Når landbrugets påvirkning på markerne mindskes, mindskes belastningen også for vores fjorde og kystvande. Ny EU-aftale om genomteknik kan dermed få direkte og inddirekte betydning for fiskeriet og fremtidens havmiljø.
En ny politisk aftale i EU baner vejen for en teknologisk revolution i landbruget. (Læs pressemeddelelsen fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri her).
Aftalen giver grønt lys til at anvende nye genomteknikker (NGT) i planteforædling, som gør det muligt at udvikle mere robuste, klimastærke og bæredygtige afgrøder. Men mens aftalen primært omtales som et løft til landbruget og fødevareforsyningen, kan dens betydning række langt ud over markskellet — helt ud til de danske fjorde og videre til Nordsøens fiskerier.
For ét er sikkert i både miljøforskning og praktisk erfaring – Det, der ender på marken, ender til sidst i havet.
Mindre pesticidforbrug og mindre kvælstofudvaskning kan mærkes i fjordene
Et af de mest markante problemer for havmiljøet er udvaskning af kvælstof, pesticider og næringsstoffer fra landbruget. Det er én af årsagerne til algeopblomstring, iltsvind og de »døde zoner«, som plager flere danske og europæiske kystvande.
Med de nye genomteknikker kan planteforædlere udvikle afgrøder, der:
- bedre tåler ekstremt vejr
- kræver færre pesticider
- kræver mindre gødning
- udvasker mindre kvælstof til vandmiljøet
Det betyder, at en reduktion af belastningen kan starte helt ude på marken — og dermed forhindre, at næringsstoffer og kemikalier skyller ud i vandløb, fjorde og havområder, hvor de skaber problemer for fisk, bunddyr og hele økosystemer.
Minister: »Det får helt konkret betydning for os alle«
I forbindelse med aftalen siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V): »Jeg er enormt stolt af, at vi under det danske formandskab har landet en aftale om brugen af nye genomteknikker i planteforædling. Det har helt konkret betydning for os alle.«
Han fortsætter: »Med den nye teknologi får planteforædlere muligheden for at skabe stærkere afgrøder, der kræver færre pesticider eller bedre tåler klimaforandringer. På den måde sikrer vi en mere modstandsdygtig og stabil fødevareforsyning i Europa.«
Netop disse egenskaber kan vise sig afgørende for havmiljøet, som i årevis har været presset af store udledninger fra oplandet.
Havmiljøet står til at blive en af de største vindere
For fiskeriet er der især tre potentielt banebrydende konsekvenser:
1.Mindre iltsvind – bedre levevilkår for fisk
Kvælstofudvaskning er direkte forbundet med iltsvind. Mindre udvaskning kan derfor betyde:
- mindre algevækst
- bedre bundforhold
- flere bunddyr
- bedre fødegrundlag for torsk, rødspætter og andre vigtige arter2.
2.Renere fjorde og færre døde zoner
Fjorde som Limfjorden, Mariager Fjord og Odense Fjord er blandt de mest pressede i Danmark. En teknologi, der reducerer næringsstofudledning, kan være et af de vigtigste værktøjer til at bringe dem tilbage i balance.
3.Stærkere økosystemer – bedre fiskeri
Et sundere hav skaber mere stabile fiskebestande. For både garnfiskere, trawlere og kystfiskeri kan et renere vandmiljø betyde:
- mere forudsigelige årgange
- færre udfald i rekrutteringen
- bedre økosystemrobusthed
Når landbruget forbedrer sin miljøpåvirkning, kan det måles i fiskenes trivsel.
Teknologien kan bruges i EU før mange andre steder
USA, Kina og Storbritannien har allerede taget genomteknikkerne til sig. Med den nye aftale får Europa mulighed for at følge med — og i nogle tilfælde overhale.
NGT-planter, der efter reglerne falder i kategori 1, kan bruges uden at blive reguleret som GMO. Det gør teknologien hurtigere, billigere og mere tilgængelig for landmænd og forædlere.
Til gengæld må kategori 1-planter ikke have egenskaber som:
- herbicidtolerance
- insektdødelige karakteristika
Dermed holdes udviklingen inden for rammer, der fremmer bæredygtighed frem for intensiv kemibrug.
Landbrugets nye værktøj kan blive fiskeriets nye redningskrans
Selvom aftalen primært præsenteres som et skridt for fødevareforsyningen, kan den vise sig at være en af de vigtigste miljøaftaler for havet i mange år.
Når afgrøder har brug for færre pesticider og mindre gødning, og når udvaskning reduceres.
Så vil det i sidste ende:
- styrke havmiljøet
- beskytte fiskebestandene
- forbedre økosystemerne i fjorde og kystvande
- skabe bedre betingelser for dansk fiskeri
Uanset om man står med hænderne i jorden eller på styrehuset af en trawler, gælder én ting:
Alt hænger sammen — og det, der sker på marken, ender før eller siden i havet – Med genomteknikkerne kan den kæde endelig blive brudt.
