Det har Havforskningsinstituttet i Norge undersøgt lidt nærmere og nået frem til, at det foregår på vidt forskellige måder, alt afhængigt hvilke arter vi taler om. Nogle bobler i bølgerne, andre lægger sig på bunden og andre igen kan »slukke« den ene halvdel af hjernen, når de hviler.
Men det er under alle omstændigheder anderledes end hos mennesker, hvor først øjenlågene føles tunge, hvorefter man synker hen, for til sidst at erkende, at nu er det vist på tide at komme i seng.
Så spørgsmålet er – hvad laver fisk og dyr under havoverfladen, når de nærmer sig »sengetid«. Ligesom os andre pattedyr skal de også hvile. Men de gør det på forskellige måder.
Hvad gør hvalerne
For nogle delfinarter slukker de halvdelen af deres hjerne ad gangen, og kan dermed erstatte søvnen, forklarer hvalforsker Nils Øien fra Havforskningsinstituttet i Norge, mens det for større hvalarter vedkommende, istedet ligger og dupper i overfladen. Det fik man syn for sagen, da man i efteråret 2018 var på hvalmærke-ekspedition i Barentshavet. Der oplevede man en flok på seks-syv pukkelhvaler, der lå på rad og række på overfladen og bare vuggede med bølgerne, fortæller hvalforskeren videre. De sov ikke ret længe, men de holder nok sådan nogle »sove-pauser« i ny og næ.
Hvad gør sælerne
Sæler har flere måder at hvile på, når de bliver trætte. De har trods alt sovemuligheder både i vand og på land.
»Nogle pels-sæler og elefant-sæler tilbringer måneder i åbent vand. Så skal er tvunget til at sove på åbent hav,« siger sælforsker Arne Bjørge. »Når de tager en lur på havet, står de ofte og gerne lodret i vandet med kun »næsen« oven vande. Lidt som en flaske, der flyder i vandet. Derfor kaldes denne teknik ofte for »aftapningsadfærd«.
»De kan også langsomt synke ned i vandet, før de stiger op til overfladen med jævne mellemrum og med rolige bevægelser for at trække vejret,« siger sælforskeren fra HI.no.
Ligesom hvaler kan nordlige pels-sæler også »slukke« den ene halvdel af deres hjerne ad gangen. Dette er sandsynligvis en udbredt måde at sove på blandt pattedyr, der sover i vandet.
»Andre sæl-arter, som spættet sæl, lægger sig jævnligt på land og sover. Så sover begge hjernehalvdele på samme tid,« siger Bjørge.
Hvad gør hajerne
Nogle hajer skal svømme nærmest svømme »i søvne«. Når en haj har haft en lang dag »på kontoret«, så sover de ikke som os mennesker. Istedet har de det vi kalder for aktive og afslappende perioder istedet.
»Nogle hajer skal hele tiden svømme for at trække vejret,« forklarer hajforsker Claudia Junge og fortæller om hajer, der konstant svømmer for at få iltet vand ind i munden og gennem kroppen. Det skal den også, når den slapper af, siger hajforskeren.
Der er også hajer, som ikke behøver at bevæge sig for at få ilt. Små-plettede rød-hajer formår at ventilere deres gæller ved at hæve og sænke gulvet i deres mundhulen. »Det betyder, at de kan stå stille i lange perioder. Så hviler de ofte på havbunden, hvor der er stærke strømme, der får vandet til at flyde over gællerne,« siger Junge og forklarer at mange af disse hajer slapper åbenbart af i store dele af dagen.
Hvad gør blæksprutter
Blæksprutter skifter farve under REM-søvnen, for de har også brug for at falde til ro, fra tid til anden – men de sover kun i korte perioder ad gangen. »Deres søvn veksler mellem meget korte perioder med REM-søvn og rolig søvn,« siger havforsker Gro van der Meeren. REM-søvnen er en let søvnfase karakteriseret ved hurtige øjenbevægelser. Det er den nemmeste søvn at vågne op fra. Blæksprutterne er blege, og deres øjne har meget smalle pupilåbninger under deres fredelige søvn. Men under REM-søvn er der mere action.
»Så bevæger øjnene sig, sugekopperne strækker sig og trækker sig sammen, det samme gør musklerne og farveændringerne i bølger over kroppen,« forklarer forskeren og fortæller videre, at denne aktive REM-søvn varer mindre end et minut. Hvorimod den rolige søvn tager over en halv time.
»Hos os mennesker er det REM-søvnen, der er fyldt med drømme. Der er ingen seriøse forskere, der tillægger blæksprutter samme type drømme, som vi gør, men der er næppe tvivl om, at blæksprutter også bruger søvn til at filtrere og rense nerveimpulser og indtryk,« forklarer van der Meeren.
Hvad gør Læbefisken
Læbefisken er som os mennesker – de sover om natten. I god tid inden solnedgang får de ro på deres aktiviteter, og om natten finder de efterfølgende et passende sted på bunden, hvor de kan sove. Og der bliver de, indtil det har været lyst et stykke tid den følgende morgen,« siger læbefiske-forsker Anne Berit Skiftesvik. Når vandet bliver koldere sidst på efteråret, vandre læbefisken mod dybere stedet, der har mere stabile temperaturer, såsom i klippespalter eller andre undersøiske gemmesteder, hvor de går i dvale.
De går ikke i dyb dvale, men de er inaktive – Læbefiskene spiser uanset, men ikke når det er koldt, så er det ikke nødvendigt for dem at lede efter mad på denne årstid, siger Skiftesvik og fortæller om en sjov oplevelse med læbefisk, da man testede forskellige lys på fisken i et yngleanlæg. Når man skiftede fra hvidt til rødt lys, kom der store mængder læbefisk op til overfladen, hvor de blot lå og flød rundt, mange af dem på siden. Efterfølgende fandt forskerne ud af, hvilket farvespektrum læbefisken kan se. Så fiskene i tanken, der fik rødt lys troede, at det var nat og de var derfor faldet i søvn.
