I mandags begyndte et enkelt fartøj at fiske efter de eksotiske stillehavsøsters på forsøgsbasis.
Forsøgsfiskeriet skal bl.a. medvirke til større viden om bestandens udbredelse i Vadehavet og, om fiskeri kan nedbringe antallet af de invasive stillehavsøsters.
I første omgang igangsættes fiskeriet som et forsøgsfiskeri, da der er tale om et vigtigt naturområde i Danmark. Der bliver i fiskeriet taget særlige hensyn til miljøet bl.a. ved at fokusere fiskeriet til to bestemte områder i Vadehavet. DTU Aqua, Naturstyrelsen og NaturErhvervstyrelsen vil løbende monitere fiskeriet.
Fiskeriet kommer miljø og økonomi til hjælp
Forventningen er, at et forsøgsfiskeri efter stillehavsøsters vil komme både miljø og den lokale økonomi til gode. Det gavner miljøet, fordi fiskeriet kan nedbringe bestanden af den invasive stillehavsøsters. Stillehavsøsters er ikke naturligt hjemhørende i Vadehavet og konkurrerer med blåmuslinger om plads og føde.
Der er lokal opbakning til forsøgsfiskeriet. En bred kreds af både grønne-, lokale- og erhvervsorganisationer støtter op om forsøgsfiskeriet og har aktivt deltaget i NaturErhvervstyrelsens arbejde med at undersøge mulighederne for et sådant forsøgsfiskeri. Det er forventningen, at fiskeriet kan gavne den lokale økonomi og have en positiv effekt på turisme
I alt må der opfiskes 750 tons Stillehavsøsters. Fiskeritilladelsen tager udgangspunkt i en dispensation fra Naturstyrelsen.
Stillehavsøsters har en evne til at danne rev, som gør at den kan udkonkurrere andre arter. Særligt i områder med blød bund uden sten eller kalk kan rev, dannet af stillehavsøsters, sandsynligvis skabe en helt ny niche for mange andre dyr og planter. Dermed vil stillehavsøstersen være i stand til at kunne ændre dyre- og plantesamfund på havbunden. Nogle steder er det set, at stillehavsøsters har overtaget blåmuslingebanker, hvilket har givet store negative økologiske konsekvenser. Blåmuslingen ( Mytilus edulis ) er vigtig føde for mange edderfugle, strandskader og sølvmåger og de kan ikke æde stillehavsøsters i stedet, fordi skallerne er for hårde, tykke og store. Stillehavsøsters er tillige overlegen i konkurrencen med den hjemmehørende europæiske østers ( Ostrea edulis ), da stillehavsøsters vokser hurtigere, gyder flere æg, larverne kan sprede sig længere – og så mangler den tilsyneladende naturlige fjender, der kan begrænse dens forekomst og spredning.
