Spøgelsesfiskeri tager i tusindvis af fisk og hummer der hvert år dør i glemte redskaber og tejner.
Det er norske forskere der nu advarer om, at op mod 8.300 hummertejner forsvandt fra fritidsfiskere alene sidste år alene – og mange fortsætter med at fiske videre på havbunden i flere måneder efterfølgende.
Hundredvis af norske fiskere mister hvert år deres tejner i dårligt vejr, i stærk strøm eller fejl i håndteringen. Og når tejnerne bliver liggende på havbunden, stopper de ikke med at fiske. Tværtimod fortsætter de i månedsvis – nogle gange i årevis – og bliver dermed til det, forskerne kalder spøgelsestejner.
Havforskningsinstituttet (HI) anslår, at fritidsfiskere alene mistede omkring 8.300 hummertejner i 2024. Yderligere 350 tejner forsvandt fra erhvervsfiskere. Samlet udgør de tabte redskaber et stort og voksende problem for både miljø og fiskebestande.
Fangst bliver til agn – og cirklen fortsætter
Når hummer, krabber og fisk går ind i en tabt tejne, slipper nogle ud igen. Men mange dør inde i redskabet og bliver til agn, som igen lokker nye fisk og skaldyr til.
»Derfor er det nødvendigt både at forhindre nye tab og få fjernet de gamle tejner, der stadig står og fisker,« siger havforsker Susanna Huneide Thorbjørnsen fra HI.
Resultatet er både unødige lidelser for havdyr og et betydeligt bidrag til plast- og metalforurening på havbunden.
Biologisk nedbrydelig tråd – et simpelt, men afgørende krav
I Norge er det obligatorisk, at tejner udstyres med denne biologiske nedbrydelige tråd – en tynd bomuldstråd, der nedbrydes efter nogle måneder i vandet og dermed åbner en flugtvej for fisk og skaldyr der er fanget her.
Kontroller viser, at fiskerne er blevet bedre til at følge reglerne:
- 9 ud af 10 tejner i aktiv brug havde biologisk nedbrydelig tråd i 2024.
Men blandt de tabte tejner er billedet et andet:
- Kun 25 procent af hævede spøgelsestejner havde biologisk nedbrydelige tråde monteret.
Mange ældre tejner bliver stående og fisker i lang tid. Det tager måneder før tråden opløses og virker.
HI har undersøgt, hvor lang tid den biologiske nedbrydelige tråd er om at nedbrydes. Resultatet:
- Efter 130 dage (ca. 4 måneder) er der 50 procent chance for, at tråden er opløst.
I nogle fiskerier foreslår forskerne derfor at reducere den tilladte tykkelse på denne biologisk nedbrydelige tråd, så spøgelsesfiskeriet kan stopper hurtigere.
»For eksempel i fiskeriet efter leppefisk, der mest foregår i juli og august, vil en tyndere opløselig tråd ikke påvirke fiskeriet, men kunne reducere spøgelsesfiskeriet betydeligt,« forklarer Thorbjørnsen.
Flere hummertejner forsvinder – især i Skagerrak
Ifølge forsker Johanna Bjånes Marcussen er antallet af tabte hummertejner i fritidsfiskeriet steget fra ca. 7.600 stykker i 2020 til ca. 8.300 stykker i 2024. Det skyldes flere aktive fiskere og flere tejner pr. fisker.
På landsplan er andelen af fiskere, der mister tejner, stabilt. Men i Skagerrak er tabet markant højere end på Vestlandet og Nordvestlandet.
Ekstremvejr øger risikoen
Storme og kraftige vinde bliver hyppigere – og det mærkes. Kort efter starten på hummerfiskeriet i 2025 slog stormen »Amy« til. Det norske fiskeridirektoratet modtog indberetninger om ca. 3.000 tabte tejner på kun få dage.
»Tejner bør tages på land i god tid, når der varsles kuling og stormvejr. Det er ikke sikkert at flytte dem – og man skal aldrig tage på havet under stormvejr, heller ikke for at redde redskaber og tejner, advarer Thorbjørnsen om.

Tejnevett-kampagnen skal få tabstallene ned
Siden 2020 har HI kørt kampagnen Tejnevett for at mindske tab af redskaber.
I 2022 kom en dedikeret hjemmeside, teinevett.no, med råd om:
- korrekt klargøring
- sikker udlægning
- korrekt afmærkning
- hvordan man undgå
Spøgelsesfiskeri er et globalt miljøproblem, og Norge rammes hårdt, fordi hummertejner står tæt i de populære områder.
Én tabt tejne har kan i princippet fortsætte med at fiske i årevis, hvis den ikke har den biologiske nedbrydelige tråd – og i tusindevis af tejner tabes hvert år.
Derfor er forebyggelse, kontrol og oprydning altafgørende, hvis fiskeriet skal være både bæredygtigt og ikke mindst skånsomt for havmiljøet.
Du kan læse rapporten fra havforskningen 2025 – 77 »Spøkelsesfiske og Teinerap i Sør-Norge« her (norsk)



















