DTU Aqua har spillet en central rolle, da et europæisk forskningsnetværk for første gang har rundet én milliard registreringer af mærkede havdyr. Milepælen giver forskerne et hidtil uset indblik i livet under havoverfladen – og styrker grundlaget for bedre beskyttelse af fisk og andre marine arter.
Det skriver DTU Aqua
Det Europæiske Tracking Netværk (ETN) passerede den 22. november 2025 en historisk grænse: én milliard registreringer af mærkede marine dyr i europæiske farvande. Bag tallet ligger års forskning i fisk og andre havdyrs bevægelsesmønstre – og et omfattende internationalt samarbejde.
DTU Aqua har ydet et væsentligt bidrag til milepælen. Data fra det europæiske forskningsprojekt STRAITS, som overvåger fisk i blandt andet Lillebælt, Storebælt og Øresund, blev de registreringer, der fik tælleren til at runde den symbolske milliard.
Ifølge professor Kim Aarestrup fra DTU Aqua viser milepælen, hvor langt forskningen er nået: »Hver registrering fortæller en historie om overlevelse, tilpasning og sammenhæng. De mange data giver os langt bedre muligheder for at træffe kloge beslutninger om fremtidens forvaltning af havet, floderne og livet i dem,« siger han.
Kim Aarestrup leder ETN’s teknologiske udviklingsgruppe og har været med siden netværkets opstart.
Et netværk bygget på samarbejde
Det Europæiske Tracking Netværk blev etableret i 2017 som et forskningsdrevet samarbejde på tværs af landegrænser. Netværket forbinder forskere og institutioner via tusindvis af undervandsmodtagere placeret i havet og i større vandløb over hele Europa.
Når fisk og andre havdyr mærkes med små akustiske sendere, udsender de signaler – såkaldte “ping” – som opfanges af modtagerne. På den måde kan forskerne følge dyrenes vandringer over store afstande og gennem flere lande.
Netværket har blandt andet givet ny viden om arter som laks, ål og blåfinnet tun – arter, der bevæger sig gennem mange forskellige farvande i løbet af deres liv.
Fra DTU Aqua har forsker Kim Birnie-Gauvin ansvaret for netværkets kommunikation. Hun fremhæver samarbejdet som nøglen til succesen: »Milepælen viser, hvad der er muligt, når forskere deler data, teknologi og infrastruktur. Men det handler også om tillid og partnerskaber. Om at arbejde sammen på nye måder for at besvare de store spørgsmål om livet i havet – og om, hvad vi efterlader til kommende generationer,« siger hun.
Fra rå data til politiske beslutninger
De mange registreringer er ikke blot tal i en database. Data fra ETN bruges aktivt i rådgivningen af europæiske myndigheder og indgår i arbejdet med naturbeskyttelse, fiskeriforvaltning og maritim planlægning.
Trackingdata har blandt andet bidraget til ny viden om:
- vigtige migrationsruter gennem Europas stræder og vandveje
- gyde- og opvækstområder, der kræver særlig beskyttelse
- hvordan menneskelige aktiviteter som fiskeri, kystbyggeri og havvindmøller påvirker fisk
- klimaændringers betydning for fisks udbredelse og adfærd
- overlevelse hos truede og sårbare arter
Ifølge forskerne bliver den type viden stadig vigtigere i takt med, at klimaændringer og øget menneskelig aktivitet lægger pres på havets økosystemer.
Milepælen på én milliard registreringer markerer derfor ikke en afslutning, men et skridt videre i arbejdet med at forstå – og beskytte – livet under overfladen.
