De fleste danskere mærker det tydeligt i supermarkedet. Priserne på dagligvarer er steget markant de seneste år, og det gælder ikke kun kød og kolonialvarer, men også fisk og mange grønne fødevarer, som ellers anbefales som en fast del af en sund og varieret kost.
Siden 2021 er priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer steget med omkring 32 procent.
Det er næsten dobbelt så meget som den generelle prisudvikling. Ifølge Danmarks Nationalbank skyldes udviklingen især, at udbuddet af fødevarer har været presset, mens forbruget overordnet set har været stabilt.
Fisk er blevet dyrere
Også fisk er blevet ramt af prisstigninger. Det gælder både fersk fisk og forarbejdede fiskeprodukter. Begrænsninger i fiskekvoter, højere brændstofpriser og forstyrrelser i internationale forsyningskæder har gjort det dyrere at fange, forarbejde og transportere fisk.
Det står i kontrast til Fødevarestyrelsens anbefalinger, hvor fisk – især fede fisk – fremhæves som en vigtig kilde til protein, omega-3-fedtsyrer og vitaminer. Når priserne stiger, kan det gøre det sværere for nogle husholdninger at følge kostrådene i praksis.
Grøntsager og frugt påvirkes af klimaet
De grønne fødevarer, som grøntsager, frugt og bælgfrugter, er ligeledes påvirket af de globale forhold. Ekstreme vejrhændelser som tørke, hedebølger og oversvømmelser har reduceret høstudbyttet flere steder i verden. Det har især ramt grøntsager og frugt, der er følsomme over for vejrudsving.
Samtidig anbefaler Fødevarestyrelsen, at danskerne spiser mere grønt og varieret, både af hensyn til sundhed og klima.
Men når udbuddet bliver mindre, og priserne stiger, kan det skabe et spændingsfelt mellem kostråd og økonomisk virkelighed.
Ikke et særligt dansk problem
Selvom dagligvarer ofte opleves som dyre i Danmark, er prisstigningerne ikke et særskilt dansk fænomen. Udviklingen ses bredt i EU og euroområdet. Fødevarer udgør omkring 12 procent af det samlede forbrugerprisindeks, men stod i sommeren 2025 for næsten halvdelen af den samlede inflation.
Det viser, at fødevarepriser – herunder også fisk, frugt og grønt – spiller en uforholdsmæssig stor rolle for den samlede prisudvikling.
Globale årsager bag prisstigningerne
Ifølge Nationalbanken er de højere priser primært drevet af globale forhold. Coronapandemien, krigen i Ukraine og internationale handelskonflikter har skabt usikkerhed om forsyninger. Samtidig har klimaforandringer reduceret produktionen af både landbrugsafgrøder og fiskeressourcer.
Når udbuddet presses, og efterspørgslen forbliver stabil – blandt andet fordi fødevarer er nødvendige varer – stiger priserne.
Lønningerne er fulgt med
Trods de højere fødevarepriser er der også et mere positivt billede. Over de seneste tre år er lønningerne generelt steget, og set samlet har der været fremgang i reallønnen. Det skyldes både højere lønstigninger og mere afdæmpede prisstigninger i andre forbrugskategorier end fødevarer.
Det ændrer dog ikke ved, at prisstigninger på centrale og sunde fødevarer som fisk, frugt og grøntsager kan mærkes tydeligt i husholdningsbudgettet.
Vigtigt for forståelsen af inflation
For Danmarks Nationalbank er udviklingen i fødevarepriserne central. Når basale og sundhedsanbefalede fødevarer fylder så meget i inflationen, er det afgørende at forstå, hvad der driver priserne – og hvordan Danmark placerer sig i forhold til andre lande, især euroområdet.
Analyserne peger på, at de høje priser ikke skyldes særlige danske forhold, men er en del af en bred europæisk og global udvikling, som også påvirker mulighederne for at leve sundt inden for et almindeligt husholdningsbudget.
Sunde fødevarer
Hvis vi mener det alvorligt med at styrke folkesundheden og gøre de sunde valg billigere i hverdagen, bør momsfritagelsen ikke stoppe ved frugt og grønt. Fisk, skaldyr og tang bør indgå i samme »sunde basis«-kategori – råvarer, der er dokumenteret næringsrige, men som mange familier fravælger, fordi prisen hurtigt løber op.
En momsfritagelse vil gøre det lettere at vælge fisk oftere og dermed få adgang til livsnødvendige omega-3-fedtsyrer (EPA og DHA) samt proteiner af høj kvalitet, der bidrager til et bedre helbred på lang sigt.
Samtidig kan et stærkere hjemmemarked for fisk og skaldyr understøtte dansk fødevareproduktion og gøre os mindre sårbare i forsyningen. Kort sagt: Når staten gør det billigere at vælge sundt, gavner det både borgernes helbred, fødevaresikkerheden og den danske værdikæde.
