Havvind syner måske ikke så meget på den globale energi-skala, hvor kun 0,3 procent i dag stammer fra havvindmøller, men netop denne energiproduktion er inde i en rivende og voldsom udvikling.
Det internationale energiagentur IEA, der er en autonom mellemstatslig organisation, vurderer at havvind inden for en overskuelig årrække vil vækste med 13 procent årligt og inden 2040, at være femdoblet i forhold til i dag.
Men havvind er på både godt og ondt. Hvordan påvirker havvindmøllerne dem der bor ved og i havet ? Hvor, hvordan og hvorledes opsættes møllerne ? Disse og mange andre spørgsmål har forskerne stillet sig selv.
Det er der kommet disse seks afhandlinger / effekter ud af, som havforskere mener, at vindmøllerne kan have på havmiljøet.
Det første offshore vindmøllepark blev etableret i farvandet ud for Danmark allerede helt tilbage i 1991. De findes i dag i vid udstrækning nu både i Amerika, Europa og Asien, og flere og flere lande planlægger opstilling af disse kæmpestore havvindmølleparker på havet.
Der er ingen tvivl om, at havvind kan producere store mængder vedvarende energi. Men hvordan påvirkninger det miljøet og økosystemet i havet?
»Indtil videre har der været meget lidt forskning på dette område og der er stadig meget vi endnu ikke ved og kender til. Der er derfor et stort behov for mere vidtgående undersøgelser af havmiljøet før, under og efter etableringen af havvindmølleparkerne,« siger Karen de Jong og Henning Steen, begge forskere ved det norske institut for Havforskning (HI).
Baseret på denne konkrete viden, påpeger havforskerne flere grunde til at følgende:
Udvikling påvirker havbunden
Offshore-havvindmøller er hidtil overvejende blevet monteret og fæstnet i havbunden. I fremtiden vil flydende havvindmøller blive mere og mere almindelige, men disse har også brug for en forankring. Denne udvikling kan skade flora og fauna på havbunden, blandt andet for koraller og fiskearter, der lever og gyder der.
En sådan art er lodde, der lægger æg i sand og grus i havbunden. Lodden er en vigtig del af fødekæden i havet og den er under voldsomt pres. Inspektion af lodden hjalp Havforsknings-instituttet tilbage i 2019 med at åbne et område i Barentshavet for havvind.
Eksplosion skræmmer fisk og dyr
Sprængning under opsætning af vindmølleparker kan også skræmme fisk og andre dyr i et større område omkring selve installationerne. På samme måde som seismisk undersøgelser, der blandt andet bruges under olieefterforskning, bør undgås i de områder hvor gydning forekommer.
Det er også muligt at forhindre disse miljøforstyrrelser når der sprænges, det sikres ved at skabe luftbobler i havet, et såkaldt bobbelgardin, der effektivt dæmper støjen. Disse er et krav i mange lande.
Forstyrrende baggrundsstøj
Eksplosioner giver støj, men kun i kortere perioder. Når vindmøllerne først er i drift, giver de imidlertid en lavfrekvent, men kontinuerlig støj, så længe rotorbladene går rundt. Denne lavfrekvente baggrundsstøj kan forstyrre fisk og dyr i området.
»Men vi har brug for flere målinger fra havvindanlæg for at kortlægge støjniveauer og beregne, hvor meget af området der kan blive påvirket,« siger Karen de Jong, der tidligere på laboratoriet har undersøgt, hvordan støj påvirker parringen af små fisk, der bruger lyd under parring, fuldstændig ligesom torsken.
Attraktive kunstige rev
Havvindmøllerne eller ankerne til de flydende havvindmøller, er ikke blot som »stilke« i havet. De fungerer også som kunstige rev, hvor der kan dyrkes alger og muslinger, som igen tiltrækker endnu flere fisk samt mange andre dyr. I disse normalt meget åbne havområder med store golde bundforhold kan de ligefra øge den biologiske mangfoldighed.
Derfor er kunstige rev blevet anbragt i havet ud for mange byer. En undersøgelse af kunstige rev ud for Californiens kyst konkluderede, at de er blandt de mest produktive levesteder i verden.
»Havvindmølle-fundamenter og ankre kan også fungere som springbræt for fremtidige arter, så de kan sprede sig til nye områder, hvor de ikke naturligt hører hjemme,« siger Henning Steen.
Beskyt mod fiskeri
Havvindmølleparker forhindrer mange typer fiskeri. Dette er helt klart negativt for erhvervsfiskerne, men godt for de fiskebestande, der nu kan genopbygges. En sådan fysisk afgrænset frizone kombineret med den kunstige rev-effekt kan derfor have positive effekter for økosystemet.
En nylig gennemgang af forskning konkluderede, at mange fiskearter findes i større mængder inden for havvindmølleparker end i offshore farvande.
»Men det er stadig ikke muligt at sige, om foredraget kun handler om lokal attraktion, eller om det har en positiv indvirkning på befolkningen,« siger Karen de Jong.
Reducer klimaændringerne
Vedvarende energi fra havvindmøller erstatter fossil energi fra kul, olie og gas, det kan hjælpe med at reducere drivhusgasemissioner. Så på det område er det gode nyheder for havet og dem der bor ved og i det.
Klimaændringer påvirker livet i havet på mange forskellige måder. Varmere have betyder, at mange arter skal se sig om efter nye leveområder, som torsk og makrel der er tvunget til at flytte længere mod nord. Højere CO2-niveauer gør havet surere og andre steder lider fiskene af iltmangel og afsmeltningen af havisen, gør det også vanskeligere for nogle arter at finde egnede gydesteder samt føde.
Disse ændringer er allerede igang flere steder, men med havvindmølleparkerne og den dermed mindre klimagaspåvirkning af naturen, begrænser man omfanget af de negative klimapåvirkninger og vender det istedet til med vindkraften at blive til gavn og et bedre liv i og ved havet.
