder hvor sælerne holder til. Det vil altså sige, at torsken i gydefeltet, bliver stresset af sælerne, og derfor mener jeg heller ikke det er særligt hensigtsmæssigt, at have en sælkoloni ved Christiansø, så tæt ved et helt uovertruffen og fantastisk gydefelt for torsken, som vi har her i Østersøen. Sker der ikke snart en regulering af sælbestanden, er vi fiskere meget tæt på et kollaps,” slutter Claus Stenmann Hansen.
Konsekvenserne af manglende landinger af fisk er her fornyeligt, at to fiskeindustrier, er gået sammen om at etablere Bornholms Fisk og herefter rationalisere og lukke fem fiskerihavne, for modtagelse af fisk. For at koncentrerer sig om kun tre havne på Bornholm; Rønne, Nexø og Tejn.
Svar fra forskerne
DTU har allerede reageret på Claus Stenmann Hansens kritik, og sektionsleder ved DTU Aqua Marie Storr-Paulsen lægger da også op til et møde, allerede i uge 49, for at få afdækket med de bornholmske fiskere, hvor i givet fald torsken er trukket hen. Ligeledes vil DTU gerne i dialog med fiskerne, om ideer og andre forhold, som fiskerne måske gerne så belyst og undersøgt nærmere.
Dette indlæg har 1 kommentar
Jeg mener at skandinaviske erhvervsfiskere bør gives fiskeritilladelse til fangst af sæler i stor målestok. At forsøge en regulering ved jagt med våben – er nyttesløs.
Disse skadedyr er på vej til at udvikle sig til en pest for vort samfund – set i lyset af deres ageren, og sygdomsspredning. Og de sygdomme de spreder – spreder i de i et omfang, så den østlige Østersø er ved at uddø!
Der må omgående indledes forhandlinger politisk, så en fangstkvote af sæler iværksættes. Så må kampen tages med den uvidende / uoplyste del af befolkningen, som synes, at de er så søde – som synes at disse dyr har fortrinsret – trods den “sorte pest” som de så åbenlyst medfører!
Hertil så ligger der indtil videre et kæmpe resourcespild i ikke, at udnytte den energi mængde, som der er i en sælens krop. I ældre tider udnyttede samfundet således marsvin, fortrinsvis fanget i Lillebælt – den daværende bestand – kunne uden problemer modstå en fangst af mellem 4000 – 6000 dyr pr. år, dyr hvis kroppe blev omdannet til en form for olie, kaldet tran, som anvendtes til mange forskellige formål i samfundet, herunder brændstof i lamper. I nutiden ville det være muligt at udnytte sælen til forskellige former for samfundsnyttig energi.
En reguleret fangstaf disse dyr – vil på alle måder være en gevinst for samfundet.
Der er lukket for kommentarer.