I takt med sommerens varme og solskin stiger risikoen for grønne algesupper langs de danske kyster og i fjordene. Billeder af uklart vand og iltsvind får ofte folk til at spørge: Hvad er det, der sker – og hvorfor?
Der verserer forskellige forklaringer, nogle mere dokumenterede end andre. Én påstand, som dukker op fra tid til anden, er, at algeopblomstringer i Østersøen og danske fjorde primært skyldes fosfor fra russisk spildevand, og at kvælstof fra dansk landbrug ikke spiller nogen reel rolle.
Men hvad ved vi egentlig og hvad siger den nyeste viden?
I juli måned 2025 udgav Tænketanken HAV sin seneste rapport, som kortlægger de samlede presfaktorer på det danske havmiljø. Rapporten konkluderer blandt andet at:
- Kvælstof fra landbruget er den største enkeltstående påvirkning på de danske fjorde og kystvande. Over 60 procent af den samlede kvælstofudledning stammer fra landbrugsarealer, primært gennem udvaskning fra jorde med husdyrgødning og kunstgødning.
- Men husk alger kan kun vokse, hvis både kvælstof og fosfor er til stede, så mangler det ene, går væksten i stå, og der opstår hverken algeopblomstring eller iltsvind. (Kilde: Schindler, D.W. (1977). Evolution of phosphorus limitation in lakes. Science, 195(4275), 260-262. (læs her)
Kvælstof er ofte det stof, der sætter grænsen for, hvor meget algevækst der kan finde sted og derfor oplever man, at ekstra kvælstof føre til øget vækst. Jo mere kvælstof der tilføres havet, desto mere algevækst kan finde sted – hvis der i forvejen er nok fosfor.
Fosfor kommer både fra landbrug og fra spildevand, og har stor betydning i ferskvand i de danske fjorde og i saltvandet langs vores kyster, hvor mængden af fosfor ofte afgør, hvor meget algevækst der kan finde sted. Iltsvind opstår, når alger dør og nedbrydes på bunden, hvilket forbruger ilt og her er både kvælstof og fosfor nødvendige. Fosfor er særlig problematisk, fordi det kan frigives fra havbunden under iltfattige forhold og forværre problemet. Derfor er det balancen mellem kvælstof og fosfor, der afgør risikoen for iltsvind og begge næringsstoffer skal reguleres for at forbedre vandmiljøet.
Der peges også på, at effekten af klimaændringer, som højere temperaturer og flere ekstreme regnskyl, forstærker problemet med algeopblomstring og iltsvind. Det øger udvaskningen og skaber bedre vækstbetingelser for algerne.
Udenlandske bidrag er en del af billedet, men ikke hele forklaringen
Det er korrekt, at Østersøen som helhed modtager næringsstoffer fra mange kilder og lande, herunder spildevand fra byer og industrier i blandt andet Polen, Rusland og de baltiske lande. Især fosfor-udledninger fra dårlig spildevandsrensning har tidligere været et større problem. Der arbejdes dog internationalt blandt andet gennem HELCOM-samarbejdet, på at reducere disse udledninger. I 2021-genopdateringen af Baltic Sea Action Plan forpligtede Østersølandene sig til at eliminere de resterende forureningspunkter identificeret under JCP (Handlingspunkt HT23). Der er nu kun 35 tilbageværende forureningssteder ud af de oprindelige 162 væsentlige forureningspunkter i Østersøens opland. I dag er der kun ni kommunale Hot Spots tilbage på HELCOMs liste, fordelt på Letland (2), Rusland (2), Hviderusland (3), Ukraine (1) og Tjekkiet (1).
Èn af de mest betydningsfulde kilder til forureningen med kvælstof, er også den atmosfærisk kvælstof, der overvejende stammer fra biler, industriproduktion, og afbrænding af fossile brændsler), som kan finde vej til havet gennem deposition (når kvælstofpartikler i luften falder til jorden).
Men påstanden om, at »kvælstof fra luften og fosfor fra Rusland« er de primære skyldnere til algeproblemerne i Østersøen, er en smule forenklet. Mens atmosfærisk kvælstof og fosfor fra flere kilder (herunder Rusland) spiller en rolle, er det fortsat, efter de videnskabelige kilder, landbrugsudledninger og spildevand fra de omkringliggende lande, der er de største syndere i forhold til eutrofiering og algeopblomstring i Østersøen.
Når vi går mere lokalt, omkring algeopblomstringer i danske fjorde og kystnære områder, viser både danske og internationale undersøgelser, at det primært er nationale kilder, der er afgørende. Det vil sige: hvad vi gør i Danmark, har stor betydning for vores egne kystvande.
Hvorfor er det vigtigt?
Når der er for mange næringsstoffer i havet, især kvælstof, vokser algerne hurtigt. Når de dør og synker til bunds, bliver de nedbrudt af bakterier, som bruger ilt i processen. Det fører til iltsvind, som kan kvæle bunddyr og fisk og skabe døde zoner på havbunden.
Problemet rammer både biodiversiteten, fiskeriet og lokalsamfund, der lever af eller nær havet.
Debatten om havmiljøet er ofte præget af stærke følelser og interesser. Nogle forsøger at minimere landbrugets rolle, mens andre ser det som roden til alt ondt. Men virkeligheden er mere kompleks:
- Landbruget spiller fortsat en væsentlig rolle, og her er der behov for handling, både gennem teknologi, ændret praksis og politisk regulering.
- Men spildevand og kloakoverløb, især under skybrud med kraftige regnskyl, er også et reelt større problem i mange områder og kræver investeringer i infrastruktur.
- Og så skal vi ikke glemme de globale og klimarelaterede faktorer, som gør det endnu vigtigere at styrke vores økosystemers modstandskraft.
Øget overvågning og videnopbygning
Der er med andre ord brug for en bred vifte af løsninger, hvis vil skal bekæmpe problemet. Men først og fremmest skal vi forholder os nøgternt til virkeligheden, som den ser ud.
Det er sundt at stille spørgsmål. Men de bedste svar kommer, når vi lytter til den samlede videnskabelige viden og handler ud fra den. Algeopblomstringer og iltsvind er et komplekst problem, men vi har allerede viden og værktøjer til at gøre noget ved det. Spørgsmålet er bare, om vi har den politiske vilje og økonomien til det.
