Når hvaler kommer nordfra og søger sydpå – har briterne så skylden? Spøg til side. Men det er alligevel tankevækkende, at de kaskelothvaler – overvejende unge hanner – som bevæger sig sydpå fra Norskehavet, tilsyneladende i nogle tilfælde drejer »for meget til venstre« ved de britiske øer og Skotland.
Der er naturligvis ingen direkte sammenhæng med britisk venstrekørsel. Men faktum er, at flere strandinger i Nordsøområdet gennem tiden har involveret unge hanner, som ser ud til at være kommet forkert ind i de lavvandede farvande mellem Storbritannien og Danmark – farvande, der for en dybhavshval kan udvikle sig til en akustisk og navigationsmæssig fælde.
12 kilo affald – men kun ét kilo var fiskeredskaber
Teorierne om årsagerne er mange. Én af dem har Danmarks Fiskeriforening netop punkteret, nemlig at fiskeriet skulle være hovedårsagen . Det kan man blandt andet læse om i Fiskeritidende.dk her
Efter strandingen ved Ålbæk Bugt i slutningen af januar i år blev hvalen obduceret. Den havde slugt op mod 11,9–12 kilo tov, reb og fiskenet. (Se videoen fra TV2 Nord her) Det vakte naturligt opsigt. Men en nærmere gennemgang viste, at egentlige fiskeredskaber kun udgjorde omkring ét kilo af de 12 kilo affald. Resten bestod primært af blandet plast og tov fra mange forskellige kilder. Redskabsdelene fremstod heller ikke som nye eller nyligt tabte. Det peger på, at affaldet er opsamlet over længere tid og over store geografiske områder – ikke fra én konkret hændelse eller ét bestemt fiskeri.
Spørgsmålet står derfor tilbage: Hvorfor strander hvalerne?
Nordsøen er blevet mere støjende
Affald kan være én faktor. Men havmiljøet er også påvirket af noget andet, som sjældent får samme opmærksomhed: støj.
1. Anlægsfasen – pæleramning
- Den mest veldokumenterede støjkilde fra havvind er pæleramning under etablering af møllefundamenter. De kraftige lydimpulser kan måles mange kilometer væk.
Studier fra britiske og tyske farvande viser, at:
- Marsvin og sæler midlertidigt fortrænges fra områder
- Støj kan påvirke orientering og kommunikation
For en dykkende hvalart som kaskelothvalen kan kraftig impulsstøj være problematisk – især i lavvandede og akustisk komplekse områder.
2. Drift – lavfrekvent støj
Når møllerne er i drift, opstår der:
- Strukturlyd gennem fundamentet
- Lavfrekvente vibrationer fra gearkasse og generator
- Hydrodynamisk støj fra rotorblade
Driftsstøjen er lavere end anlægsstøjen, men den er kontinuerlig. Lavfrekvent lyd kan udbrede sig langt – især i lavvandede bassiner som Nordsøen. Der findes dog ikke dokumentation for, at havvindfundamenter fysisk ”blokerer” kaskelothvalers sonar. Den påstand er ikke videnskabeligt påvist.
3. Skibsstøj – den konstante baggrund
- Installations- og servicefartøjer
- Kabellægningsskibe
- Kommerciel trafik
- Militær aktivitet
- Propelstøj i lavfrekvent område overlapper med de frekvenser, mange hvalarter bruger til kommunikation og navigation.
Nordsøen er ikke et dybhav
Kaskelothvaler jager normalt på 500–2000 meters dybde og Nordsøen er i gennemsnit omkring 90 meter dyb.
Det betyder:
- Lyd reflekteres mellem bund og overflade
- Akustikken bliver kompleks
- Ekkolokation kan give ”forvrængede” signaler
- Når unge hanner bevæger sig sydpå og drejer ind i Nordsøsystemet, kan de hurtigt befinde sig i et miljø, der akustisk minder om en labyrint. Ved vedvarende østenvind ændres lydudbredelsen yderligere.
- Når først hvalen er kommet ind i de indre danske farvande, er situationen ofte kritisk.
Har havvind skylden?
Det korte svar er: Der findes ikke dokumentation for, at havvind alene forårsager kaskelothval-strandinger i Nordsøen.
Men Wildbeimwild.com skriver i en artikel »Vindkraft og marin fauna: Ingen harmonisk sameksistens«.
Men udbygningen af havvind er vokset markant – både i Nordsøen og langs USA’s østkyst. Kritikere peger på, at støj fra pæleramning, sonarundersøgelser og øget skibstrafik kan påvirke havpattedyr negativt. Særligt i lavvandede områder kan kombinationen af naturlige akustiske forhold og menneskeskabt undervandsstøj skabe et komplekst lydmiljø, som potentielt kan forstyrre orienteringen hos dyr, der er fuldstændig afhængige af lyd.
Samtidig er Nordsøen et af verdens mest industrialiserede havområder:
- Antallet af havvindfundamenter tælles i tusinder
- Skibstrafikken er intens
- Støjniveauet er generelt stigende
- Den samlede – kumulative – belastning er et forskningsområde i vækst.
Det er sandsynligt, at strandinger skyldes en kombination af:
- Navigation i lavt vand
- Akustiske forhold
- Vejrforhold
- Individuelle fejl
- Eventuel støjpåvirkning
- Men ikke én enkelt faktor.
- En kompleks virkelighed
DFPO-undersøgelsen viser, at fiskeriet kun udgjorde en mindre del af affaldet i den undersøgte hval. Det understreger, at debatten skal bygge på dokumentation – ikke på de første overskrifter.
Kaskelothvalernes udfordringer i Nordsøområdet skyldes formentlig en kombination af:
- Geografi
- Akustik
- Klimatiske forhold
- Menneskelig aktivitet i bred forstand
- Om de »holder til venstre«, som englænderne, ved vi ikke.
Men når en dybhavshval først havner i Nordsøens lavvandede, støjfyldte og intensivt udnyttede farvande, kan det – uanset årsag – være fatalt.
Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvem der har skylden.
Spørgsmålet er, hvordan vi forstår og håndterer den samlede påvirkning af et havområde, der i forvejen er blandt verdens mest pressede.
