For ca. fyrre år siden var østersø-torsken op til en meter lang, godt i stand og talrig – nu er den lille og mager og må ikke fiskes. Men hvad er der sket og hvorfor er det gået så grueligt galt.
Det er DTU Aqua i gang med at undersøge, og øjnene er rettet mod iltsvind og leverorm. Torsken i den østlige Østersø har oplevet en markant forringelse. Sammenlignet med 1980’erne og 1990’erne er de små og tynde. Deres gydeperiode er blevet historisk lille, og de større torsk lider af alvorlige leverormsproblemer.
Der er også færre torske, så få, at myndighederne har forbudt målrettet fiskeri efter øst-torsken siden 2019 for at støtte genoprettelsen af bestanden.
Forskerne fra DTU Aqua arbejder sammen med kolleger fra Tyskland, Polen, og Sverige samt Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) for at kortlægge årsagerne til den østlige Østersøtorsks nedgang. De seneste studier viser, at torsken har haft svært ved at finde føde på grund af ændrede brisling-bevægelser og forringede ilt-forhold ved havbunden. Ilt-svindet har resulteret i mangel på torskenes byttedyr. Dette har resulteret i små og underernærede torsk, der nu også kæmper med en ny udfordring: leverorm med navnet Contracaecum osculatum.
Seniorforsker ved DTU Aqua, Jane Behrens leder disse undersøgelser, der tidligere har vist, at torskene, der er hårdt ramt af leverorm, vokser mindre. Selvom de tilbydes rigeligt med mad i kontrollerede forsøg, viser det sig, at torskene belastet af parasitterne stadig ikke vokser som forventet. Disse tidligere studier antyder også, at leverormene beskadiger torskenes levervæv og svækker deres organers funktioner.
Historiske data fra 1940’erne og 1950’erne viser, at torsken allerede dengang var tynd og havde en lille lever. Dette mønster kan indikere, at torskens sundhedstilstand ikke er ny, selvom den nuværende tilstand er ekstraordinært dårlig. Tidligere perioder med dårlig torskesundhed har efterfølgende set en bedring, hvilket giver håb om muligheden for at genoprette bestanden. Men det står klart, at udfordringen er omfattende på alle niveauer.
I et forskningsprojekt sammenlignes torsken fra den østlige Østersø med torsken fra Ålandshavet for at forstå, hvorfor sidstnævnte trives bedre. Undersøgelserne vil fokusere på leverorme, væksthormoner og øre-sten for at identificere forskelle mellem de to torske-bestande. Håbet er, at denne forskning kan bidrage til en bedre forståelse af torskenes sundhed og deres modstand mod leverorme og ilt-forhold.
