Nye regler giver forhåbninger om et rentabelt svensk rejefiskeri

Nye regler giver forhåbninger om et rentabelt svensk rejefiskeri

Det svenske Hav- og Vattenmyndighed(HAV), indfører nye regler for svensk rejefiskeri fra den 20. januar, hvor der bliver mulighed for at overfører månedskvoter fra to fartøjer til et fartøj.

Håbet er ifølge de svenske myndigheder, at det vil skabe større og bedre rentabilitet i rejefiskeriet og dermed reducerer risikoen for udsmid af mindre rejer, det såkaldte High grading af fangsten, forklarer Patrik Persson der er chef for den svenske Havs- og Vattenmyndighed.

Mulig omfordeling fra én rejefisker til en anden

Flere af de svenske rejefiskere har længe efterlyst denne mulighed, pga. en utilfredsstillende økonomi, blandt andet fordi kvoterne er for små til at kunne opnå et tilstrækkeligt bæredygtigt økonomisk resultat. Derfor giver de svenske myndigheder, mulighed for at omfordele to måneders kvoter fra èn rejefisker til èn anden. Dette kan dog kun ske i to måneder ad gangen og med restriktioner for omfordeling fra mindre skibe til større. Dette er bekymrende for de små i kystfiskeriet, at omfordelingen af fiskerimulighederne, kun kommer de større fartøjer til gode. Patrik Persson mener at denne mulighed bør komme alle rejefartøjer til gode, uanset bådstørrelse.

Reglerne gælder foreløbigt kun for 2015 og de svenske myndigheder vil følge reglen tæt og registrere hvor mange der benytter sig af gennemsnitsreglen og se hvorledes systemet fungere.

Der er i dag godt 60 svenske fartøjer i rejefiskeriet, som betegnes som værende klart overdimensioneret. Disse får hvert år en EU kvote med tilladelse til at fiske efter rejer i Skagerrak og Kattegat. Mængden er baseret på forskellige klasser og udmåles efter fangsterne fra årene 2005 til 2010. Oveni kan man få tildelt ekstra kvoter, ved at benytte selektive redskaber, som sorteringsgitter m.m. hvilket også udløser en lidt større kvote.

Værdien 7 til 10 gange større ved kogte rejer

Rejerne inddeles i to salgsbare kvaliteter; Kogerejer og Rå rejer. Kogerejerne giver ca. 7 til 10 gange som meget pr. kg og fordelingen har tidligere været 70 procent rå rejer og 30 procent kogte rejer. Således er fordelingen blandt de danske rejefiskere – for de svenske rejefiskere, fordeler det sig fuldstændigt modsat, her fisker man 70 procent kogerejer og 30 procent rå rejer. Dette til trods for at man fisker med samme redskaber og i samme områder.

Uligheden stopper ikke her, for en dansk rejetrawler fisker i gennemsnit mellem 200- 300 tons pr. trawler om året, fordelt på kun 11 fartøjer, hvorimod ingen svensk trawler fanger over 100 tons, selv om mange af de svenske både er på samme størrelse som de danske rejetrawlere. Derfor mistænker man de svenske både, for at high grade fangsten, dvs. smide små rå rejer ud igen, for at fylde lasten med den langt mere indbringende kogte reje, der kaster betydeligt mere værdi af sig end den noget mindre rå reje.

Den svenske rejeflåde er klart overdimensioneret

Konklusionen er at den svenske rejeflåde er klart overdimensioneret og bør halveres. Forslaget fra Hav rykker ikke i tilstrækkelig grand, Den logiske og naturlige fortsættelse af dette, vil være at deltage i mere omsættelige fiskerirettigheder (TFC eller IOK). Det vil give fiskerne, der ønsker at forlade fiskeriet, mulighed for at forlade det, uden pludseligt at stå uden indkomst og med en uoverskuelig gæld. Rettighederne bør deles i to. En for det mere kystnære rejefiskeri og en for det lidt større fiskeri. Her bør TFC indføres så hurtigt som muligt og i det lidt mindre rejefiskeri, hvorimod man muligvis og med rette kan diskuterer andre forvaltningsmodeller for det kystnære fiskeri.

HAV besluttede ligeledes i går, at øge de månedlige rationer i rejefiskeriet i Skagerrak og i Kattegat med hele 10 procent fra 1. februar 2015.

Kilde: Hav- och Vattenmyndighed og Njord
FiskerForum.com