Fra gener til viden markerer et nyt kapitel i fiskerividenskaben

Forståelsen af fiskebestande er afgørende, hvis Europas havressourcer skal forvaltes bæredygtigt. Men i årevis har forskere, der arbejder med bestandsvurdering, manglet en vigtig brik. Nemlig de genetiske data fra fiskebestandene.

Det skriver European Commission om omkring »Oceans and Fisheries«

GenDC (forkortelse for Genetic Data Collection) er et banebrydende EU-finansieret projekt, der har til formål at standardisere indsamling, opbevaring og integration af genetiske data i fiskeriets bestandsvurderinger. Det officielle navn på projektet er:
»Improving stock assessment and sustainable management of marine fisheries through integrated genetic data collection.«
Projektet er støttet af Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EMFAF).

Ved at bruge atlantisk torsk som modelart, lægger projektet fundamentet for en smartere og mere modstandsdygtig tilgang til fiskeriforvaltning – en metode, der kan overføres til andre arter og havområder.

Derfor er genetik vigtig – for havet og for os

EU’s Datainindsamlingsramme (DCF) danner rygraden for fiskeriovervågning i Europa, men den mangler i dag klare standarder for genetiske data. Det skaber problemer, særligt i områder som fx Northern Shelf, hvor tre torskebestande blandes og uden et genetisk referencepunkt i syd, er det næsten umuligt at fastslå deres oprindelse.

Kort sagt: Hvis vi ikke ved, hvor torsken kommer fra, kan vi heller ikke forvalte bestanden bæredygtigt. Det er her, GenDC kommer ind i billedet: projektet udvikler værktøjer og metoder, så genetiske data bliver anvendelige, tilgængelige og pålidelige inden for EU’s eksisterende forvaltningsrammer.

Marie Storr-Paulsen, projektleder for GenDC, siger:

»Det har været en spændende udfordring at koordinere prøveindsamlingen på tværs af flere lande og institutioner for at få genetiske prøver fra de sydlige torskebestande i Nordsøen. Disse bestande har været på et meget lavt niveau i lang tid, hvilket har gjort prøveindsamlingen ekstra vanskelig. Men takket være et stærkt samarbejde og en stigende politisk opmærksomhed, har lande omkring hele Nordsøen bidraget målrettet med prøver til GenDC.«

EU-støtte som løftestang for forandring – takket være EMFAF-finansiering vil GenDC:

• Udvikle standardiserede genetiske prøveprotokoller til fiskeriovervågning under EU’s datainindsamlingsramme.
• Etablere en opdateret genetisk referencebase for torsk i Atlanterhavet – så man kan skelne mellem sammenblandede bestande.
• Udvikle open-source kode til at integrere genetiske data i modeller for flerbestandsvurderinger.
• Udforme en strategi for at integrere genetiske datasæt i ICES’ databaser, hvilket sikrer både langtidsholdbarhed og international kompatibilitet.

Bedre data – bedre beslutninger

Ved at tilbyde nye værktøjer og protokoller giver GenDC forskere og myndigheder mulighed for at træffe beslutninger baseret på mere præcise, populationsspecifikke data. Det fører til:

• Bedre fagligt grundlag for anbefalinger under EU’s fælles fiskeripolitik.
• Klogere kvotefastsættelse, der både gavner miljø og økonomi.
• Styrket biodiversitetsbeskyttelse – i tråd med EU’s Grønne Pagt og Biodiversitetsstrategi 2030.

Projektet hjælper også med at nå Maksimalt Bæredygtigt Udbytte (MSY) på en mere præcis måde og styrker dermed både fiskernes livsgrundlag og beskyttelsen af havets økosystemer.

En vigtig forudsætning er, at genetiske data opbevares i internationale databaser som ICES’ – og at brugerne arbejder med fælles standarder og betegnelser, så data kan sammenlignes og anvendes bredt.

En ny retning for fiskeriforvaltning

Ved at gøre genetik til en integreret del af bestands-vurderinger, tager EU et vigtigt skridt mod en mere modstands-dygtig, biodiversitetsbaseret og klimaklar fiskeri-forvaltning.

Effekten rækker ud over torsken, den gavner fiskeridata generelt og dermed både det blå erhverv og havmiljøets sundhed.