Enhver form for aktivitet i havet har konsekvenser, både positive og negative. Mens vi allerede har omfattende viden om fiskeri og landbrug, er vores forståelse af de mulige konsekvenser ved den stigende satsning på havvind stadig begrænset. Derfor er forskning på dette område meget vigtig og afgørende.
Det skriver det norske Havforskningsinstitut
De slår samtidig fast, at Offshore-vindenergi er den hurtigst voksende form for vedvarende energiproduktion i dag, og Norge er også dybt involveret i denne udvikling af havvind. Den norske Regering har for nyligt offentliggjort de første områder, der vil huse havvind-projekter.
Det erkendes allerede, at menneskelige aktiviteter påvirker de marine økosystemer. Vindkraftværker vil således også have en indvirkning på havdyr og havmiljøet både under opførelsen og efterfølgende også i selve driftsfasen.
Men hvordan påvirker de? – Norske havforskere tager sagen i egne hænder.
»Pilotprojektet« Hywind Tampen
Equinor er i gang med at etablere Norges første flydende havvindmøllepark ved Tampen i Nordsøen. Syv ud af elleve 190 meter høje hav-vindmøller er allerede på plads. Havforskerne følger nøje udviklingen.
»Før udviklingen sidste år besøgte vi området og gennemførte bl.a. garnfiskeri for at studere de tilstedeværende fiskearter,« fortæller Karen de Jong, der er forsker ved Havforsknings-instituttet (HI), samt
Hun leder forskningsprojektet WindSys, en del af HI’s engagement i havvindsforskning.
»Efter at have forståelse for områdets tidligere tilstand, har vi en bedre mulighed for at overvåge eventuelle ændringer, da parken nu er blevet udvidet og taget i brug.«
Hywind Tampen fungerer således som en slags ›tests-objekt‹ for at observere, hvilke påvirkninger en flydende havvindmøllepark har på havmiljøet i vores nordlige farvande.
Fiskeri af sej, torsk og lange i Nordsøens vinde og strøm
Et år efter den første ekspedition i marts 2023 vendte havforskerne tilbage med to koordinerede ture for at optimere deres undersøgelser. Der er meget at opdage og forske i, når feltet er helt nyt.
Havforsker Maria Tenningen ledede en ekspedition, der byggede videre på tidligere års garnfiskeri-undersøgelser. Dette år blev undersøgelserne udført ombord på skibet ›Nesejenta‹.
»Vi brugte net og torskegarn i områder tæt på havvindmøllerne og trak os gradvist længere væk. Når fisken blev bragt ombord, blev den vejet, målt, og der blev taget biologiske prøver til senere analyse,« forklarer Tenningen.
»Vi ønskede at finde ud af, om fiskene havde ændret adfærd i forhold til havvindmølleparken, og om deres fødegrundlag var blevet påvirket. Målet var at afdække, om fiskebestande og økosystemer havde ændret sig i og omkring de flydende havhavvindmølleparker.«
Dog krævede den praktisk havforskning i marts en solid indsats fra både fiskere og havforskere.
»Arbejdsforholdene har været udfordrende. Der har været kraftig vind og stærk strøm, især i nærheden af havvindmøllerne. I områder med en dybde på 300 meter og en blød havbund har det været svært at sikre nettene.«
De største fangster, hovedsageligt af lange og lyssej, blev opnået af ekspeditionsholdet længst væk fra havvindmølleparken nær Tampen fiskebanke.
Anne Christine har forsket i fiskers adfærd i over 30 år. Hun gennemførte en tværfaglig undersøgelse, hvor hun målte støjniveauet fra havmøllerne og undersøgte strømme samt fiskens påvirkning.
Havmøllerne, der stikker 90 meter ned, med 800 meter lange kabler, blev testet for at afgøre, om fiskene tiltrækkes eller skræmmes, af de store vind-turbiner.
»Vi installerede fem power rigs, to inden for parken og tre udenfor. Disse installationer vil give os mere viden om, hvordan havmøllernes indvirkning er på vandstrømmene ved Tampen,« forklarer Anne Christine. »Vi havde også vores egen ‘lyttepost’, en ‘hydrofonrig’, der optog lydene under vandet. Dette giver os mere information om, hvordan fisk og hvaler opfatter lyd og hvorledes de påvirkes af det.«
Strålende solskin gav mulighed for observation
»Vi var heldigere med vejr og vind end Maria og hendes team. Vi vendte tilbage tidligere end forventet og havde opfyldt vores målsætning,« forklarede hun.
Den 20. marts var der strålende solskin og ingen vind, hvilket tillod dem at sende en akustisk kajak-drone ud. »Med kajakken kunne vi måle fiskebestanden og deres størrelse lige ved siden af havmøllerne. Forsknings-skibet kunne kun komme ind på en afstand af 500 meter til havmøllerne.«
Men fik de svar på, om fiskene blev tiltrukket af møllerne?
Det er stadig for tidligt at drage konklusioner, indtil forskningsdataene er blevet analyseret ordentligt. Dog observerede de under havets overflade en flok tilsyneladende glade lange »fanget« i ankerkæden.
