HavFriskFisk.dk et tilløbsstykke i efterårsferien på Bornholm

Svaneke-skipperen Claus S. Hansen ser nu resultatet af SMS servicen på HavFriskFisk.dk.
I børnenes ferie i uge 42 er vejret som regel efterårsagtigt, blæsende og koldt. Et vejr der får de fleste til at holde sig indendørs i varmen.

Svaneke havn på Bornholm er ingen undtagelse af en havn klædt i efterårsfarver, regnvåd og mennesketom… men det ændres med et, for pludselig vrimler det med mennesker på kajen, folk der som ud af ingenting står og skuer ud over indsejlingen til havnen.

Og ganske rigtigt , ind i havnen stævner Skipper Claus S. Hansens fiskefartøj R200 Cometen, sejlende stolt med bugen fyldt med friske fisk, netop hentet op af Østersøen.

Som så mange andre har folk og turister ved Svaneke havn, fundet ud af at en enkelt SMS på HavFriskFisk.dk – kan oplyse om hvornår den frisk fangede fisk lander ved kajen i Svaneke.

Som skipper Claus Hansen udtrykker det, ”jeg tror minsandten folk har fundet ud af det med SMS`en og HavFriskFisk.dk, for så mange folk har der ligegodt ikke været før.”

Svaneke fiskeren har ellers kun haft SMS systemmet koblet til siden sommer og man ved jo af erfaring, at al begyndelse normalt er svær, ”men jeg skal da ligegodt love for at det her virker, ” fortæller en glad Claus Hansen videre. ”jeg tror at det at folk ved hvornår jeg kommer ind og at jeg samtidig fortæller lidt om fisken jeg har med ind, gør det til en anderledes fiskeoplevelse. Folk får også samtidig en hyggelig sludder med naboen, mens de handler fisken. Oveni sparer jeg en masse tid, for folk kommer præcist når de har fået deres SMS. Det virker bare.”

FiskerForum.com