Havet har længe fungeret som jordens »naturens filter«, hvor det har taget imod en stor del af de CO2-udslip, som vi mennesker har skabt og skaber. Men nu er havet begyndt at vise tydelige tegn på, at det ikke kan klare mere.
Det skriver det norske Havforskningsinstitut
I følge havforsker Melissa Chierici er havet nu i sin »overgangsalder«, hvor det bare er blevet mere surt, varmere, og nu også er begyndt at få problemer med at opretholde sin balance.
Havet optager CO2 – men nu er grænsen nået
Havet har fungeret som et kæmpe lager for CO2 – den gas / kuldioxid, der skaber drivhuseffekten og ændrer klimaet. Havet har absorberet omkring en tredjedel af den CO2, vi har udledt siden 1980’erne, og har dermed spillet en stor rolle i at bremse klimaændringerne. Men alt for meget CO2 i havet gør det surere, og det er netop det, vi oplever nu.
Havet bliver hurtigt påvirket af de klimaforandringer, vi har skabt. Isen smelter, og havet i Arktis bliver surere. Ifølge forsker ved Havforskningsinstituttet Melissa Chierici er ændringerne allerede synlige, og det har store konsekvenser for livet i havet.
Havet bliver surere i Arktis
Havet i de nordlige områder er særligt udsat. Koldt arktisk vand er bedre til at optage CO2 end varmere hav, og derfor ser vi, at havet i Barentshavet og andre områder i Arktis bliver surere hurtigere end andre steder i verden. Det kan få alvorlige konsekvenser for dyrelivet her.
I mange år har forskere i Norge målt CO2-niveauer i havet for at forstå, hvordan miljøet ændrer sig. Disse målinger viser tydeligt, at CO2-niveauerne i Barentshavet er steget markant de seneste årtier, og forsuringen sker hurtigt.
Når havet bliver mere surt, bliver det sværere for mange organismer at leve. Mange havdyr, som snegle, rejer, muslinger, og koraller, har brug for kalk for at opbygge deres skaller eller skeletter. Når havet bliver mere surt, opløses kalken, og dyrene har sværere ved at vokse sig stærke.
For eksempel er vingesneglen vigtig for mange fisk, fugle og havpattedyr, og hvis den forsvinder, kan det forstyrre hele fødekæden i havet. På samme måde er koralrevene, der giver beskyttelse og opvækstområder for mange arter, truet, når havet bliver for surt til, at de kan overleve.
Er der håb for havet?
Selvom det allerede er for sent at forhindre de ændringer, der er sket, er der stadig håb. Hvis vi stopper med at udlede CO2 og begynder at bremse vores klimaaftryk, kan vi måske reducere hastigheden af forsuringen i havet. Men forskerne advarer om, at vi skal handle hurtigt – vi har ikke lang tid.
Selv om vi ikke kan ›reparere‹ de skader, der allerede er sket, kan vi stadig sørge for, at havet ikke bliver endnu mere skadet. Håbet ligger i, at vi stopper vores skadelige udslip og forsøger at bremse den proces, der er i gang.
En kritisk tid for havet
Ligesom vi kender overgangsalderen som en tid, hvor kroppen gennemgår store forandringer, er havet nu også i en kritisk overgang. Det er blevet overbelastet af for meget CO2, og vi er nu vidne til de første symptomer på en hav-krise. Det er op til os at handle og forsøge at sikre, at havet stadig kan fortsætte med at spille sin vigtige rolle i at beskytte klimaet.
