Sidste år besluttede et flertal i Folketinget at sende havvindmølleparken »Nordsøen 1« i udbud. Parken skal placeres fra 20 kilometer fra kysten og strække sig til 79 kilometer ud i havet, med de nordligste møller ud for Vedersø Klit og de sydligste syd for Nymindegab.
Parken består af tre områder, der tilsammen skal producere mindst 3 gigawatt, hvilket kan resultere i op til 201 møller på 15 megawatt med en højde på 263 meter, eller 111 møller på 27 megawatt med en højde på 330 meter, hvis teknologien tillader det inden 2030.
En gigantisk havmøllepark, Nordsøen 1, er således i fuld gang med at blive planlagt ud for den vestjyske kyst. Vindmølle-parken, kan blive en realitet i 2030.
Men «Nordsøen 1« havvind-mølleparken kan blive udvidet til at producere op til 10,47 gigawatt, hvilket kræver flere og endnu større havmøller. Parken vil blive opført uden statsstøtte, og det er op til vinderen af udbuddet at bestemme møllernes størrelse og antal.
Selvom møllerne vil være synlige fra steder som Søndervig og Hvide Sande samt langt ind i Vestjylland, så fokuserer debatten sig også på fiskeriets vilkår. Havmølleparken vil især påvirke fiskeri med bundslæbende redskaber, og fiskerierhvervet har opfordret til dialog med Energistyrelsen for at finde løsninger, der minimerer negative konsekvenser.
Fiskeriforening kæmper for fiskeriet
En ivrig forkæmper for Fiskeriet på Vestkysten, Thomas Rahbek Sloth der er formand for Sydvestjysk Fiskeriforening forklarer overfor FiskerForum.dk, »Som vi også tidligere har nævnt overfor Energistyrelsen, så ser vi nogle store uafklarede spørgsmål, som ikke synes besvaret i VVM-undersøgelserne. Vi opfordrer dem derfor igen til, at man laver nogle analyser FØR OG EFTER påvirkningen. Flere undersøgelser viser, at magnetfelter fra kabler, afskalning fra møllevinger og vibrationer har en skadelig effekt på fiskene og havmiljøet. Desværre er disse undersøgelser ikke lavet af danske forskere, og så tager man dem ikke for pålydende i Energistyrelsen. Men man lader alligevel også spørgsmålet stå ubesvaret hen.«
Formanden for Sydvestjysk fiskeriforening opfordrer til, at man inddrager fiskeriet fra start, så det sikres, at man friholder særlig vigtige fiskepladser og at man tager stilling til erstatning for mistet fiskevand inden tilladelse til opstilling gives. »Særligt vedrørende erstatning har vi oplevet, at både RWE og Vattenfall behandler fiskeriet uden den mindste form for respekt,« udtaler Thomas Rahbek Sloth. Han henviser samtidig til en artikel i Jyllands-Posten (link her), hvor Danmarks Fiskeriforenings Svend-Erik Andersen kommer ind på netop denne problematik.
Hav-vindens Skyggesider for Fiskeriet
Havvindmølleparker er blevet hyldet som en nøgle til Danmarks og Europas grønne fremtid. De skal elektrificere vores samfund og erstatte fossile brændstoffer med vedvarende energi. Det lyder godt på papiret, men hvad sker der, når den grønne omstilling koster på andre fronter – som for eksempel fiskeriet?
Fiskeriet, en af de ældste og mest traditionsrige erhverv i Danmark, står over for alvorlige udfordringer med udvidelsen af havvindmølleparker, som eksempelvis »Nordsøen 1«. Møllerne vil optage store havområder, hvilket ikke bare påvirker fiskebestandene, men også fiskernes muligheder for at udføre deres arbejde. Bundslæbende redskaber, som er afgørende for mange fiskere, bliver sværere at anvende, når havbunden fyldes med kabler og fundamenter. Dette kan føre til en markant reduktion i fangstmængderne, hvilket rammer både de enkelte fiskere og de kystsamfund, der er afhængige af fiskeriet.
Desuden skaber de enorme mølleparker barrierer i de traditionelle fiskezoner, og risikoen for ulykker øges, når fiskere tvinges til at navigere mellem kabler og konstruktioner. Selvom der tales om kompensation og dialog, er det ikke altid nok til at afbøde de praktiske konsekvenser, som fiskerne står over for i deres daglige arbejde.
Fiskeriet er en central del af vores kystsamfund og vores kulturarv. Derfor bør man nøje overveje, hvorledes udbygningen af havvind kan ske i samspil med – og ikke på bekostning af – fiskeriet. Det er nødvendigt at sikre, at den grønne omstilling ikke kvæler andre bæredygtige erhverv, men i stedet finder en balance, hvor både fiskeri og havvind kan eksistere side om side.
Hvis vi ikke tager fiskeriets bekymringer alvorligt nu, risikerer vi at miste en væsentlig del af vores erhvervsliv og kultur – alt imens vi stræber efter en grøn fremtid. Det er en pris, vi som samfund bør tænke os om, før vi betaler.
»Nordsøen 1 – Projektet« har nu overstået sin anden høringsfase, hvor borgere samt interesserede parter har kunnet indsende deres bemærkninger frem til i mandags den 12. august, mens fristen for at byde på koncessionen er torsdag den 5. december 2024.
