Fiskeskipper Jens Frich på RI 236 Lisbeth Frich er overbevist om, at omkostningsbeviste fiskere vil overleve den øjeblikkelige krise. Blandt andet med et fiskeri der igennem de sidste mange år har været nødt til at tænke i omkostningsstyring og vedligeholdelsesplaner samt rationaliseringer og effektiviseringer.
Man har været tvunget til at anskaffe avanceret højteknologiske instrumenter og finde udgiftbesparende løsninger der kunne hjælpe med at skære forretningen til, så de støt stigende omkostningerne bedre kunne stå mål med de sparsomme indtægter.
Effektive fangstmetoder, hvor fiskeriet nærmest kører efter det moderne Lean princip – hvor man først identificerer processen. Derefter skaber man et flow i arbejdsforløbet, så tingene bliver nemmere og hurtigere, og samtidig sørger for at produktet undervejs bevarer den optimale værdi for kunden, samt får den kortest mulige vej ind til kajen og losningen, selvfølgelig med færrest mulige stop og unødige omkostningstunge håndteringer.
Noget som Hvide Sande fiskeren Jens Frich har gennemført, og også gerne så overført til fiskebranchen på land, så man i stigende grad begynder at kigge på omkostningsforbruget, som tid og midler, hele vejen fra kajen og hen til forbrugeren, der i den sidste ende står ved fiskehandleren og skal købe og betale for fisken.
Som det er i dag, er der ingen sammenhæng mellem hvad fiskeren får for fisken på auktionen og til hvad slutbruger betaler for den i fiskeforretningen. Der forsvinder simpelthen for mange penge i dette mellemled.
Hvis ikke der ændres på dette forhold, vil fiskerne være tvunget ud i at tænke anderledes og tænke tanker om, hvorledes man kan få del i dette provenu.
Der er flere ting man kan tage fat på ifølge fiskeskipper Jens Frich. Vi har ved landingen flere løntunge, men nødvendige omkostninger ved losningen, som pakning, truckkørsel og kasseleje m.m. Men vi betaler også en stor del af vores fangstværdi til afgifter såsom, havneafgift, vareafgift, halafgift, produktionsafgift m.fl. samt bidrag til PO opkrævning og tilskud til fiskeriforeningerne, både den lokale og Danmarks Fiskeriforening samt kommission. Alt lagt sammen bliver det alligevel til et større beløb, der svinger lidt, afhængigt af om vi selv søpakker (10,75 %) eller auktionen pakker fisken for os (18,44%). En omkostning der kommer oveni de øvrige udgifter, som brændstof, mandskab, forplejning, vedligehold osv. En omkostning der skal tages, af det overskud der bliver, når en rødspætte i gennemsnit for tiden kun kan indbringe godt 8,00 kroner pr. kg på auktionen.
”Nu har vi fiskere, i de senere år måtte omstille og indstille os på svingende konjekturer med stadig stigende brændstofpriser og omkostninger samt faldende priser på fisken og til tider uforklarlige kvoteansættelser, fortæller Jens Frich til FiskerForum, og fortsætter ” problemer som vi har lært af, så nu synes jeg, at tiden må være inde til at vi tænker nyt med hensyn til de omkostninger og bidrag, der betales til vores egne organisationer og forsikringer. Det hele starter med os selv, vi har muligheden for at få tingene til også at ske her. Omkostningerne stiger og stiger, så skal der være noget tilbage til os selv som fiskere, må vi stå sammen og sammen stoppe stigningerne, ” forklarer Jens Frich, ” Vi kunne starte med på sigt at sammenlægge vores fiskeriforeninger, og i stedet koncentrere os om de overordnede politikker på landsplan. Vi kunne også kigge på vores forsikringer og ligeledes være enige om at samle disse i max. 2 selskaber. Alt i alt noget der virkelig kunne spare penge,” siger en engageret Jens Frich.
Bankerne får også lige et ord med på vejen, som efter Jens Frich`s mening, helt urimeligt bare fortsætter med at sætte renten op og kræve sikkerhedsstillelse ud over al fornuft. Specielt her hvor priserne er nede. Så i stedet for at bankerne skulle står for udvikling og samspil med fiskerierhvervet, ligner det nærmet en afvikling af erhvervet. ”Vi kunne også her tænke anderledes, og samle vores kvotefisk i fælles selskaber, og ad den vej dække hinanden ind økonomisk. Så når der skal forhandles lån og renter, står den enkelte fisker herefter betydeligt bedre rustet, med en gensidig sikkerhed i ryggen.” fastslår fiskeskipperen fra Hvide Sande.
Jens Frich ved, at disse forslag vil skabe debat, men som han fortæller videre, ser han ikke andre muligheder, da den sidste del af værdikæden, hvor fisken transporteres til eksportør eller grossist, for derefter at blive fragtet videre til fiskehandlerne eller industrien, er noget der i øjeblikket ligger uden for fiskernes rækkevide. Men med forbrugerpriser på en flået rødspætte til næsten 150 kroner pr. kilo og en afregningspris til fiskeren på godt 8,00 kroner kiloet, kan det blive nødvendigt på et tidspunkt også at kigge på den del.
FiskerForum.com
